Jeg vil hermed gøre indsigelse mod tillæg til spildevandsplanen, som baner vejen for en udvidelse af såvel renseanlæg og Aarhus havn.
De miljømæssige konsekvenser af begge er ifølge ekspertudsagn ikke tilstrækkeligt dokumenterede og tager ikke højde for ændringer i forbrugsvaner, fremtidige transport- og energiformer, som skal bidrage til at opfylde vores nationale og lokale CO2 mål og De 17 verdensmål.
Jeg er bekymret for, at havneudvidelsen og den ændrede spildevandsplan vil ødelægge naturen i og omkring Aarhus.
Jeg opfordrer ansvarlige politikere i Aarhus Byråd til at søge alternativer til den fremlagte ændring af spildevandsplanen og lokalplanforslag 113.