BIDRAG TIL MIDTBYVISIONEN - HØRINGSSVAR FRA MIDTBYENS FÆLLESRÅD
Midtbyens Fællesråd ser mange positive tanker, muligheder og perspektiver i Midtbyvisionen. Vi læser og tolker Midtbyvisionen som et forsøg på at skabe en forbindelse mellem byudviklingen i Aarhus Midtby og intentionerne i Kommuneplan 2017 om værdibaseret byudvikling, hvor vi alle i et samarbejde kan sætte pejlemærkerne for den gode by, den gode gade, det gode byliv for alle – både beboere og besøgende.
Fællesrådet har tidligere i en Meningstilkendegivelse om Midtbyvisionen skrevet, at ”En visionær by bygges ikke. Den skabes af mennesker. ” Det mener vi, er afgørende. Vi ser Midtbyvisionen som den længe ventede mulighed for at tilføje værdier, realisere byliv før bygninger. En endog meget presserende kvalificering af fortætningspolitikken, som i vores optik desværre har handlet om bygninger før alt andet.
Det, at der bor mennesker i Midtbyen, er et uundværligt aspekt af, hvad der gør byen levende, interessant og er en afgørende del af Midtbyens DNA. Et godt sted at bo skal være overskueligt, der er nærhed - en identitet man kan forholde sig til og blive en del af. Sammenhængene mellem byliv, boliger, udfoldelsesmuligheder og fællesskaber skal være tydelige. Derfor skal man i byudvikling vise respekt for de enkelte Midtbykvarterers identitet - og generelt i Aarhus, hvor store, tætte, anonyme boligområder skyder op.
Visioner og tanker om at binde bydele sammen, udvikling af kulturliv, byrum, ophold, langt mere grønt, fællesskaber – tilslutter vi os gerne. Samtidig mener vi, at der er behov for et højere ambitionsniveau på en række punkter. Visionerne kan ikke stå alene og ikke løftes, hvis der ikke også arbejdes med en række grundlæggende forudsætninger: tilgængelighed, plads, lys, luft og borgerinddragelse:
• Tilgængelighed – dvs fokus på offentlig transport, trafikfredeliggørelse og trafikhåndtering i midtbyen, med prioritering af fodgængere - og åbning af stier og bagveje mv.
• Rum, lys, luft – dvs at i en i forvejen tæt midtby, skal følgende parametre prioriteres specifikt og klart i byudvikling: opholdsarealer, plads til børns leg, kultur, oplevelser, idræt, grøn frodighed.
• Med i ovenstående forudsætninger er også det helt nødvendige fokus på klima og CO2. Og det helt nødvendige fokus på mangfoldighed i beboersammensætning i de enkelte kvarterer.

Ovenstående er også nævnt i Midtbyvisionen – men ikke indtænkt med tilstrækkeligt fokus på flere punkter. Herunder især klima.

På det mere detaljerede plan, mangler vi i lokalbeskrivelserne at det feks. nævnes, at Øgaderne, Latinerkvarteret, Nørrestenbro samt Skovvejskvarteret overvejende ikke har gadebeplantning og altså på gadeniveau mangler begrønning. Vi noterer os, at man taler om byliv- hvor dette omhandler både det at ”leve i byen” men også at ”gå i byen” (handel, cafe, kultur) mv. Der skal sikres en sameksistens. Især i Latinerkvarteret er det et problem. Man nævner eksempelvis i Midtbyvision ”Hipsterhøjen” som et eksempel på byliv (”gå i byen”) som et positivt indslag. Det er givet også velbesøgt – men det er reelt et veldokumenteret problem for byliv (”leve i byen”). Der skal altså arbejdes med disse problematikker.

Mere overordnet, så er problemet i forhold til Midtbyvision, set med Midtbyens Fællesråds øjne, at der er risiko for, at visionerne forbliver intentioner og ikke udmønter sig i praksis. Vi mener, det er bydende nødvendigt at få tilføjet nogle konkrete planer, handlinger og beslutninger. Der står flere steder i Midtbyvisionen, at man skal arbejde på en anden måde, men det ikke er klart, hvordan man skal arbejde konkret med Midtbyvisionen. Vi vil foreslå, at man indføjer en række konkrete beslutninger og tiltag:

• Når Midtbyvision er vedtaget, skal Midtbyvisions intentioner indgå og prioriteres i sagsbehandling/vurderinger i bygge- og lokalplansager i Midtbyens kvarterer. I den fortættede midtby skal evt. nyt byggeri altså fremover kunne leve op til og bidrage til Midtbyvisionens intentioner. Det skal klart fremgå af sagsmaterialet.

• Kommunen skal sikre sig, at den smule ubebygget areal, der findes rundt om i Midtbyen prioriteres til at gennemføre Midtbyvision – og altså ikke betragtes som ”byggeretter”.

• Kommunen bør overveje - og ændre- den herskende strategi med at frasælge grunde og ejendomme i Midtbyen. Meget er allerede solgt. De tilbageværende skal beholdes på kommunens hænder og prioriteres som steder at gennemføre Midtbyvisionen – herunder kultur, idræt/bevægelse, leg, børn og unge samt ophold.

• Kommunen skal iværksætte et projekt, hvor man snarest og tydeligt får afklaret, hvor i de forskellige gader, der kan plantes træer. Træplantning strander ofte, fordi man ikke ved, hvor det kan lade sig gøre, pga rør mv. Lad os få kortlagt i samarbejde med fællesråd, gadelav osv, og komme i gang. Og lad os finde ud af, hvordan der kan begrønnes med andet og mere end træer, hvor træer viser sig ikke at være en mulighed.

• Det bør kraftigt overvejes, hvordan man kan finansiere de forskellige visioner og tiltag. Vi hører ofte, at man ved salg af byggeretter får økonomi til at gennemføre eksempelvis mangfoldighed i beboersammensætning, mulighed for at anlægge en park, inkludere en kulturinstitution mv. Det er ikke muligt i allerede fuldt udbyggede, gamle kvarterer i Midtbyen. Kvalificering af fortætning kan ikke foregå i overensstemmelse med Midtbyvisionen – altså prioritere byliv, byrum, mennesker– hvis det samtidig forudsættes, at der skal bygges yderligere.

• Midtbyens Fællesråd vil opfordre til, at Byrådet indkalder fællesrådene i Midtbyen til møderække om mulighederne for finansiering af iværksættelse af Midtbyvisionen. Vi vil også foreslå, at fællesrådene i forbindelse med vedtagelse af Midtbyvision inviteres til at afsøge ideer og projekter lokalt i kvartererne og i samarbejde på tværs af kvartererne for i dialog med Byrådet at få fremlagt og iværksætte konkrete udmøntninger og planer i henhold til Midtbyvisionen med den klare ambition, at sådanne planer udarbejdes i 2022.

Med venlig beboerhilsen
For Midtbyens Fællesråd
Vibeke Skjøttgaard og Thomas Kruse,
Kontakt: thkruse4@gmail.com