Værdisætningen af CO2 kan bruges som en skyggepris på CO2 til prioriteringssituationer i indkøb- og udbudsprocessen. En intern klimaafgift på de mest klimabelastende varer og tjenesteydelser kan medføre andre valg. Forventningen er at de grønne valg i fremtiden vil blive foretaget i langt højere grad end tidligere. Niveauet anbefales indført med 850 kr./ton CO2 i 2022 gradvist stigende til 1.500 kr./ton CO2 i 2030. Vedtages nationale CO2-afgifter i fremtiden, vil den interne klimaafgift udfases, for at undgå dobbelt afgift. Klimaafgiften tænkes indført på flyrejser, på indkøb af benzin og diesel til kommunens egne biler, samt på udvalgte fødevaregrupper (Oksekød, lammekød, færdigretter med kød og saft, juice og læskedrik.)
H413
Indkøb & Udbud
bedreindkoeb@ba.aarhus.dk