Gå til hovedindhold

Høringssvar

Reduktion af klimaaftryk i kommunens indkøb

Høringssvar til forslaget om reduktion af klimaaftryk i kommunens indkøb

Høringssvar til forslaget om reduktion af klimaaftryk i kommunens indkøb
Indførslen af en intern CO2-pris på udvalgte varer Aarhus Kommune indkøber er en fantastisk ide. Den interne CO2-pris vil gøre det meget nemmere for Kommunen at vælge grønt og bæredygtigt, hvor et økonomisk incitament lige nu medfører, at man for eksempel vælger diesel- eller benzindrevne skraldebiler frem for elskraldebiler. I stedet kan vi med indførslen af den interne CO2-pris skabe incitament for at servere mindre kød i offentlige kantiner og at kommunens medarbejdere vælger tog over fly i forbindelse med arbejdsrejser.
Men kommunens forslag kan også forbedres. Der foreslås kun at indføre en CO2-pris på nogle varer. Hvis man begynder at differentiere imellem varer, sådan at nogle reguleres mens andre går fri, risikerer man at der blot indkøbes andre varer, som ikke er berørt af skyggeprisen, frem for de varer der reelt udleder mindst. Hvis en CO2-pris ikke er ensartet, virker den ikke som intenderet. Desuden, et ton CO2 er lige skadeligt for klimaet uanset hvor og af hvem det udledes.
At prisen for eksempel i første omgang ikke inkluderer byggeri og anlæg er dybt uambitiøst. Byggeri er en af de mest CO2-tunge poster vi overhovedet har og når man tager med i regningen, hvor massivt Aarhus bebygges disse år, virker det helt absurd ikke at regulere netop den sektor. Hvis Aarhus Kommune skal nå målet om at være CO2-neutrale pr. 2030, er det nødvendigt at begrænse udledningerne ved de omfattende byggeprojekter straks.
Hvis CO2-skyggeprisen stemmes igennem, vil Aarhus Kommune være den kun anden danske kommune til at indføre tiltaget, og vi kan dermed igen med god samvittighed kunne kalde os en grøn foregangskommune, hvor vi ellers har haltet bagefter på flere andre punkter. Aarhus er Danmarks andenstørste kommune, og derfor vil det have kæmpe stor effekt og signalværdi. Som formand for Kommunernes Landsforening, vil Jacob Bundsgaard desuden kunne tage det med som et flot forbillede for de andre kommuner.
Med venlig hilsen, Amanda Büchert
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Amanda Büchert

Indsendt

31/01/2022 19:03

Sagsnummer

HS6494049

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H413

Kontakt

Indkøb & Udbud

bedreindkoeb@ba.aarhus.dk