Teknik og Miljø støtter den generelle indsats i forhold til reduktion af CO2-udledning fra kommunal aktivitet. Interne afgifter og skyggepriser kan være et nyttigt instrument blandt andre for at sikre dette, under forudsætning af, at de anvendes klogt, og der ikke opstår uforholdsmæssigt store administrative opgaver i forbindelse med håndteringen.

Indstillingen foreslår en afgift på drivmidler til kommunale køretøjer. Teknik og Miljø gør opmærksom på, at Byrådet allerede har besluttet at udfase fossile drivmidler senest 2025. Samtidig er priserne på drivmidler p.t. ca. 40% højere end for blot 15-16 måneder siden. En intern afgift på fossile drivmidler vil derfor være en yderligere belastning af driftsbudgetterne for bl.a. kommunens Entreprenørafdeling.

Det er svært at erstatte kørslen i de kommunale biler på dette og andre områder med noget andet, og dermed svært at reagere på prissignalet. I det omfang, man ønsker at fastholde en intern afgift på dette område, foreslås midlerne tilbageført til områderne, til medfinansiering af udskiftning af køretøjerne frem mod 2025. Det betyder f.eks., at afgifter, der opkræves fra Entreprenørenheden, anvendes til medfinansiering af denne enheds indkøb af fossilfri køretøjer.

Indstillingen foreslår en afgift på visse fødevarer med en høj CO2-belastning. Desuden foreslås provenuet fra afgifterne på fødevarer tilbageført til f.eks. at videreuddanne personalet i retning af klimavenlige alternativer.

Teknik og Miljø konstaterer, at der i forvejen arbejdes med et højt ambitionsniveau i forhold til at sikre anvendelse af økologiske fødevarer i madproduktionen i kantiner o.l. Dette er sikret gennem videreuddannelse af personalet.

Omlægningen til økologi sikrer i sig selv, at de ovennævnte klimabelastende varegrupper (oksekød m.m.) anvendes i noget mindre omfang end tidligere, da de generelt er dyre at købe i økologisk kvalitet. Hvis man ønsker at arbejde med yderligere prissignaler i forhold til indkøb af fødevarer, foreslår Teknik og Miljø et mere simpelt set-up, hvor man både gør de klimabelastende varer dyrere, samtidig med at man gør klimavenlige varer billigere – dvs. at man anvender et eventuelt provenu direkte i forhold til indkøbspriserne. Herved undgår man at belaste kantinerne o.l., der i forvejen er presset af bl.a. Corona-situationen og de økonomiske ubalancer, der er opstået i dén anledning.

Alternativt kunne man blot forbyde anvendelse af de allermest CO2-belastende fødevarer, i al fald på områder, hvor brugerne ikke er på fuldkost. Det er den mindst bureaukratiske fremgangsmåde.

Anvendelse af skyggepriser i en vurderingssituation – f.eks. hvor man skal vælge mellem flere tilbud – kræver efter Teknik og Miljøs opfattelse en nærmere udredning. Det er vigtigt at der i givet fald arbejdes ud fra et grundlag, som er tydeligt og forståeligt for de bydende leverandører, og at det sker i overensstemmelse med de almindelige udbudsregler. I modsat fald kan kommunen risikere et modspil fra forsmåede leverandører. Det synes at være oplagt at arbejde med prøvehandlinger på dette område.

Det vil under alle omstændigheder være relevant at anvende CO2-skyggepriser i situationer, hvor man konkurrenceudsætter kommunal aktivitet, og denne er belagt med interne CO2-afgifter. Teknik og Miljø noterer sig i den forbindelse, at det i indstillingen er tilkendegivet, at et kommunale CO2-afgiftssystem vil vige for et nationalt, hvis det skulle blive indført.