Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg om Højbjerg Torv ved Oddervej og Rosenvangs Allé, 8270 Højbjerg

Højbjerg Torv og trafikale udfordringer og problemer i vejene omkring

I forbindelse med at Rema har ansøgt om at anlægge daglivarebutik samt opføre en ejendom med private boliger har jeg følgende kommentarer, som jeg anmoder om vil blive taget med i planerne, INDEN arbejdet går igang:
Allerede da Ild Pizza fik lov til at åbne på Højbjerg Torv gjorde jeg opmærksom på, at det ville skabe parkerings- og trafik kaosi tidsrummet mellem 17-20 såfremt de ville få tilladelse til at åbne. Ild Pizza har nu haft åbent i ca. 18 måneder og Kommunen har IKKE taget ansvar for at løse de problemer vi har primært onsdag - søndag 17-20, nemlig at folk holder ulovligt på Solbrinken, Grumstolsvej, Højbjerg Torv og i vores private indkørsler og baggård samt spærer vejen, når man selv vil ind og ud. Vi har sågar kommet med forslag til løsning af dette, men uden at der er sket noget. Hertil kommer, at der ankommer lastbiler til Solbrinken 4 gange om ugen for enten at hente affald eller levere varer, hvilket ødelægger fortovskanter, flisebelægning når de bakker hen over, de larmer når de bibber og bakker og kører med varerne på trådvogne hen over grusbelægningen samt oser, når de ikke slukker motor. For ikke at tale om, at de spærer hele vejen om morgenen, når man skal ud af sin egen bolig. Vi har i vores ejendom fået kørt en del af vores stakit i stykker på samme bekostning.
Nu forudser jeg så endnu engang øget trafik, parkeringskaos pga folk der "bare lige skal ind og hente 1 l mælk" så de synes selv, at det er ok at parkere på et hjørne eller i en indkørsel fx. på Rosenvangs Alle eller sideveje. Hertil kommer at Rema skal have leveret varer dagligt og hentet affald og emballage i et omfang, der vil skabe farlige situationer i det tidsrum, hvor os der bor her skal på arbejde og i skole. De der skal med bussen på begge sider af både Oddervej og Rosenvangs Alle er også udsat for forøget fare pga. øget lastbiltrafik for ikke at nævne cyklende børn og unge, der skal til Kragelundskolen eller ind til Marselisborg Gym.
Jeg har tidligere skrevet til kommunen, at jeg undrer mig over, at man må køre 60 km /timen igennem Højbjerg eftersom alle krav til at opfylde "byzone" er til stede. Hertil kommer en undren over, at fodgængere selv skal bede om grønt lys i et kryds, hvor rigtig mange unge hver eneste dag er "lige ved at komme for sent til bussen" og hvis de ikke har nået at trykke på knappen ved fodgænger overgangen, så går de over for rødt (vel og mærke, når der er ellers ville være grønt automatisk for både cykler og biler i samme retning) dette kunne løses ved at afskaffe knappen og bare lade der blive automatisk grønt. Selv sagt må man ikke gå over for rødt uanset kørselsretning, men beder jer forholde jer til virkeligheden i Højbjerg Krydset og ikke paragraffer.
Så hvis I bare vil sørge for at løse problemer med ulovlige parkeringer til gene for os, der bor her samt tænke trafik løsninger ind til alles fordel og ikke kun Remas, så bakker jeg op om projektet og hilser det velkomment. Iøvrigt kan I kigge på det grønne ommråde mellem Anholtsgade og Læsøgade, hvis I mangler inspiration til grønt område.
I forhold til bygningsprocent og højde vil jeg bare sige, sålænge det er pænt og ikke højere end de andre bygninger på det gældende område, så ok. Igen, det er parkerins- og trafikforhold, der skal tænkes ind (folk der bor i lejlighederne har jo også bil) så jo flere lejligheder jo flere P pladser udover dem til kunderne, så med den tanke bør der ikke bygges i flere etager end logistikken kan rumme
Med venlig hilsen Sarah Poulsen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Sarah Poulsen

Indsendt

14/04/2022 12:58

Sagsnummer

HS5460470

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Holme - Højbjerg - Skåde
Hørings-id

H427

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00