Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg om Højbjerg Torv ved Oddervej og Rosenvangs Allé, 8270 Højbjerg

Høringssvar

Det virker modsætningsfyldt, at Aarhus Kommune skriver i materialet, at bygherres projekt harmonerer med kommunens vision for området - men at projektet samtidig kræver, at der ændres væsentligt i lokalplanen både i forhold til bebyggelsesprocent, højde for byggeriet samt en udvidelse af rammeområdet centerområde.
Vi er enige i, at området trænger til forskønnelse, og at det kan udnyttes bedre, end det bliver i dag. Vi finder imidlertid, at vi mangler svar på centrale spørgsmål og er derfor nødt til at forholde os kritiske, indtil der er et ordentligt grundlag at have en dialog på:
Det er muligt, at bygherre finder forretningsmæssigt grundlag for at kunne drive et supermarked på grunden - men er det tilstrækkelig grund til, at der skal være et supermarked, eller kan grunden bruges bedre? Hvordan kan området beriges, så det ikke bare bliver boliger, supermarked, frisør og parkering? Vores ønske for området er, at det bruges på en måde, hvor det er med til at løse de store udfordringer, vores samfund står overfor - det være sig ulighed i sundhed, mental sundhed, klima, bæredygtighed, etc. i stedet for at skabe endnu en forbrugsstation, som vi har svært ved at se behovet for.
Hvordan hænger dette projekt sammen med andre kommende projekter i området - eksempelvis et eventuelt kommende projekt på grunden lidt længere ude ad Oddervej, hvor Mulstishop og Alexandra Blomster har til huse i dag?
Hvad betyder ind-/udkørslen på Rosenvangs Alle samt den øgede trafikbelastning fra handlende, medarbejdere, leverandører, beboere, etc. for trængslen og sikkerheden på Rosenvangs Alle (som er en skolevej og i forvejen mangler en cykelsti)?
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne Hammerich Graversen

Indsendt

18/04/2022 18:46

Sagsnummer

HS5387580

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Holme - Højbjerg - Skåde
Hørings-id

H427

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00