Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg om Højbjerg Torv ved Oddervej og Rosenvangs Allé, 8270 Højbjerg

Høringssvar

Vi ønsker at gøre indsigelse imod en opførelse af Rema1000 på den pågældende grund på Rosenvangs Allé, idet vi kan se, at der vil opstå en række problematiske forhold i området omkring grunden:

1) Den øgede trafik, som dagligvarebutikken vil medføre, vil skabe endnu større utryghed for områdets bløde trafikanter. Der er på Rosenvangs Allé og de omkringliggende villaveje mange cyklister og gående – herunder skolebørn, som skal på Kragelundskolen og institutionsbørn, som følges med forældre til børnehaver og vuggestuer. Rosenvangs Allé er en vej med mange biler, lastbiler og busser, som manøvrerer uden om cyklister og krydsende fodgængere, idet der ikke er cykelsti langs vejen. Den øgede trafik fra Rema1000s handlende og vareleveringer vil gøre det markant mere risikofyldt at være blød trafikant langs vejen.

2) Området omkring Rosenvangs Allé og Oddervej er allerede velforsynet med dagligvarebutikker indenfor 1 km radius på Kridthøj Torv og langs Oddervej. Som vi ser det, er der ikke behov for endnu en indkøbsmulighed, og det kan derfor ikke retfærdiggøres, at man vil ændre grundens byggeprocent og at en beboelsesgrund skal ændres til centerområde. Der så mange andre centerområder/erhvervsgrunde i nærheden.

3) Det er synd og skam, hvis det er en dagligvarebutik, som skal sætte dagsordenen for området. Områdets identitet er skabt enfamiliehuse, lejlighedsbyggerier, mindre butikker og kulturelle tilbud i Antroposofisk hus. Lad denne identitet forblive intakt og lad den ikke blive ødelagt af storkapitalen (Rema1000), som kun har udvikling og egne interesser i sigte.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne Thomsen

Indsendt

19/04/2022 21:13

Sagsnummer

HS2788120

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Holme - Højbjerg - Skåde
Hørings-id

H427

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00