Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg om Højbjerg Torv ved Oddervej og Rosenvangs Allé, 8270 Højbjerg

Høringssvar - Bemærkninger til debatoplæg om Højbjerg Torv ved Oddervej og Rosenvangs Allé

Nej Tak til projektet pga. trafik, gener for naboer og bebyggelsesprocent.

Der har igennem de seneste år været en meget positiv udvikling omkring såvel dagligevare- og specialbutikker på Kridthøj Torv. Ligeledes er der gode indkøbsmuligheder i Skåde Centret. Begge steder med gode tilkørselsforhold. Af denne årsag forekommer det mærkværdigt, at der kan ses et konkret behov for en dagligvarebutik i et af Højbjergs største trafikknudepunkter, hvor det i stort omfang bliver handlende i bil. Mange andre steder i Højbjerg er der lave gode infrastrukturløsninger ift. cykelstier, gangbroer, tunnel under vejbane m.v. – Intet er foretaget for at binde Hestehavekvarteret eller Skåde sammen med Kragelundsområdet. Det betyder, at mange børn skal passere en allerede meget trafikeret Rosenvangs Alle eller Oddervej på vej til eller fra skole, idrætsfaciliteter m.v. – At man nu vil tillade endnu mere trafik i særligt krydset ved Højbjerg Torv samt af- og pålæsning af lastbiler op af Rosenvangs Alle forekommer mig helt virkelighedsfjernt ift. at sikre et godt trafikalt og sikkert område.
1) Så venligst respekter, at Rosenvangs Allé er en skolevej og at aflæsning af varer op til 15 gange i døgnet kan medføre mange farlige situationer.
2) At der ikke er lavet en vurdering / rapport fra politiet ift. trafik på Rosenvangs Allé virker uansvarligt.

Når man i en plan fra 2017 har vedtaget en bebyggelsesprocent på 50%, så forekommer det mærkværdigt at dette skal afviges til en bebyggelsesprocent på 70%. Ønsket om at etablere en dagligvarebutik kan givetvis holdes indenfor bebyggelsesprocent, men hertil forekommer det udelukkende af kommercielle årsager, at bebyggelsesprocenter skal afvige fra gældende lokalplan. Havde det ingen ulemper for området i øvrigt, så kunne det givetvis ændres uden større anmærkninger. Men i dette tilfælde vil det betyde, at huse med baghave eller naboer op til det påtænkte projekt vil få direkte indkig fra lejligheder / terrasse. Så derfor er det med en meget stor ulempe for mange beboere, at der ønskes bebyggelse i op til 4 etager. Ligeledes lægges således op til at konvertere et parcelhus med have til en stor bygning på 4 etager.
3) Således vil jeg gøre indsigelse imod, at bebyggelsesprocent forøges og afviges fra gældende lokalplan. Det er der ingen argumenter herfor og det vil være til væsentlig gene for nærtliggende beboere.

Jeg ser ingen argumenter for, at enfamiliehuset på Rosenvangs Allé 245 skal accepteres inddraget i et erhvervsprojekt. Det bør prioriteres, at der værnes om området og herunder de eksisterende særskilte matrikler. At der skal inddrages en privat parcel underbygger velsagtens, at området faktisk ikke er egnet til dagligvarebutik samt markant øget trafik og p-forhold.
4) Bevar nu de private huse der er i området og lad vær med at inddrage en privat matrikel i et centerområde. Centerområder er allerede eksisterende på Kridthøj Torv, Skåde centret samt Rundhøj centret. Disse uden gene for nærtliggende beboere.

Og i øvrigt forekommer bemærkningen om at gøre torvet til et grønt og attraktivt byrum ikke at harmonere med et Rema 100 projekt. Hvilket dog også kun virker politisk motiveret når man decideret beder om forslag til et grønt område. Det er ikke tilsvarende blevet bedt om forslag til bebyggelsen eller projektet i øvrigt.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Morten Olesen

Indsendt

20/04/2022 21:33

Sagsnummer

HS6522504

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Holme - Højbjerg - Skåde
Hørings-id

H427

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00