Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg om Højbjerg Torv ved Oddervej og Rosenvangs Allé, 8270 Højbjerg

Høringssvar

Som nabo til det påtænkte byggeri af en ny stor REMA1000 butik med tilhørende boliger i op til fire etager har jeg følgende indsigelser/bekymringer, som ønskes belyst:

Øget trafikmængde
Hvordan sikres en sikker og forsvarlig afvikling af ind- og udkørsel til området, levering af varer, off transport samt beskyttelse af bløde trafikanter som fx områdets mange skolebørn, som passerer området hen mod Kragelundskolen? Rosenvangsalle er i forvejen svært belastet frem mod krydset ved Højbjerg Torv.

Gener fra indkig og støj
Hvordan sikres det, at projektets nærmeste beboere ikke generes af uønsket indgik fra boliger og udearealer tæt på skel og fra ekstra larm og lys fra biler på det udvidede parkeringsområde med trafik i større tidsrum, end de nuværende butikkers åbningstid?
Stilles der krav om etablering af et decideret støjhegn ind til de nærmeste naboer? Hvor højt må byggeriet være tæt på skel?

Hvordan kan bebyggelsesprocenten i udgangspunktet baseres på inddragelse af den nuværende kommunale parkeringsplads? Vil denne forblive kommunal med kommunen som ansvarlige for vedligehold af det “begrønnede område”, eller forudsættes parkeringspladsen solgt til REMA1000? I så fald skal parkeringsarealet vel udbydes i offentlig udbud til højestbydende? Hvem vil i givet fald stå for vedligeholdelse af parkeringsområdet, og hvilke “sanktioner” vil kunne gøres gældende, såfremt parkeringsområdet ikke vedligeholdes passende?
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anders Kristiansen

Indsendt

21/04/2022 23:05

Sagsnummer

HS4716426

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Holme - Højbjerg - Skåde
Hørings-id

H427

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00