Et ønske fra Aarhus kommune omkring byfortætning og omdannelse af villakvarterer til middelhøj bebyggelse! At åbne op for muligheden, at flere matrikler i de bagvedliggende boligområder kan sammenlægges til bl.a. ny og højere bebyggelse!
Dette er i stor grad imod det Aarhus borgere ønsker for vores by - hvilket i sin tydelighed kom til udtryk ved sidste valg. Den byplanlægning som har været praktiseret i gennem de sidste år og som også kommer til udtryk i denne helhedsplan, arbejder i høj grad mod Aarhus kommunes eget ønske om at kunne tiltrække børnefamilier og skabe en bredere befolkningssammensætning i midtbyen. Børnefamilien og middelklassen ønsker ikke at bo i kvarterer, hvor nærmeste er et middelhøjtbyggeri, klemt inde mellem villahaver og med direkte udsyn til naboerne. Man kan til stadighed undres over, at Aarhus kommune drives, som det er en profit virksomhed der blot skal give indtægter til kommunen - istedet for at varetage de herboende borgeres ønske om at bevare Aarhus sjæl og stemning. Jeg kan blot håbe at Aarhus byplanlægning denne gang, vil lytte til protesterne om at omdanne endnu en bydel med byfortætning og tage livet af endnu en af Aarhus små oaser.