Jeg kan på ingen møde støtte op om op den foreslåede helhedsplan for Randersvej. I min optik vil højhuse ikke bidrage til at ”gøre letbanestoppene til steder hvor man har lyst til at blive hængende” (som foreslået), men tværtimod være med til at gøre områderne mindre attraktive. Højhuse ud langs letbanesporet hører til hvor der er god plads til grønne områder omkring, fx ved NYE.
Jeg har de seneste år være vidne til en voldsom fortætning i området, samt Aarhus bymidte og nær-bymidte generelt, og problemerne affødt heraf. Jeg ser flere problemer med det forslåede højhusbyggeri i planen:
a) Det skaber problemer for nærved liggende lavere bygninger, som vil ligge i skygge og i direkte udsyn;
b) Der mangler plads til områder med liv og fællesskab – områder hvor det er muligt at opholde sig i det offentlige rum i stedet for at sidde i hver vores betonkasse med direkte udsyn til naboer;
c) Der er allerede nu store problemer med at finde parkeringspladser resulterende i uhensigtsmæssige parkeringer til stor gene for beboere i området;
d) Diversiteten i befolkningssammensætningen forsvinder fuldstændigt i kontrast til Aarhus kommunes eget ønske om at kunne tiltrække børnefamilier og skabe en bredere befolkningssammensætning i midtbyen.
Min opfordring er at opgradere Randersvej med grønne områder (fx den tomme grund før netto, som allerede er godt genetableret af vild natur) og derved skabe områder, hvor man har lyst til at opholde sig og som indbyder til fællesskab!