Vi er imod "Strategisk helhedsplan for Randersvej" som grundlag for den fremtidige byudvikling på Christiansbjerg. Vi har følgende kommentarer til dens indhold og beslutningsprocessen omkring den.

Citat fra helhedsplanen: "Området bærer præg af store parcelhus- og rækkehusområder, hvor livet i høj grad leves på egen matrikel, men livet skal i højere grad trækkes med ud i det offentlige rum". Det er en skarp og upassende formulering over for borgere, der har indrettet sig i den livsform, de ønsker. Vi, der bor på Christiansbjerg, har åbenbart en mangelfuld opfattelse af, hvad det gode liv er. Det skal der rådes bod på. Vi skal trækkes ud af de individualistiske huse og lokkes til at opleve de grønne lommeparker mellem fremtidens højhusbyggeri eller måske nyde en kop kaffe i det nye lækre cafemiljø ved et letbanestop. Her kan man så nyde udsigten til fremtidens moderne Randersvej, der byarkitektonisk har hentet inspiration i New York og Østberlin - før murens fald.

Helhedsplanen vil dæmpe støjgenerne i baglandet til Randersvej. Citat: "Ny bebyggelse mod Randersvej skal dermed fungere som en støjbarriere for bagved liggende boligområder". Det er jo dejligt for de bagved liggende boligområder, men hvad med dem der skal bo ved Randersvej? Dem der skal bo i støjskærmen? Skal der også bo børn i en støjbarriere?
Det er dog ikke alle i de bagved liggende boligområder, der får gavn af højhusstøjskærmen. Realiseres helhedsplanen, vil udviklingen direkte eller indirekte tvinge familier i parcelhuse tæt på Randersvej til at afhænde deres ejendom til ophugning. De vil måske få tilbudt en ny "familielejlighed" i fremtidens højhusbyggeri på Randersvej. En lejlighed hvor børnene i stedet for at fjolle rundt i parcelhushaven kan sidde ved vinduet og tælle biler på Randersvej. Andre beboere i kvarteret vil opleve, hvorledes et fortættet højhusbyggeri i nær afstand giver massivt indkig samt garanti for tidlig solnedgang sommer og vinter.

Helhedsplanen skaber utryghed og berettiget vrede blandt os, der bor i kvarteret. Den er et angreb på vores nærmiljø og livskvalitet. Det er slemt!
Når man ser på, hvilke typer højt tæt byggeri, der indtil nu er opført i Aarhus, må man også forvente en ubehagelig fremtid for de mennesker, der skal flytte ind i støjskærme tæt på en hovedindfaldsvej.
Som borger i området opfattes helhedsplanen ikke som en drøm, men som et mareridt. Man spørger sig selv og andre: "Hvad sker der?". "Hvordan er vi kommet ud i dette uføre?".
Her er vi måske lidt heldige, idet helhedsplanen selv løfter en flig af sløret. Citat: "Den igangværende og kommende udvikling af Christiansbjerg sker hovedsageligt på baggrund af stor interesse fra private grundejere og investorer, der ønsker at udvikle området". Sagt på en anden måde, en kombination af nogle politikeres vilde fantasier og en række byggeoligarkers våde drømme om store økonomiske gevinster. Der har ikke været noget folkeligt pres fra borgerne i området.

I demokratiets barndom talte man i andelsbevægelsen om, at indflydelse skulle ske efter antallet af hoveder, ikke efter antallet af høveder (køer, kapital). Et smukt demokratisk princip der trænger til at blive aktualiseret.
Nuvel, vi blev inviteret til borgermøde 5. maj, det er vel demokrati? Ja, og dog. Vi hørte gode oplæg, og borgere stillede fremragende spørgsmål, men de to mest magtfulde grupper i beslutningsprocessen var ikke til stede - politikerne og byggeoligarkerne. Der kunne ikke stilles spørgsmål til dem. Medarbejdere fra embedsværket blev sat på en uriaspost, når de skulle besvare spørgsmål fra borgere på Christiansbjerg. Det er fint, at medarbejdere fra embedsværket stiller op, men de er der jo i rollen som budbringere og formidlere. Det er ikke tilfredsstillende, at man ikke kan stille spørgsmål til dem, der er og bliver ansvarlige for udviklingen. Vi forstår, at der er beslutningsprocedurer i sådanne sager, men "Strategisk helhedsplan for Randersvej" er et kæmpeprojekt med meget alvorlige konsekvenser for hundredevis af familier, og problemerne starter allerede i dag.

Vi vil derfor opfordre til, at der indkaldes til et ekstraordinært borgermøde uden begrænsning af deltagerantallet fra lokalområdet, og hvor repræsentanter fra de ansvarlige politiske partier samt gerne interesserede investorer, møder borgerne. Demokrati er ikke kun at afgive sin stemme hvert 4. år. Demokrati er også en direkte løbende dialog mellem borgerne og politikerne.

Som det fremgår af ovennævnte, mener vi, at en realisering af helhedsplanen vil være ødelæggende for bydelen Christiansbjerg og skabe rum for fremtidens slumbyggeri langs Randersvej. Helhedsplanen bør derfor tages helt af bordet, og en ny og mere lokaldemokratisk udviklingsproces med folkeligt afsæt bør iværksættes.
Såfremt de kræfter, vi kæmper imod, er for stærke, og det ikke lykkes at få helhedsplanen taget af bordet, støtter vi Christiansbjerg Fællesråds bestræbelser på at begrænse skadernes omfang.

Natalia og Niels Bjarne Fisker