Vi er mange på Christiansborg, der er bekymrede for helhedsplanen for Randersvej. Som det er nu,er vores område præget af god diversitet af boligtyper og beboere - børnefamilier, pensionister, studerende - og både villaer, rækkehuse og almennyttige boliger. Jeg er meget nervøs for at nyt etagebyggeri på 3-4 etager plus decideret højhusbyggeri vil ødelægge kvarteret øst for Randersvej. Lige nu er de mange haver med til at skabe miljø - grønne oaser med både græs, grøntsagsdyrkning og blomster. Et pusterum. Hvis villaejere lokkes med store penge til at sælge, kan hele områder hurtigt blive ødelagt. Hvis husene omkring en bliver på 4 etager, kommer der skygge, manglende lift og nyt udfordringer med nye naboer (biler). Vi frygter, at boligspekulanter vil opkøbe så mange huse, at resten af kvarteret ikke har kvalitet. Og sporene skræmmer. Langs vestsiden af Randersvej er der netop ved at blive færdiggjort en række etagehus (Stockholmsgade/Randersvej). Husrækken er ganske pæn ud fra nutidens muligheder (men desværre helt tæt på Randersvej), men drejer man lidt om hjørnet ved Stockholmsgade ser man tendensen: et byggeri, hvor nye huse er mast sammen på få kvadratmeter. Byfortætning! Der er næppe plads til et græsstrå eller en blomst! Og kigger man lidt mod nord, ser man en katastrofe ved hjørnet af Hasle Ringvej/ Randersvej . Christiansbjergs eneste vartegn,Vandtårnet, er blevet kvalt af nybyggeri. En afskyelig “øjenbæ” på foreløbig ca 15 etager. Et rigtig grimt, hvidt byggeri, der gør Vandtårnet til en latterlig gnom. Griskheden har vundet. Og klimaaftrykket er næppe tænkt med, når gode boliger nedrives og erstattes med nye betonbyggerier. Hele Jyllands befolkning skal vel ikke bo i Aarhus? Der er jo de sidste par år opført mange nye etagebyggerier - også i Aarhus Nord. Man har lige jævnet en stor gruppe parcelhuse med jorden ved Katrinebjergvej. Mon ikke det ville være klogt at tænke sig om og ikke skabe mere miljøfjendtligt byfortættet etagebyggeri? Miljø, klima og æstetik er vigtige parametre. Lad os ikke glemme det. Jeg håber på afvisning af helhedsplanen,