Som beboer nær Randersvej er jeg naturligvis bekymret over både fortætning, indkigsgener og manglende aftensol i mit hjem. Men helhedsplanen får mig også til at betvivle, om det er byrådet eller ejendomsspekulanter der dikterer fremtidens Aarhus? På en række punkter bryder helhedsplanen fundamentalt med de ambitioner og analyser som kommunen tidligere har sat som ambition for fremtidens Aarhus. Jeg håber, at beslutningstagerne vil tag sig tid til at læse nedenstående.

1. Planen vil bidrage til mindre diversitet i lokalområdet – børnefamilier vil flytte
Lige nu er øst-siden af Randersvej præget af stor diversitet i boligsammensætningen. Der er alment boligbyggeri (Reginahøjen), almene boliger øst for Bethesdavej og selve villakvarteret er blandet – cirka hver 10. hus er alment, resten privat. Kortet her er trukket fra kommunens egen side og viser, hvor stor en del af området der på nuværende tidspunkt er alment boligbyggeri:


((Alment boligbyggeri i området, kilde, Aarhus Kommune - vedhæftet))

Ved en gennemførelse af planen vil særligt den boligform som tiltrækker og fastholder ressourcestærke børnefamilier forsvinde. I kommunens egen analyse fra 2021 står på side 9 at mange børnefamilier forlader Aarhus for at bo i parcelhus. (https://www.aarhus.dk/media/66447/boligpolitisk-redegoerelse-hovedrapport.pdf)
Et fortættet boligområde vil ikke tiltrække børnefamilier. Det fremgår af kommunens egen analyse af det tætbebyggede Aarhus Ø:
”Sammenlignes andelen af boliger med hjemmeboende børn med Aarhus Kommune i øvrigt ses det, at der er færre børnefamilier på Aarhus Ø (11%) end i resten af kommunen, hvor andelen af boliger med hjemmeboende børn er 29%,” s. 50
”Tilsyneladende fraflytter mange dog Aarhus Ø, når de har fået det første barn eller nummer to er på vej.” s. 51.
I selvsamme konklusion fastslås det, hovedparten af børnefamilier flytter i parcelhus:
”Ser man alene på børnefamilier, der flyttede til BRAA, flyttede 68% i et parcelhus.” (s. 68)
Helhedsplanens nedlæggelse af villakvarterer vil altså bidrage negativt til kommunens ambition om at fastholde og tiltrække børnefamilier. Selvom der vil blive plads til endnu flere studerende, vil planen altså betyde at man mister den diversitet, som børnefamilier bidrager med.
Vil kommunen bekræfte, at fuld gennemførelsen af helhedsplanen Randersvej vil betyde færre af den type boliger, som tiltrækker børnefamilier?

2. Helhedsplanen vil føre til færre træer – i modstrid med kommunens vedtagne politik
Aarhus Kommune har en vedtagen politik om, at der skal plantes 10.000 flere træer i Aarhus inden 2025.
”Byrådet har besluttet, at Aarhus Kommune skal plante 10.000 træer frem mod 2025, fordi træer gør vores by til et smukkere og bedre sted at bo.
Træerne skal desuden bidrage til at løse væsentlige udfordringer - bl.a. forebygning af stigende temperaturer, absobering af stigende mængder regnvand og styrkede vilkår for dyre- og planteliv.”

https://www.aarhus.dk/demokrati/projekter-og-samarbejder/natur-og-miljoe/onsk-et-trae/#4

I helhedsplan for Randersvej fremgår det, at man vil plante to træer, når der fælles et offentligt træ. Men de fleste træer og fauna i området er private træer. Kommunens planchef bekræftede på høringsmødet, at man slet ikke har regnet ind i planen, hvor mange private træer der vil forsvinde, når villakvarterne er blevet tætbebyggede. Helt logisk vil det være mange, da det grønne i området primært er private haver. Planen går altså her direkte imod den vedtagne politik i Aarhus.

Hvor mange PRIVATE træer vil forsvinde ved fuld gennemførelse af Helhedsplan for Randersvej? Hvordan vil byrådet erstatte disse mange private træer?

3. Infrastruktur følger ikke med

Fortætningen af området vil føre til mangel på basal infrastruktur. Udover mangel på p-pladser, mangler der allerede idrætsfaciliteter i kommunen. Der nævnes intet om nye idrætsfaciliteter i Helhedsplan for Randersvej. Om end der er snak om flere idrætsfaciliteter i forbindelse med en ny plan for Skejby, virker det ulogisk at man fortætter før man udvider disse faciliteter, som der allerede er mangel på i forvejen.

Hvordan vil kommunen sikrer infrastruktur og idrætsfaciliteter i lokalområdet, når det ikke er nævnt i planen?

4. Helhedsplanen vil have et massivt negativt klimaaftryk
Kommunen kan i henhold til planloven ikke stille krav om materialer ved opførelsen af ny ejendom. En gennemførelsen af planen vil over tid betyde nedrivning af adskillige velfungerende villaer. De vil typisk erstattes af betonbyggeri, som det er sket alle andre steder i Aarhus, som man har fortættet.
Hvorfor udvider man ikke i områder som Skejby, Lisbjerg, Nye mm. – hvor der er plads til at bygge nyt tæt på letbanen, uden man skal rive velfungerende ejendomme ned?

5. Borgerne har ikke været tilstrækkeligt inddraget i udarbejdelsen af Helhedsplan Randersvej
Stregerne til Helhedsplan Randersvej blev sat på en workshop i 2019. Det fremgår klart, at forskellige ejendomsudviklere og forretningsdrivende var til stede på mødet. Hvilke ’borgere’ der var til stede og hvordan disse er blevet udvalgt, er imidlertid uklart. Sikkert er det dog, at hverken Christiansbjegs Fællesråd eller Trøjborg Beboerforening var til stede. Trøjborg Beboerforening er først blevet gjort opmærksom på planerne sent i forløbet, hvilket planchefen beklagede ved høringen. Ved selvsamme høring var der ikke plads til alle de borgere, som ønskede at blive hørt – flere blev afvist ved døren. Selvom kommunen borgerinddrager, havde meldt ud, at alle kunne komme – også uden reserveret billet. Der er altså ikke en oplevelse blandt borgerne i området af, at kommunen reelt set har inddraget borgerne, som man politisk siger, at man vil.

Hvorfor har kommunen ikke indkaldt til høring via e-boks? Hvorfor blev Trøjborg Beboerforening ikke inddraget tidligt i processen? Kan kommunen være til tilfreds med at holde en høring, hvor nogle borgere der ønskede at blive hørt blev afvist ved døren? Giver det ikke bedre mening, at kommunen starter på en frisk og reelt set inddrager borgerne i lokalområdet i udarbejdelsen af helhedsplanen?