Jeg bor i Christiansbjergs ældste hus på østsiden af Randersvej. Det er bygget i 1870, - altså meget længe før Randersvej blev udvidet og så befærdet som nu.
I de 40 år, jeg har boet her, er der lavet vedligeholdelse og forbedringer, så huset stadig står som en attraktiv bolig. Det samme er løbende sket i nabohusene.
For få år siden solgte jeg knap halvdelen af min grund fra, da bebyggelsesprocenten havde ændret sig fra 25 til 30. I udstykningsprocessen blev der fra både min side og fra Teknik og Miljø gjort meget ud af, at huset, der skulle bygges, skulle matche de omkringliggende huse. Det er lykkedes, - grunden blev solgt, og køberne byggede et fint hus, der falder smukt ind i stilen med de gamle villaer på den ene side af vejen og de gamle 3 etagers huse på den anden side.
Kvarteret er unikt og rummer både nye og gamle fortællinger om levet liv. De senere år er der sket et generationsskifte, og der er igen unge familier, der har fundet vej til denne perle tæt på Århus C.
Vi har brug for de unge familier med børn! Vi har brug for, at de bliver i området!
Med de fortætningsplaner, der er lagt op til, frygter jeg, at penge vil blive styrende for, hvorvidt denne beboelsesperle vil blive bevaret.
Går man en tur i området, er der flere “perler”, der er i fare for at blive jævnet med jorden, hvis pengestærke folk får overtaget.
Bortset fra disse følelsesmæssige betragtninger, er det også ud fra klimamæssige synspunkter en katastrofe at rive sunde huse ned i fortætningsøjemed.
Jeg har læst en del af høringssvarene og vil hermed tilslutte mig koret af modstandere af Helhedsplanen for Randersvej. Som medlem af Christiansbjerg Fællesråd bakker jeg op om det alternative forslag.
