Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høringssvar til Helhedsplan for Randersvej

Høringssvar til Helhedsplan for Randersvej

Oplægget fra Christiansbjerg Fællesråd er forfattet af mennesker, den gennem en kortere eller længere årrække har boet i området, og som derfor kender det i alle dets former og fremtræden året rundt.

Derfor kan jeg i det store og hele tilslutte mig Christiansbjerg Fællesråds Oplæg, men absolut ikke Aarhus Kommunes Strategiske Helhedsplan for Randersvej.

Der er flere årsager hertil.

Baggrund

Den strategiske Helhedsplan for Randersvej forekommer at være i tydelig kontrast til Christiansbjerg Fællesråds Oplæg og forfattet fjernt fra Christiansbjergs virkelighed i en gang ”Newspeak” og i et sådant omfang og med en sådan udformning, at det minder om et fabulativt og floromvundet forsøg på at skønmale en nedlæggelse af store dele af velfungerende villakvarterer alene til glæde for ejendomsudviklere.

Besøg i området af få timers varighed (uanset årstid og tidspunkt på dagen) kan næppe bibringe grundlæggende dybere indsigt i områdets livskvaliteter for beboere i alle aldre, hvad enten man kommer som ikke-herboende byplanlægger eller bare nogle gange om året som korttids-besøgende. En reel indsigt opnås kun ved en ”holistisk” (!) tilgang og dermed følgende opnået erfaring om områdets ”liveability” (!).

Fremlæggelsen af en sådan helhedsplan betyder stavnsbinding - hvem vil investere i huskøb i området, når der hænger en trussel om kommende nedrivninger - ikke bare for det hus, der er til salg, men også for naboejendomme, der så skal erstattes af boligblokke i flere etager. I al fald ikke børnefamilier.

Arkitektur, bykvalitet og bylivskvalitet

Aarhus Kommune skriver d. 16.12.2021, at Aarhus Kommunes nuværende arkitekturpolitik er fra 2012, og at en ny politik for Arkitektur og Bykvalitet er under udvikling i 2021.

Det kan kun forstås således, at Byrådet anser arkitekturpolitikken formuleret i 2012 som forældet og nu erkender, at arkitektur og bykvalitet må ses i en sammenhæng. Men hvorfor kun ”bykvalitet” – hvorfor ikke også ”bylivskvalitet”?

Helhedsplanen for Randersvej er som byrådsbeslutning dateret 15.12.2021.

Hvordan har byrådet d. 15.12.2021kunnet vedtage en indstilling, der jo så er baseret på en forældet arkitekturpolitik? Byrådsmedlemmerne kunne da ikke være uvidende om den igangværende udvikling af en ny politik for Arkitektur og Bykvalitet (dateret 16.12.2021) – så hvorfor dette hastværk?

Bør byrådsbeslutningen så ikke snarest omgøres og helhedsplanen revideres i forhold til kommunens kommende og dermed i 2022 aktuelle arkitektur og bykvalitetspolitik?

Det må da især være særdeles vigtigt, når det omhandler en så omfattende helhedsplan, der har potentiale til at kunne medføre voldsomt indgribende ændringer i et så stort og veletableret boligområde på Christiansbjerg. Der er tale om opkøb og nedrivning af op mod 300 velfungerende villaer, hvorfor der nærmest er mere tale om destruktion end vision!
Om Randersvej

Barriere? Højhuse + vindtunnel = barriereskabelse!

Helhedsplanen gør en hel del ud af at kalde Randersvej en ”barriere”. Det er for mange på Christiansbjerg nok en sandhed med visse modifikationer. Randersvej er en vej, der af mange fodgængere skal krydses i et fodgængerfelt på vejen hen til en dagligvarebutik eller et stoppested for offentlig transport. Enhver vej med en større mængde trafik, som man må krydse i et fodgængerfelt, er i så fald en ”barriere”, hvis helhedsplanens argumentation ellers skal holde vand.

Men der er vel den kerne af sandhed i udtrykket ”barriere”, at Letbanen kan have bidraget til ”barriere”-opfattelsen.

Hvordan har man forestillet mon sig, at det i fremtiden skulle blive lettere og mere trygt at krydse Randersvej end nu? Vil kommunen investere i endnu en tunnel under Randersvej?

Det blæser ofte på Christiansbjerg på alle årstider. Stoppestederne ved både Ringgaden og Ringvejen må høre til de mest forblæste i byen. Hvis man færdes på et fortov eller en cykelsti på Randersvej mellem Stjernepladsen og Vandtårnet, mærker man tydeligt, hvad begrebet ”vindfelt” betyder. Hvis man i fremtiden skal færdes mellem to rækker sammenhængende boligblokke på 5-6 etager på samme strækning, så får man en udtalt ”vindtunnel” – d.v.s. en forværring!

Er fænomenet ”vindfelt” overhovedet blevet fagligt undersøgt og belyst i forbindelse med helhedsplanen? Det synes ikke at fremgå – der tales mest om ønskelig lævirkning fra kommende bebyggelser. Lævirkning på Randersvej opnås ikke alene ved byggeri af høje boligblokke og plantning af spredte træer i vejkanten.

Højhuse / Boligblokke kontra parcelhuse

I et indlæg på www.aarhus.dk, ”Parcelhusdrømmen lever i Aarhus”, d. 1.6.2021 skrev daværende rådmand Bünjamin Simsek: ”Slut med parcelhusørkener” i form af ”klassiske” parcelhuskvarterer. Jeg fandt – og finder fortsat – hans udtryk aldeles uforskammet over for parcelhusejere.

Han gav i indlægget udtryk for en vision om en blanding af parcelhuse, tæt-lavt etagebyggeri og rækkehuse. Udtrykker det efter kommunalvalget virkelig fortsat byrådets tro på, at områder gennem nedrivning og nybyggerier derved bliver mere attraktive?

Helhedsplanen opererer med bygninger på 3-4 og 5-6 etager – er dét, hvad byrådet forstår ved tæt-lavt etagebyggeri?

Når man går fra øst mod vest gennem Reginehøjs grønne arealer, ser man nu over for Rema 1000 nybyggeriet med tage som fabriksbygninger fra før og efter 1900-tallet tårne sig højt op over alle foranliggende bygninger – sågar MacDonalds flagstænger. Og om aftenen – slut med lav sol over Randersvej!

Når man samtidig ser det hvide nybyggeri på La Tour-grunden tårnene sig omfavnende og kvælende op nær, om og over Vandtårnet og læser om størrelsen på en del af lejlighederne, må man uvilkårlig tænke tilbage til 1960’erne og ”Little boxes on the hillside, Little boxes made of ticky-tacky, Little boxes all the same” – datidens kritik af konformitet, som nu gentages på Christiansbjerg, der ellers er karakteriseret ved parcelhusenes diversitet og individualisme.

Skal vi snart til at tale om ”tæt-lavt etagebyggeri- og højhus-ørkener” på Christiansbjerg?

I en artikel i JP Aarhus (af Nikolaj Bjørn Marcussen d. 29.3.2022) ”Parcelhuse i Risskov ofres for nyt etagebyggeri… ” kan man læse, at:

”Nedrivningen af villakvarterer i Risskov står i kontrast til, at Aarhus Kommune over de kommende år netop får brug for parcelhuse, blandt andet til børnefamilier.”

”Ifølge en prognose i Aarhus Kommunes boligpolitiske redegørelse vil der over de næste 13 år være behov for markant flere parcelhuse, mens der er en faldende, men fortsat høj efterspørgsel på etageboliger.”

I samme artikel medgiver et byrådsmedlem (S), ”at kommunen bør holde igen med at rive parcelhuse ned inden for byens grænser for at opføre etageboliger.”

Hvordan harmonerer det med visionerne i den strategiske helhedsplan for Randersvej?

God byudvikling tager udgangspunkt i et områdes iboende karakter og videreudvikler området på områdets præmisser. Helhedsplanens beskrivelser og illustrationer gør nærmest det modsatte – moderne bygninger uden særpræg og egenkarakter, uden inspirationen fra og tilpasning til det allerede eksisterende – nybyggerier, som kunne være opført hvor som helst. Og dermed kommer det jo til at virke aldeles fremmedgørende.

Hvad ønsker man at opnå med opførelsen af sådanne højhuse og høje boligblokke langs en indfaldsvej til Aarhus? Man får en stribe triste og konforme byggerier som ”Velkommen til Aarhus”, godt med beton og asfalt, trafikmylder og sundhedsskadelig trafikstøj. Er idealet virkelig, at det skal ligne en indfaldsvej som indfaldsveje i alle andre storbyer?

Mange beboere på Christiansbjerg vil nok mene, at fjernelsen af den gamle, store blodbøg nær Kastaniegade og Randersvej og byggeriet ved Vandtårnet allerede har fjernet tilstrækkeligt af områdets identitetsskabende og historiske karakteristika. Planen om at opføre legoklods-formede højhuse som en ”byport” ved Ringvejen er ikke det mest påtrængende ønske.

Hvad helhedsplanens bagmænd formodentlig har været historisk uvidende om, men som har leveret identitets- og autenticitet-følelse på Christiansbjerg i årtier:

Blodbøgen: *1898-†2011, plantet i 1898 og markeret året efter på 50-årsdagen for Rytterfægtningen ved Aarhus den 31. maj 1849 mellem danske dragoner og preussiske husarer, som endte med dansk sejr.

Vandtårnet: den eneste bygning i området i karakteristisk gammel stil og med sine over 100 år det ældste i Aarhus-området og desuden et af få endnu bevarede – i drift 1908-1980 og derefter i nogle år brugt til forskellige kulturelle arrangementer.


Lokale dagligvarebutikker – f.eks. Føtex og Rema 1000 ved krydset Stockholmsgade / Randersvej

Begge butikker besøges ikke blot af kunder i form af fodgængere og cyklister fra det umiddelbare nærområde. Butikkerne oplyser, at der dagligt kommer mange kunder i bil fra andre bydele nord for Ringgaden. Der er derfor behov for P-pladser. Butikkerne er desuden indkøbssteder for talrige bilister (ikke-bosiddende på Christiansbjerg) på vej til og især fra arbejde i Aarhus ad Randersvej – også derfor er der god brug for godt med P-plads til dem, så de ikke skal parkere på f.eks. Kastaniegade.

En optælling af antal parkerede biler tilfældige formiddage / eftermiddage eller et dagsgennemsnit af antal parkerede biler er ikke retvisende for behovet af P-pladser ved de to butikker. Er dette forhold er indarbejdet i helhedsplanen?

Til begge butikker er der dagligt varelevering med meget store lastbiler. Har helhedsplanen vurderet pladskravet, som disse store køretøjer behøver for denne varelevering til butikslagrene?
Rema 1000 har f.eks. et areal på omkring 1.000 m2 (butik og lager), og faktisk kunne man godt bruge flere m2. Hvis man i fremtiden kun kan få et mindre antal m2, vil man muligvis overveje at nedlægge butikken og flytte et andet sted hen. Hvilket tab vil det ikke være for mange ældre og mennesker med nedsat mobilitet.

Dagligvarebutikker stiller altså andre arealkrav end de krav, der stilles til f.eks. en frisørsalon.

Lægebetjening

I nærområdet er der to ejendomme med lægepraksis (Nordvestpassagen 69 og Vejlby Ringvej 36), som er berørt af helhedsplanen. Begge er beliggende ret tæt ved stoppesteder for offentlig transport.

Mange beboere føler tryghed ved relativt kort afstand til en nærliggende lægepraksis – især hvis man er oppe i årene eller har en form for nedsat mobilitet. Den veletablerede lægepraksis på Vejlby Ringvej 36 har haft patienter i op til fire generationer, hvorfor mange med rette taler om deres ”familielæge”. Mon ikke mange fra patientgrundlaget kommer fra nærområdet?

Hvis de to ejendomme nedrives, kan patienterne da regne med ”genhusning” af lægerne på samme adresse eller i umiddelbar nærhed – på et areal og til en husleje, der svarer til den nuværende? Eller vil en ny husleje være af en sådan størrelse, at lægerne vælger at flytte til en anden bydel? Er dette taget i betragtning under udarbejdelsen af helhedsplanen?


Biodiversitet og klimaregnskab

Kommunen vil plante to træer for hvert træ, man fælder – men dette gælder kun på kommunal grund!

Som privatperson er det ikke nemt at se de samlede konsekvenser. Men hvis man nu tager Nordvestpassagen som eksempel: på strækningen fra Kornbakke Alle og op mod Randersvej ønsker man fortætning på sydsiden af vejen. Der er ikke ét eneste træ i det kommunale areal. Men i de aktuelle haver må der være flere hundrede.

Kommunen kan ikke kræve beplantning på de fortættede privatejendomme (hvor der næppe heller bliver plads til det store haveareal), og kommunen er ikke forpligtet til at genplante et eneste træ! Det vil betyde et enormt tab af træer. Hvor mange træer alene vil det blive i hele området til sammen?

Kommunen håber sikkert på at opnå en bonus ved et mere effektivt transportsystem som følge af fortætningen. Men kan denne bonus opveje tabet af områdets træer?

De eksisterende havebeplantninger på privatejendommene i området afspejler kontinuerlige plantninger gennem mere end 70 år. Disse plantninger er meget omfattende og varierede i henseende til arter, alder og størrelse. De omfatter træer, pryd- og nyttebuske, blomsterbede, køkkenhave-vækster (f.eks. krydderurter og bærbuske) samt ikke at forglemme kvasdynger og kompostbunker + bar jord. Netop i denne tid kan man overalt se blomstrende frugttræer – præcis dét, som biologisk set er en af de grundlæggende betingelser for insektlivet, som er hovedfaktoren i biodiversiteten – insekterne både bestøver og nedbryder. Insektlarver behøver fugtighed og dødt træ, og voksne insekter behøver blomster, hvor der kan findes nektar. Konsekvensen af fravær af levesteder for insekter er nedgang i pattedyr og fugle.

Nyplantning af træer på kommunale græsarealer er en udmærket ting, men det tager et godt stykke tid, før træerne bliver en væsentlig faktor for biodiversiteten.

Græsarealer er en monokultur, der i modsætning til haveområder næppe øger et varieret antal af insekter.

Hvordan vil helhedsplanen kunne tage højde for et tab af den eksisterende biodiversitet?

Foreligger der et samlet klimaregnskab med sammenligning mellem alle de nuværende beplantninger og de påviseligt planlagte kommende beplantninger?

Der synes at være bygningsarkitekters tanker, der nyder fremme i helhedsplanen – og det er jo udmærket, så længe man fokuserer på bygninger. Hvis der skal tages relevant hensyn til bylivskvalitet, er det så ikke forventeligt, at der i helhedsplanen er tydelige indspark af faglige vurderinger af have- og landskabsarkitekter?


“You can fool some of the people all of the time,
and all of the people some of the time,
but you cannot fool all of the people all of the time.”

Abraham Lincoln
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ole Windsholt

Indsendt

22/05/2022 13:36

Sagsnummer

HS6571028

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00