Gå til hovedindhold
Randersvej skal samle Christiansbjerg

Helhedsplan vedr. Randersvej

Jeg kan på ingen måde tilslutte mig kommunens helhedsplan vedr. "Randersvej skal samle Christiansbjerg.

Århus kommune har en plan om at være CO2 neutral i 2030 - jeg ser denne plan som en direkte modsætning til den grønne målsætning, da man vil nedrive fuldt funktionsdygtige villaer for at bygge beton byggeri -

Århus kommune vil gerne have en større diversitet i befolkningen --- hvordan man opnår det ved at rive villaer ned og bygge etagebyggeri er mig en gåde. Lige nu er der i området stor diversitet: små villaer, store villaer, leje boliger, etagebyggeri, alm. boligbyggeri, gamle, unge, børnefamilier, beboere af mange forskellige nationaliteter, studerende, højtuddannede, lavt uddannede osv.
Århus kommune ønsker større biodiversitet eller måske bare at bibeholde den biodiversitet der er - ved at lave lommeparker --- bare ordet Lommeparker lyder helt forkert og kan slet ikke leve op til den biodiversitet der eksisterer idag med de små oaser som alle villaerne omgiver sig med og som alle beboerne virkelig bruger og nyder at være omgivet af. Mange af villaerne håndterer regnvand på egen grund, hvilket bidrager til biodiversiteten

Jeg bor på Bygvangen, som er et af de huse der må/kan overgå til etagebyggeri på et tidspunkt - jeg har boet her i 36 år og når jeg engang skal flytte for måske at finde noget mindre eller uden trapper, så kunne jeg da måske være ligeglad med om mit hus bliver solgt til en investor som vil rive huset ned - men jeg er ikke ligeglad med mine naboer, genboer, bagboer, som alle vil være generet af et nyt moderne etagebyggeri med dertilhørende gener med trafik, støjgener, indkig, EVT. stor udskiftning i beboere, og måske aller værst mangel på sol/lys pga. nyt højt etagebyggeri. Og jeg er heller ikke ligeglad med at Århus kommune overveje at ødelægge et rigtig fint boligområde hvor rigtig mange igennem de sidste 40 år har brugt masser af energi på at indrette sig med huse og haver som jeg syntes udgør en fantastisk lille grøn oase tæt på by, strand og skov.

Århus vokser og det har jeg fuld forståelse for. Letbanen er kommet til og jeg er selv en flittig bruger af denne. Jeg syntes det er enestående at jeg og andre ikke behøver en bil for at komme ned i Århus C - tænker også det var en del af målsætningen med selve Letbanen - at gøre Århus mere bilfri. Ideen med små torve langs letbanens stoppesteder fra Nørreport og op til Vandtårnet kan jeg kun bifalde . Folk så langt væk som Grenå har mulighed for at hoppe på Letbanen og komme ind til Århus Centrum - eller stå af på Skejby sygehus, eller Olaf Palmes Alle med de mange arbejdspladser, eller ved det byliv der måtte komme langs med de små torve/butikker langs Randersvej, uden brug af bil.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Joyce Agger

Indsendt

22/05/2022 17:29

Sagsnummer

HS4532955

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00