Kapitel 1
Danmarks allermest trafikerede indfaldsvej skal samle den bydel den deler.

Området i og omkring Tjørnegaderne er kendetegnet ved en flot samling af boliger der stammer tilbage til den tid, hvor Christiansbjerg blev bebygget og blev herefter gradvist en del af Aarhus by. På mange måder udgør Tjørnegade og Ny Tjørnegade med tilhørende sidegader, de sidste rester af den landsby, der blev skabt omkring 1900 tallet. På Tjørnegade har vi resterne af den gamle mølle, der nu fungerer som en spændende velrestaureret bolig. Op ad Ny Tjørnegade ligger dobbelthuse og villaer fra 1920’erne, der hovedsageligt udgjorde boligerne til land- og industriarbejdere i området.

Disse gader er for Christiansbjerg, hvad Møllestien er for Aarhus C. Og Møllestien er jo også et ”patchwork”, der ”clasher” med eksempelvis Lokalcenter Møllestien – bare for at genbruge helhedsplanens tendentiøse ordvalg. Ligesom Vandtårnet nu for tid og evighed vil ”clashe” med det monster af et højhus, som byrådet har givet tilladelse til ganske få meter fra det historiske vandtårn.

Under asfalten på Ny Tjørnegade, som fællesskabet i området i øvrigt har fornyet, ligger således brosten fra starten af 1900-tallet. Elmegade, der er en sidegaderne, er endda den dag i dag en gamle hyggelig grusvej med masser af gamle træer i de tilstødende haver. På Elmegade findes også ”Konvolutfabrikken” der fungerer som studenterkollektiv for 8 unge mennesker med egen have til en aldeles favorabel husleje og en nærhed til byen som mange studerende vil misunde.

Området er selvfølgelig, æstetisk og historisk set, blevet voldsomt amputeret af udbygninger. Herunder også udbygningen af Randersvej med nedrivning af de små hyggelige, men ikke altid velholdte byhuse. Usikkerhed omkring langstrakte planlægningsprocesser er i øvrigt ofte årsag til manglende vedligehold. Flere af grundstykkerne ud til Randersvej har siden etablering af letbanen ligget golde hen. De afventer uden tvivl den kapitalisering, som nærværende helhedsplan helt åbenlyst skal være grundlaget for. Lad os få disse grunde bebygget klogt, og lad os stoppe ved det.

De nedrivninger, som helhedsplanen nu lægger op til, er af ikke dårligt vedligeholdte boliger som den gang med letbanen. Det er derimod velholdte ejendomme med en historie, der giver området karakter og væsentlig diversitet i boligmassen.

Boligerne i området er utroligt attraktive. En lille ejendomsudvikler har således indenfor de seneste 6 - 12 måneder restaureret to huse fra starten af 1900- tallet. Det ene solgt til en børnefamilie på under en måned med overbud, det andet fungerer i dag som nye ungdomsboliger for 10 unge mennesker. Det gamle forlag Klim er således allerede omdannet til et moderne ungdomskollektiv. En naturlig dynamisk udvikling med respekt for den eksisterende bebyggelse er allerede i gang.

Vi har i området absolut ingen af de udfordringer, som helhedsplanen bruger som argument for ”omforandring” og etablering af højhuse. Vi er et af de absolut mest diverse boligområder i Aarhus. Og det uanset, om man måler på indkomst, uddannelsesniveau, alder, alverdens smukke hudfarver eller boligernes indretning – find tallene og se selv.

Vi mangler ikke tryghed og aktivitet på tværs af Randersvej. Vi mangler ikke opholdssteder omkring vores letbanestationer. Vi elsker letbanen, men har ikke behov for opholdssteder ved af- og påstigning. Tværtimod har opholdssteder ved stor og små banegårde ofte skabt øget utryghed. Særligt i nærheden af butikker med alkohol salg.

Tryghedsskabende aktiviteter kan man altid som beboer i et kvarter ønske sig mere af. Det er bare ikke i nærheden af at være en egentlig mangel for området. Og slet ikke en mangel der kan begrunde nedrivning af bygninger og haver. Det er simpelthen ikke proportionalt.

Selvfølgelig kunne tunnelen under Randersvej til Fakta gøres mere attraktiv med en mindre stejl tilgang, og den kunne holdes bedre ren – men giver det mere sikker trafik på tværs af Randersvej? Forhåbentlig – så ja tak til det. Men bedre tilbud i Fakta har nu nok større effekt.

At have som mål, at flere mennesker skal krydse trafikken på Randersvej er jo ellers den direkte vej til et øget antal trafikofre på Christiansbjerg.

Randersvej er, og vil i al overskuelig fremtid være, en af Danmarks allermest trafikerede veje. Letbanen har ikke ”lettet” på det - og kommer formentlig aldrig til det. Men en letbane med let til sidepladser er jo da også at foretrække.

Den kommende overgang til brug af elbiler, og den kraftige stigning i brugen af elcykler, vil nærmere give færre passagerer til letbanen. At skabe fortætning ved højhus byggeri bare for at give letbanen flere passagerer - er jo direkte forkasteligt, når prisen er et ødelagt gamle og hyggeligt boligområde.

Byrådets tidligere strategi med at koncentrere biltrafikken på få store indfaldsveje til Aarhus har bidraget væsentligt til den øget biltrafik og dermed bidraget til skabelsen af indfaldsveje der deler byområder – så ta` dog konsekvensen; byg med det, ikke mod det!

At lave opholdspladser ud til disse højttrafikerede veje i den tro, at folk vil opholde sig der i længere tid og nyde udsigten til minimotorvejen er håbløs naiv. Der er ingen byplanmæssig evidens for, at en sådan øvelse nogensinde vil kunne give det postulerede resultat. Selve forslaget er i øvrigt et af flere helt konkrete eksempler på en falsk argumentation for et behov der ikke er der, brugt som belæg for en helt unødvendig ”omdannelse”.

At skabe ”brændende platforme for handling” som er kunstige, højst spekulative, og i værste fald fuldstændig forfejlede som grundlag for store beslutning om byudvikling er simpelthen uværdigt.

Udvalget bør derfor se helt bort fra helhedsplanen, eller som minimum besigtige de faktiske forhold.

Kom og oplev kvarteret med de flotte vedligeholdte gamle bygning og haver – som ganske vist er lidt skæve i forhold til de gængse villakvarter i området men som giver en tiltrængt variation i området, og i bybilledet som helhed. Lad være med at være bange for det der er smukt og anderledes.

Byvandring og haveinspektion med optælling af træer kan aftales på telefon 6112-4188.

Kapitel 2
Byudvikling med boliger for livet

Der er to helt fundamentale forhold for trivsel og velfærd i området, som helhedsplanen overhovedet ikke adresserer. To forhold som altid er veldisponeret i gode og langtidsanvendelige boliger.

1) Mennesker har helt fundamentalt brug for sollys i deres boliger og på deres udearealer. Det er videnskabeligt så veldokumenteret, at det skriger til himmelen, at dette ikke er behandlet i helhedsplanen.

2) Privatliv - i mangel på bedre ord. På engelsk ofte benævnt ”privacy”, på fransk ”sans vis a vis”. Begrebet dækker over det relativt indlysende, at alle har behov for en bolig uden et massivt indkig.

Ad 1
Danmark har en geografisk placering højt mod nord med lav solhøjde en stor del af året og relativt få solskinstimer. Den lave solhøjde er sammenfaldende med det tidspunkt på året hvor folk opholder sig mest indendørs – af klimatiske grunde. Dette eksistentielle grundvilkår for alt byggeri Danmark må adresseres og løse – også ved optimeret og fortættet byggeri i Aarhus.

En stor del af året - minimum 3 – 4 måneder om året omkring den 21. december, står solen meget lavt. Og i den situation kaster særlig højhuse alenlange skygger. Sammenholdes det med de klimatiske forhold på samme tidspunkt på året - temperaturerne, nedbørsmængderne og skydækket, er de planlægningsmæssige udfordringer anseelige. Om vinteren opholder danskere sig rigtig mange timer i deres boliger. Disse forhold har helt naturligt medvirket til en boligsætningskultur med lave een- og tofamilieshuse – det ses i hele Nordeuropa.

Høje huse, særligt placeret tæt på andre boliger (fortætning), er alene af den grund en udfordring for den mentale og fysiske sundhed.

Langt de fleste boliger i høje huse kan kun have vinduer mod to verdenshjørner. Og er den ene side af højhuset i skygge fra et andet højhus, kan der kun være solindfald fra et verdens hjørne. Vende det mod nord, er boligen direkte uegnet som menneske bolig.

Enkelt- og dobbelthuse har altid vinduer til tre eller 4 verdenshjørner, hvilket har enorme fordele, når lysindfald i boligen skal planlægges.

Behovet for sollys i vores boliger er så fundamentalt, at borgere med adgang til sollys i boligen, ikke tænker over det, mens borgere uden oftere får lyst til at flytte.

Mørke boliger med ringe lysindfald fraflyttes oftere end boliger med godt lysindfald. Dette er helt elementært.

Vi skal være åbne for nye måder at bo på, vi skal være omstillingsparate, men de her nævnte forhold kan ikke ændres politisk. Dem er vi nødt til arkitektonisk at indrette os på af hensyn den generelle trivsel i samfundet.

Da de folk, der planlægger og bygger højhuse typisk ikke selv i bor dem, bør disse forhold indtænkes og klausuleres i en helhedsplan. Ellers kan man ikke meningsfuldt tale om en helhed.

Kan man erstatte lysindfald i boligen med udeliv og udenomsarealer?
Nu mangler vi slet ikke udenomsarealer på Christiansbjerg i dag - selvom helhedsplanen forsøger at give det indtryk.

Vi bor tæt på skov og strand, Vester Eng, de grønne arealer omkring Skovsvangskolen og Katrinebjergskolen, de dejlige arealer og legepladsen mellem blokkende i Reginehøj, Spejderklubbens store grund til bål og udeliv, Idrætsanlægget Aarhus Fremad, kolonihaverne, arealerne bagved Christianskirken, lommeparken ved Fakta - bare for at nævne nogle. Og efter blot 10 minutter i letbanen er vi ude ved Lisbjerg Bygade med store åbner marker og masser af byggemodnet jord. Og en ganske kort gåtur derfra ligger Lisbjerg skov med jernalderlegepladsen, shelters, bålpladser mv.

Helhedsplanen giver simpelthen ingen realistiske anvisninger på, hvordan vi kan få en eneste kvadratmeter mere udenomsplads end vi allerede har i dag, når haver og huse erstattes af højhuse, parkerings anlæg og opholdssteder ved letbanestoppene.

Ad 2.
Privatliv i privaten er den helt elementære forudsætning for at kunne finde ro og hvile i sin bolig – noget et hektisk byliv jo ligefrem kræver. Ved en byudviklingsstrategi med ”fortætning” er denne planlægningsmæssige udfordring jo selvskabt langt større end den behøver at være. Og derfor bør den slags indlysende reguleres og behandles i en helhedsplan.

Et højt hus har ofte den fordel at beboerne kan se langt, i hvert fald på de øverste etager, og folk på gaden ikke kan kigge ind. En på mange måder ideel situation. Men placerer man to høje hus over for hinanden i relativ nærhed, forsvinder udsynet. Udsigten erstattes af et nærbillede af genboens køkkenalrum, soveværelse - til gensidig ubehag.

Denne mekanisme ses allerede i hastig fremdrift i vort kvarter. Det nyopførte demensplejehjem versus boligblokken i Abildgade er et eksempel. Her har 70 % af lejlighederne fra første til fjerde etage nu indkig direkte i vinduerne på bagsiden af demensplejehjemmet. Herved har de kommende beboer i højhuset mistet udsigten mod vest, solnedgange og udsynet til de dejlig kolonihaverne der giver området kolorit. Beboerne på plejehjemmet er fuldstændig afskåret fra morgensolen. De 3 øverste etager i højhuset har et dejlig ugeneret udsyn. Bygningen er 8 etager høj og under restaurering – herved er huset i øvrigt forhøjet med yderlige 3 meter. Herved bliver morgen mørklægningen af kolonihaverne total.

Hvis helhedsplanen får magt som den har agt, kommer indkigsproblemet også ved den nye kæmpe bygning på hjørnet mellem Stockholmsgade og Randersvej. Denne meget dominerende bygning fremgår i øvrigt slet af billedmaterialet til helhedsplanen. Når grundene på den anden side af Randersvej bebygges med samme højde ved at nedrive Flügger, Rema 1000, Mac Donalds og tankstationerne opstår indkigsproblemet også her. Begge højhuse udsættes for massivt indkig. Og dette på et af de højeste steder i Aarhus. Her ca. 60 m over havet, burde udsyn være et arkitektonisk mål.

En ligeså karikeret form af indkigsproblem bliver en realitet på Ny Tjørnegade. På den ene side af gaden helhedsplanlægges med bygninger der bliver 20 – 25 meter højde, og på den anden side af den smalle gade, ligger nogle af de gamle historiske en- og tofamilieshuse fra starten 1900 tallet – fuldstændig overbegloet. Og sol på den mørkeste tid på året er udelukket eftermiddag og aften.

Det må da kunne gøres bare lidt bedre!