Et stort tab for Aarhus, at miste Riisvangens villakvarter i dens nuværende form..
Jeg er i mod helhedsplanen, som griber ind i et eksisterende meget velfungerende villakvarter i Riisvangen, som er en af perlerne i Aarhus, med stor befolkningsdiversitet, villaer i generelt meget høj kvalitet og i et utroligt grønt og frodigt område. Dette til forskel for mange af andre nye projekt boligområder, som skyder op på alle sider af Riisvangen. Det vil være et stort tab for Aarhus, at miste Riisvangens villakvarter i dens nuværende og unikke form.
Bor selv på Bygvangen og forstår ligeledes slet ikke den planlægningsmæssige begrundelse for at give mulighed for 3-4 etager på Bygvangen 20-26 og Havrebakken 3-5, som på alle sider er omkranset af villaer i én etage med udnyttet tagetage. Det burde stride i mod helhedsplanens principper om, at ny bebyggelse skal placeres som randbebyggelse mod veje, og at nye projektområder højst må variere med én etage mod eksisterende nabobebyggelse.
Til gengæld kan jeg tilslutte mig oplægget fra Christiansbjerg Fællesråd og Trøjborg Fællesråd.