Jeg kan ikke tilslutte mig helhedsplanen for Randersvej
Jeg medgiver, at området omkring Randersvej fremstår "lettere fragmenteret med en stor variation i bebyggelsen ud til Randersvej" (Helhedsplan for Randersvej side 28). Men jeg kan ikke tilslutte mig Aarhus Kommunes forslag til helhedsplan for Randersvej. Selvom jeg i udgangspunktet ser positivt på, at der udvikles planer for hele områder, og forsøges at tænke langsigtet og strategisk, må dette konkrete bud på helhedsplanen for Randersvej være en ommer. Jeg kan give adskillige årsager hertil.

Helhedsplanen er baseret på forældede data
Planen bygger på tidligere byråds visioner for Kommuneplan 2017, og helhedsplanen er således også udarbejdet i forlængelse heraf. Helhedsplanen for Randersvej er derfor forslag til fortætning i området som en del af en sammenhængende udvikling. Jeg mener, at det må være rigtigt at undersøge, om der fortsat er behov for sådan en yderligere fortætning. Siden 2017 er der sket en stagnering i indbyggertal i Aarhus kommune, så fremskrivningen af befolkningstilvæksten bør genberegnes. I 2016 (som jeg antager at Kommuneplan 2017 benytter som datagrundlag) er på 5.123, mens tilsvarende tal for 2021 er på blot 2.093. Dertil kommer beslutningen om udflytningen af studieretninger, som følge af regeringens udflytningsplaner, som formentlig betyder færre nye studerende i de kommende år i Aarhus. Jeg nævner de studerende, fordi det oftest er studievenlige boliger (læs: små og evt. delevenlige boliger) der opføres i disse år. Jeg antager, at Helhedsplan for Randersvej ikke er en undtagelse herfor. Se gerne Aarhus i tal for udviklingen antal indbyggere i Aarhus. https://ledelsesinformation.aarhuskommune.dk/aarhus-i-tal/default.aspx?doc=vfs://Global/AARHUS-I-TAL/BEFOLKNING_I_TAL-Demografi-Antal.xview

Helhedsplanen er udarbejdet under tidligere rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, og mit håb er, at nuværende rådmand, Steen Stavnbo, vil have andre visioner end forgængeren på posten. Steen Stavnsbo har tidligere udtalt sig kritisk i forhold til ensidig fortætning og byggen i højden på bekostning af villakvarterer. På samme vis har vores nuværende stadsarkitekt, Anne Mette Boye, også forholdt sig kritisk til bygninger, der ikke bliver indtænkt i de omgivelser, de skal fungere sammen med. Derfor vil jeg appellere til, at Helhedsplanen for Randersvej for alvor vil blive genovervejet, særligt når datagrundlaget har ændret sig.

Samtidig bør nævnes, at der for nylig er sørget for fortætning i umiddelbar nærhed af området udpeget i Helhedsplan Randersvej. I følgende områder er der etagebyggeri på vej: Risskov Brynet, områder omkring Veri Center, La Tour Tower, områder ved Oluf Palmes Alle, Stockholms gade, samt Rødkløvervej/Katrinebjergvej. I sidstnævnte er et villakvarter for nylig er jævnet med jorden, for at kunne bygge i op til 6 etagemeter af såkaldt "blandet byområde". Det er en sørgelig udvikling, og det er tid til at overveje, om det virkelig er den vej, der per automatik skal vælges.

De høje bygninger, der foreslås, vil ødelægge villakvartererne
Helhedsplan for Randersvej har flere udfordringer. Det foreslås, at der i markerede områder (Helhedsplan Randersvej side 31) kan bygges i op til 6 etagemeter, og i andre områder 3-4 etager. Hvis de 6 etagemeter langs Randersvej bliver en realitet, vil store dele af østsiden af Randersvej, Riisvangen, ligge hen i skygge ud på eftermiddagen og om aftenen, særligt naturligvis i vinterhalvåret, hvor solen står lavest på himlen. Skyggeeffekten vil være uundgåeligt grundet landskabets naturlige fald ned mod bugten. Dette forhold er ikke beskrevet i Helhedsplanen, og desværre heller ikke i det alternative forslag fra Trøjborg og Christiansbjerg beboerråd. Det er helt indlysende, at det projekterede højhus, der kan ligge i krydset Randersvej og Ringvejen, om må være mere end 6 etagemeter, vil være til endog større gene for begge sider af Randersvej. Et sådan højhus bør tages helt ud af betragtning. Bliver bebyggelse i højden langs Randersvej en realitet, vil det ikke blot være til gene for de umiddelbare naboer, men også til veje og huse længere væk. Jeg bor selv på Havrebakken, hvor der vil tillades 3-4 etager.

Villakvartererne bør bevares af hensyn til Aarhus' historie
Christiansbjerg og Riisvangen er velfungerende villakvarterer med huse bl.a. fra 1950'erne. Her findes vedligeholdte villaer på fortrinsvis små grunde med grønne haver og velvoksne træer. Langs flere af gaderne er grønne brede rabatter, og bag ved Havrebakken en fin lille offentlig legeplads og fodboldbane. I området er en del dagplejere, der gør flittigt brug af de grønne områder langs vejen og ved legepladsen. Det vil være meget ærgerligt, at fjerne store dele af det eksisterende villakvarter, og Aarhus vil miste noget af sin historicitet. I dag kan man gå tur i området og tydeligt se og fornemme, at villaerne er fra 1950'erne. Dengang blev huse af høj kvalitet byggede, og stort set alle husene fremstår i dag meget vedligeholdte og i god stand.

Hvis der i stedet for villaer i de markerede områder (Helhedsplan for Randersvej side 31) bygges lejlighedsbygninger i 3-4 etager, da vil det være til stor gene for naboerne hertil, grundet skygge fra de højere bygninger og indkig i de nu lavereliggende huse. På Havrebakken vil hele den ene side af gaden bestå af 3-4 etager, og hvor attraktivt er det så at bo som genbo til det? I dag har vi et sammenhold på Havrebakken, hvor det, der forener os er, at vi er villaejere, bosiddende netop her. Det er svært at forestille sig sådanne fællesskaber kan bestå, hvis hovedparten af beboerne på vejen er bosiddende i (leje) lejligheder, muligvis blot for en kortere tid, før en mere varig bolig findes. Planen er med andre ord ødelæggende for sammenhængskraften i området.

På Orienteringsmødet den 5. maj, brugte en borger begrebet "salamimetode", som udtryk for, at hvis der skæres en bid af, vil der efterfølgende være nemt at skære endnu en bid og endnu en bid. Det vil muligvis være sådan, at nedlæggelse af villaerne vil kunne foregå. Det er naturligvis en reel frygt, vi kan have i kvarteret. Altså uanset om Helhedsplanen vil blive modereret, og færre villaer vil blive fjernet, så vil naboerne hertil finde det knap så attraktivt som tidligere, og have en tendens til at hælde mod at sælge. Særligt hvis en opkøber går fra dør til dør og lægger pres på samtlige beboere. Eller hvis villaerne langs med Randersvej op mod Ringvejen bliver erstattet af etagebyggeri (efter Helhedsplanen på 5-6 etager), så er det ikke så attraktivt at bo på Bakkevænget med baghave til de høje bygninger. Og når først den ene side af Bakkevænget ryger, så ligger det lige for, at den anden side af Bakkevænget kunne ryge dernæst.

En helt anden problemstilling i forhold til at erstatte de lave en familiehuse med højere ny byggeri, er Aarhus Kommunes mål om CO2 neutralitet i 2030. Det bliver ikke nemt at nå, hvis der alene i vores område fjernes sunde og vedligeholdte boliger, som så erstattes af ny betonbyggeri, som er en væsentlig belastning i forhold til CO2.

En god bydel for alle - også i fremtiden
I Riisvangen findes i dag såvel villaer, boligforeningshuse, rækkehuse og mindre lejligheder. Når Helhedsplan for Randersvej ønsker at sørge at der skal etableres flere almene og familieboliger, så kan vi kun sige, at dem har vi allerede mange af i området i forvejen, og at det bidrager til området kendetegn og styrke. Der er plads til enlige, par, familier i alle sammensætninger, så længe der ikke er behov for mange kvadratmeter - for det er boligerne i udgangspunktet ikke. Mange er bygget i 1950'erne hvor huse typisk var omkring 100 m2, og stort set alle boliger har mindst en tilbygning for at tilgodese nutidens behov for plads. I Riisvangen kunne der være en mangel på ældrevenlige boliger, og sådanne skulle vi hilse velkommen.

Men med de mange etager, som Helhedsplan for Randersvej projekterer med, har jeg svært ved at forestille mig, indeholder ældrevenlige boliger. Lige som jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at kvarteret vil være lige så attraktivt for børnefamilier, hvis hele Helhedsplan for Randersvej bliver en realitet. Har Aarhus Kommune ikke en interesse i, at børnefamilier (ofte med to voksnes indkomster) bliver boende i Aarhus og bidrager til kommuneskatten, i stedet for, at søge mod nabokommunerne for at købe den ønskede bolig med tilhørende have?


De grønne haver, legeplads og rabatter bør bevares
De grønne opvoksede haver vil ikke komme tilbage, hvis Helhedsplanen bliver en realitet. I stedet vil der i en årrække være små træer/buske på de færre kvadratmeter til overs efter den projekterede bebyggelse i Helhedsplanen i store dele af Christiansbjerg og Riisvangen. Hvis de markerede områder omkring Havrebakken, Kornbakke Alle og Ringvejen foreslås, vil legepladsen være omkranset af 3-4 etager og ikke grønne haver med lave huse. Hvilken værdi forventes denne grønne plet at have fremadrettet? Og hvor skal dagplejerne dagsture gå hen?

Selvom Helhedsplanen bedyrer, at for hvert træ der måtte fældes, skal der erstattes med to træer (Helhedsplan for Randersvej side 42), så er der flere udfordringer i dette. For det første vil erstatningstræerne være markant mindre, end de eksisterende træer, der måtte blive fældet. For det andet, og meget væsentligere, så vil alle privatejede træer og andet grønt ikke blive erstattet. I Riisvangen er der stort set udelukkende store grønne træer i de mange villahaver, mens de offentlige rabatter er uden træer eller har fået plantet træer for nylig. (Kornbakke Alle og Risvangs Alle). Det vil være et meget hårdt slag for biodiversiteten i området, hvis helhedsplanen bliver en realitet.

Jeg ønsker alle villaer i Riisvangen og Christiansbjerg bevaret, for at bevare kvarterenes særlige stemning, og for at hindre salamimetoden, som hurtigt kan have indgribende effekt i hele området.

Vi har foretaget regn- og spildevandsseparering i store dele af Riisvangen
I Riisvangen har vi foretaget separation af regn- og spildevand, bl.a. for at sikre Den Permanente ikke bliver oversvømmet ved skybrud. Risvangs Alle har fået regn reservoir, og mange villaejere har valgt at holde regnvand på egen grund. Vi har altså været med til at fremtidssikre denne del af kommunen mod oversvømmelse og forurening af badevandet. Det er mildest talt et underligt signal fra kommunens side, hvis man allerede få år efter, at hver villaejer har bekostet denne adskillelse af regn- og spildevand, vil opgive ikke bare haverne med faskiner m.v., men tilmed etablere andre bygninger på selvsamme områder. Man føler sig ikke godt behandlet.

Støjmur ud mod Randersvej
Et af hovedargumenterne for at bygge i højden langs Randersvej er, at bagvedliggende områder vil nyde gavn af støjværnet. Hvis det for alvor er de bagvedliggende områders ve og vel, der tænkes på, så er en støjbarriere i form af en væg eller lignende vel et meget bedre bud? En sådan støjbarriere er etableret på Vejby Ringvej - og alligevel er alle villaer på Vejlby Ringvej med i området 3-4 etager. Når der samtidig foreslås placering af butikker, cafeer m.v. ud mod Randersvej, som "et styrket bycenter" (side 26), så bliver det svært at følge logikken. Forestiller man sig, at det skulle det være attraktivt at opholde sig på cafe ud til en af de mest trafikerede indfaldsveje? Det er næppe udendørsservering, der påtænkes. I det hele taget er der mange argumenter i Helhedsplan for Randersvej, der er svære at følge. At bydelen Christiansbjerg skulle være adskilt i to byområder (side 15), er slet og ret ikke sandt. Sandheden er, at der eksisterer to byområder, Christiansbjerg vest for Randersvej og Riisvangen øst for Randersvej. To fine områder, hver med sine kvaliteter. Når der samtidig i Helhedsplanen ikke lægges op til at der skal ændres i infrastrukturen (ændring i hverken kørebane, cykelsti, letbanens placering eller overskæringerne) hvordan er det så, at der lægges op til en større forening på tværs af Randersvej…? Jeg kan ikke følge logikken.

Infrastruktur i området og mulighed for parkering
Der er i Helhedsplan for Randersvej anført, at "Det centrale Christiansbjerg er omfattet af zone 1, jf. parkeringspolitikken. Der stilles derfor et væsentligt lavere krav til antallet af p-pladser i området end tidligere." Dette forhold bekymrer mig. Hvis man planlægger at udbygge antallet af boliger og erhverv, så er der nødt til at være p-pladser til såvel nye beboere, erhvervsdrivende som gæster. Der er i forvejen pres på de små veje øst og vest for Randersvej, og det vil ikke blive mindre med projekteringen af flere boliger, virksomheder m.v. Hvis tankstationerne og supermarkederne øst for Randersvej skal erstattes af andet, hvorved eksisterende parkeringspladser forsvinder, så er der nødt til at blive etableret endog ret store parkeringshuse. Samtidig frygter jeg for et endnu større pres på de bagvedliggende villaveje, som i forvejen er fyldt op om aftenen med beboernes biler. Hvis præmissen er, at alle skal komme til og fra området med letbanen, tror jeg det er helt skudt ved siden af. Man kan ikke forvente at alle ruter til/fra Christiansbjerg/Riisvangen går via letbanen. Selvom vi er mange, der er glade for letbanen, er det ikke sådan, at man kan forvente at alles behov for transport vil være dækket af letbanen alene.

Mit alternative forslag til byggeri langs Randersvej
Jeg medgiver, at området omkring Randersvej fremstår "lettere fragmenteret med en stor variation i bebyggelsen ud til Randersvej" (Helhedsplan for Randersvej side 28). Som alternativ foreslår jeg, at helhedsplanen udelukkende angår Randersvej. Nærmere bestemt den del, der går mellem Skovvangsvej og Nord Vest Passagen på østsiden af Randersvej. Dog undtaget de villaer, der ligger i forbindelse med Nord Vest Passagen. Helhedsplanen angår med andre ord ikke eksisterende villaer, men kun den del, der fremstår usammenhængende.

Bygningerne bør i stedet for små boliger og et "styrket bycenter" rumme idrætsfaciliter som, der er mangel på i hele området. Bygningerne skal placeres på nuværende tankstations- og dagligvarebutikkers placering. Der bør i sammenhæng med idræts faciliteterne etableres ny mulighed for dagligvarebutikker, og der kan evt. også fortsat være plads til tankstation og evt. nye butikker m.v. Der bør maksimalt bygges i 3-4 etager, for at hindre skygge. Hvis der er behov herfor, skal der etableres støjbarriere fx i form af glasrude. Det er vigtigt, at der etableres tilstrækkeligt med cykelparkering, da hovedparten af idrætsudøverne, må påtænkes at transportere sig med cykel. Det er selvfølgelig også muligt at benytte letbanen. Desuden bør der etableres nok p-pladser til både beboere og evt. nye virksomheders medarbejdere og besøgende.

I forhold til begrønning af området, kunne de nye idrætsfaciliteter have grønne tage og/eller ydervægge. Det vil være godt for at holde regnvand på grunden og for at sænke varmepåvirkningen fra bygningen. Der bør være adgang til de grønne tagterrasser for offentligheden, så der på den måde etableres flere grønne arealer til aarhusianerne. Solceller kan også etableres, under forudsætning af, at de ikke er til gene for beboerne i nabobygningerne. Jordvarmeanlæg bør også overvejes, når der alligevel skal graves ud. Endelig vil der være plads til træer og vilde rabatter langs med Randersvej, da det nye byggeri er tilbagetrukket fra vejen. På den måde fremstår området som en attraktiv grøn kile.