Min indsigelse drejer sig om den del af planen, der giver mulighed for at rive et stort antal parcelhuse ned og erstatte dem med etagebyggeri. Helhedsplanen rummer flere fine ideer, men den tipper den gode balance mellem parcelhuse og etagebyggeri, der nu gør Christiansbjerg til et kvarter med stor social og aldersmæssig diversitet og lokalt engagement. Vi har allerede flere steder set, hvad en sådan ændret planstatus betyder for kvarteret, fx i området mellem Kalmargade og Randersvej, Først vil enkelte huse blive købt op af investorer, der vil lade dem forfalde, fordi deres langsigtede plan er at rive dem ned. Pga. udsigten til, at der bygges i højden, og pga. de misligholdte nabohuse, vil det være svært at finde andre købere til de resterende huse, og det vil friste flere til at sælge til investorerne. De sidste beboere vil til sidst føle sig så klemt, at de også må sælge. Så vil der følge en lang (meeeget lang i ovenstående tilfælde) og usikker nedrivnings- og byggeperiode med larm og støj og ekstremt trafikpres. Til sidst vil der så stå en flok tætpakkede blokke med små lejligheder beregnet til beboere, der ved, at de kun skal bo i området indtil de stifter familie, og som derfor har meget lidt grund til at engagere sig i det. Der vil i heldigste fald blive plantet et par træer mellem blokkene, men de kan på ingen måde erstatte de grønne områder i haverne, hvor der var plads til fugle, pindsvin, sommerfugle og et par harer i ny og næ. Christiansbjerg er et af de få kvarterer tæt på centrum, hvor en førstegangskøbende børnefamilie faktisk har råd til at bo, og det betyder børn i skolen og liv i idrætsforeningerne. Der skal også være plads til studerende nær uni, men der er allerede bygget masser af studieboliger i kvarteret, og helhedsplanen bør ikke reducere mulighederne for at fx børnefamilier kan bo her.