Gå til hovedindhold
Randersvej skal samle Christiansbjerg

Helhedsplanen er skudt helt ved siden af

Helhedsplanen og processen omkring udviklingen af den er skudt helt ved siden af, og det bliver derfor et nej tak herfra, men et ja tak til Fællesrådenes alternativ.

På den grønne dagsorden er planen skudt ved siden af: Aarhus Kommune bryster sig af at ville være klimaneutral i 2030. Det er en flot og prisværdig ambition, men hvordan hænger det sammen med at rive eksisterende, velfungerende og velholdte villaer ned og bygge nyt op i beton - og samtidig inddrage de mange og stærkt tiltrængte grønne åndehuller, som villahaverne udgør?

Også i ambitionen om at skabe diversitet i området er planen skudt ved siden af. For her er allerede høj grad af diversitet i boligtyper og tilbud.

Det samme gælder i ønsket om at skabe tryghed. Som høringssvarene og borgermødet klart viser, bliver vi alle utrygge af at bo i et område, hvor vi skal gå og frygte at blive nabo til et højt etagebyggeri.

Og så er der hele narrativet om, at Randersvej er en barriere. Men en barriere for hvad? Den største barriere i planen synes lige nu at være den distance, der er opstået mellem kommunen og os borgere efter en proces, som har været alt andet end inkluderende, og med en ulogisk og uønsket helhedsplan som produkt.

Vi bor i et skønt og trygt område med høj grad af diversitet og med masser af tilbud. Hvorfor ændre på det, når det nu har kæmpestore negative konsekvenser for - blandt andet - vores i forvejen alt for høje klimaaftryk?
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lotus Danst

Indsendt

26/05/2022 20:49

Sagsnummer

HS7550190

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00