Gå til hovedindhold

Høringssvar

Ordentlighed i processen ønskes!

Helhedsplan baseret på en forældet arkitektur- og byudviklingspolitik
Århus kommune er ved at udarbejde en ny politik for arkitektur og byudvikling, da den gældende politik fra 2012, ref. udtalelserne fra planchef Eva Møller Sørensen på orienteringsmødet 05.05.22, er for gammel. En så omfattende helhedsplan som den for Randersvej og Christiansbjerg, bør ikke færdigbehandles før en ny og opdateret politik for arkitektur og byudvikling er etableret? Sammenholdt med den mangelfulde procestransparens og borgerinddragelse er der grund til at vurdere, om dele af planprocessen bør gøres om på mere solidt grundlag.

Helhedsplan baseret på ufuldstændige kortlægninger og ældgammel vurdering af bevaringsværdighed
Planchef Eva Møller Sørensen fortæller på orienteringsmødet 05.05.22 at man har lavet en foreløbig kulturmiljøanalyse, hvor man har set på, om der er nogen kvarterer der som helhed har en umiddelbar bevaringsværdi. Man angiver ikke i planen, hvilke områder der er vurderet og ud fra hvilke kriterier. Der vises blot til nogen udvalgte områder på kort s. 29. Vi kan som borgere ikke vide, om man har sorteret givne værdier fra eller bare ikke set på dem.
Man har også set på, om der er områder som må undersøges nærmere, før man kan konkludere. Men hvordan kan man lave en helhedsplan uden at have gjort disse nærmere undersøgelser og trukket konklusioner på undersøgelserne? Hvordan kan man sætte så eksakte streger og soner som skiller fortætning og bevaring, uden at have undersøgt til bunds?
Og har man i den foreløbige vurdering haft blikket tilstrækkeligt med sig? Der siges ingenting om metodik. F.eks. er området mellem Ringvejen og Nordvestpassagen i kulturmiljøvurderingen vurderet som et område med mulig omdannelse (B). Her har man tilsyneladende overset den ekstremt markante radialstruktur fra tidligere Niels Ebbesens plads og sydover som en bevaringsværdig struktur? Dette er en struktur som er både typisk og vigtig for området. Stjernepladsen og området rundt tidligere Niels Ebbesens plads er udformet efter samme læst. Eller har man set på den og ikke tænkt at gøre noget med den? Planen giver som nævnt ikke videre information om hvilke kvarterer og strukturer man faktisk har vurderet. Dette er et tydeligt eksempel på manglende transparens.

Eva Møller Sørensen fortalte videre at kommunen i løbet af den næste 3,5 år skal genvurdere bevaringsværdien knyttet til bygninger fra før 1940 og generelt vurdere bygninger fra perioden 1940-1970 gennem SAVE-metodikken. Hvis man ser et klart behov for nyvurderinger, hvorfor vedtager man da en helhedsplan nu? Burde kommunen ikke i det mindste prioritere at starte SAVE-gennemgangen i de områder, hvor der foregår helhedsplanlægning – f.eks. omkring Randersvej – for at sikre et bedre beslutningsgrundlag, og så baserer et høringsudkast på det? Bygninger fra 1940-1970 er jo helt centrale i området.

Manglende transparens og borgerinddragelse
Planchef Eva Møller Sørensen synes langt på vej at bekræfte at kommune selv ikke er tilfreds med procestransparens og borgerinddragelse, ref. udtalelser på orienteringsmødet. Men hvis der har været manglende borgerinddragelse i de indledende procesfaser, bør da ikke planen både vurderes og bearbejdes på nyt i lys af en ny/forstærket borgerinddragelse – og efterfølgende sendes i ny høring? Når en plan møder så stor modstand, som denne gør nu, viser det med al tydelighed at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har magtet at informere, lytte og inddrage i de grundlæggende processer. Selv hvis kommunen mener at have de formelle krav til borgerinddragelse på det tørre, så viser den store bestyrtelse og misnøje, at folk ikke føler sig hørt, og at borgerne slet ikke genkender de lokale ønsker i planens disponering af området. Det er fint nok at man vil bearbejde planen ud fra høringssvarene og før den vedtages, men det er standardprocedure. Når der er så store svagheder ved de indledende faser, bør man da ikke gøre disse om og foretage ny høring?

Klimaregnskabet
Kommunen skal plante to træer, for hvert træ de fælder. Dette gælder dog kun på kommunal grund. Som privatperson er det ikke nemt at se de samlede konsekvenser. Men hvis man nu tager Nordvestpassagen som eksempel… På strækningen fra Kornbakke Alle og op mod Randersvej ønsker man fortætning på sydsiden af vejen. Der er ikke et eneste træ i det kommunale areal. Men i de aktuelle haver, må der være flere hundrede. Kommunen kan ikke kræve beplantning på de fortættede privatejendomme (hvor der næppe bliver plads til det store haveareal heller), og kommunen er ikke forpligtet til at plante et eneste træ! Det vil betyde et enormt tab af træer. Hvor mange vil det ikke blive i hele området til sammen? Og vil bonussen ved et mere effektivt transportsystem som følge af fortætning kunne veje op for tabet? Foreligger der et samlet klimaregnskab? Det bekymrer mig, at man i planen ikke har tænkt over det klimaaftryk man sætter. Man foreslår at nedrive gode eksisterende bygninger for at opføre nye betonboliger. Det harmonerer ikke med det ansvar, vi bør tage i en verden der lider af overforbrug.

Planen tilgodeser ikke ambitionen om et grønnere Århus. Der lægges i planen op til små områder med ensidig vegetation med træer og græs. I villakvartererne findes i dag en bred vegetation med kompostbunker, krat og træer, hvilket fordrer en langt større biodiversitet.

Indkig til private områder
Med en bolig liggende overfor et muligt 3-4 etagers byggeri kan jeg og min familie frygte et ikkeeksisterende fristed i vores egen have idet der vil være direkte indkig til det meste af vores have. Og med en sydvendt mur som genbo kan jeg kun gisne om mængden af altaner. Det bekymrer mig at vi skal bo så tæt i et område som allerede er tæt bebygget. Desuden bekymrer det os at skyggevirkningen af højt byggeri på Randersvej vil tage en hel del af vores aftensol i området. Jeg mener at vi allerede har betalt en del til fællesskabskassen i alle de nye bygninger der er opført i området dels nær Storcenter Nord og højhuset på det gamle Hotel La Tour. Ydermere er en del af vores udsigt til havet forsvundet efter opførelsen af Risskov Brynet og jeg frygter at endnu mere kan forsvinde med højere byggeri.

Parkeringsudfordringer
Siden byggeriet af Risskov Brynet og indførelsen af parkeringsafgift på Trøjborg, oplever vi i området stigende udfordring med parkerede biler på vejene. Ved at fortætte området vil denne udvikling næppe stoppe.

Mangfoldigheden lever til fulde i Riisvangen
Området der berøres i helhedsplanen for Randersvej, er karakteriseret ved at have en bred diversitet blandt boligtyperne og derved også indbyggerne. Her er både almennyttige boliger, rækkehuse, andelsboliger, villaer og studie- samt ejerlejligheder. Her bor både børnefamilier, studerende og pensionister. Jeg er nervøs for, at helhedsplanen vil medføre, at diversiteten i området mindskes. At de tilbageværende villaer vil blive endnu dyrere og at de nybyggede boliger vil være delevenlige lejligheder, der henvender sig til (formuende) unge studerende frem for boliger til børnefamilierne, der gerne vil have mulighed for en have, hvor børnene kan få græs under fødderne.

Offentlig Transport/Letbanen
Det er ønskeligt at flere indbyggere benytter sig af offentlig transport og især letbanen som alternativ til egen bil. Det er godt for klimaet at benytte klimavenlige transportmåder. Men vil de mennesker som vil bo i området nødvendigvis arbejde i Aarhus eller i det område Letbanen servicerer? Personligt synes jeg der er andre muligheder som for eksempel lavere takster eller gratis offentlig transport som vil gøre en forskel på dette område om end det ikke hører til i denne diskussion.

Når virksomheder skal etablere sig, kigger de bl.a. på hvor den bedst kvalificerede arbejdskraft befinder sig – eller hvor man bedst kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Villakvartererne på Christiansbjerg er i dag med til at tiltrække og beholde højtuddannede og attraktiv arbejdskraft i byen. Formindsker og forringer man villakvartererne risikerer man at arbejdskraften og virksomhederne rykker ud af byen.

Ordentlighed savnes
Jeg synes det giver rigtig god mening at udnytte potentialet i Randersvej, men jeg er bange for, at det i den nuværende plan sker, for at tilgodese private aktører på bekostning af beboerne i området. Jeg er ikke imod byudvikling, men udviklingen bør tage udgangspunkt i stedets karakter og videreudvikle området på dets præmisser. Det bør ikke godkendes, at der kan opføres etagebyggeri på 3-4 etager i villakvartererne eller deciderede højhuse i området, da det vil ødelægge områdets udseende og kvaliteter.

Lad os skrue op for ordentligheden og gå processen igennem endnu en gang for at sikre at al grundlæggende data er opdateret og at borgerinddragelsen øges. Vi er klar!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Debbie Langhoff Gøgsig

Indsendt

26/05/2022 22:57

Sagsnummer

HS1468597

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00