Jeg er imod Helhedsplanen for Randersvej, men tilslutter mig i stedet oplægget fra Christiansbjerg Fællesråd.
Planen er med til at gøre området til lukket land for at børnefamilier kan bo i bynære villaer. Aarhus kommune oplever i forvejen at børnefamilier flytter ud af kommunen på grund af det lille udbud af bynære villaer og dertil følgende meget høje boligpriser. Helhedsplanen for Randersvej vil bidrage yderligere til denne negative udvikling.
Med høje bebyggelser på hver side af Randersvej, skærmer man for solen, så området bliver mørkt og trist.
Der er også et vigtigt hensyn til de husejere der i forvejen bor i området, hvis boliger og haver der bliver skygget for, hvis der kommer høje etagebyggerier.
Byg hellere udad i stedet for at ødelæg byen ved at fortsætte med at bygge opad.