Jeg synes denne helhedsplan lyder total vanvittig med de udfordringer Aarhus kommune allerede nu står overfor med "de gode skatteborgere/børnefamilierne”, som forlader Aarhus i stor stil. Jeg er bedøvende ligeglad med (og generelt fornærmet over) at nogen har bestemt 3 værelser eller 100 m2 er familie/børne-venligt (jf. informationsmødet). Det har intet med virkeligheden at gøre og de ”eksperter”, som har vedtaget dette skulle have lov til at prøve 2 voksne og 2 børn på 3 værelser eller 100 m2.
Derudover virker intention/planerne om at lave Randersvej om til et hyggeligt område som en utopisk idé fuldstændig afkoblet fra den nuværende og kommende virkelighed. Det virker udelukkende som kommunens bedste salgsargument for at tillade endnu en massakre af vores dejlige Aarhus (med endnu flere højhuse) i det forsat håbløse forsøg på at finansiere det evige underskud i kommunekassen på denne måde.
Som beboer på Risvang Alle tilslutter jeg med oplægget fra Christiansbjerg og Trøjborg fællesråd. Lad være med ødelægge de sidste gode steder for familierne, tvinge os ud i forstæderne eller helt ud af kommunen, investere i 2 biler og spilde vores liv i den allerede særdeles problematiske aarhusianske myldretrafik i stedet for at hoppe på cyklen.