Gå til hovedindhold
Randersvej skal samle Christiansbjerg

NEJ TAK TIL ØDELÆGGENDE BYFORTÆTNING

”Helhedsplanen for Randersvej” virker som et meget voldsomt og ødelæggende ”byfortætningsprojekt” på bekostning af to ellers velfungerende og attraktive boligområder på Christiansbjerg og Risvangen. For mig lyder det som slaraffenland for developere, mens os beboere og børnefamilierne er de helt store tabere. Med denne helhedsplan mindsker Aarhus Kommune muligheden for at børnefamilier kan bo bynært, og det bidrager yderligere til den negative udvikling med børnefamiliers fraflytning fra kommunen. Lejligheder på 100 m² med tre værelser er IKKE et realistisk alternativ!! At nedrive så mange familieboliger, til fordel for høj lejlighedsbebyggelse, er derfor helt uforståeligt. Den påtænkte høje bebyggelse er samtidig med til at forringe forholdene for de tilbageværende huse og haver, som vil få både indbliksgener og lange skygger til gengæld. Dette er på ingen måde acceptabelt.

Indenfor de senere år har vi oplevet en stigende problematik med trafik og parkering på Christiansbjerg, som kun vil blive endnu værre, hvis kommunens helhedsplan, med så høj grad af fortætning, gennemføres.

Aarhus Kommune bør i langt højere grad lytte til borgerne undervejs i udviklingen af en helhedsplan, som rager så markant ind i folks private haver. Den valgte fremgangsmåde (som en trold af en æske) er meget usympatisk og bør ændres. Informér jeres borgere tidligere, og bring borgernes holdninger og inputs i spil, så udviklingen af vores fælles Aarhus sker på baggrund af en velbegrundet og fair proces.

Jeg kan ikke tilslutte mig ”Helhedsplanen for Randersvej”, men bakker i stedet op om oplægget fra Christiansbjerg og Trøjborg Fællesråd.

/ Marie Boll
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Marie Boll

Indsendt

28/05/2022 15:38

Sagsnummer

HS2772906

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00