Gå til hovedindhold

Høringssvar

Nej tak til byfortætning omkring Randersvej

Jeg forstår, at helhedsplanen for Randersvej ikke udtrykker konkrete planer for byggeri, men blot er et oplæg, som ville skulle konkretiseres i lokalplaner og, til sidst, byggetilladelser.

Ikke desto mindre mener jeg, at helhedsplanen, med sine beskrivelser og visualiseringer, kridter banen op for professionelle "byudviklere". Man etablerer et narrativ om højt, tæt byggeri, som bliver definerende for den videre planlægning. Kommunen ved det, og vi beboere i de berørte områder ved det – det fremgik tydeligt til orienteringsmødet 5. maj 2022.

Det er meget tydeligt, at et af de absolutte hovedformål med helhedplanen er yderligere byfortætning, hvilket jeg her vil opponere imod.

Når man, fra kommunens side opridser muligheden for at bygge højt og tæt, så kan det kun forståes som en slet skjult invitation til kommercielle developers om at gribe muligheden. Alt for ofte bliver der bygget til (eller over) den fastsatte grænse for højde og tæthed, i en kvalitet der bærer præg af kortsigtet tænkning.

Ønsket om fortætning synes at bunde i et ønske om vækst for vækstens skyld, snarere end i en forståelse af de berørte områders reelle behov: det gavner ikke de nuværende beboere. Skulle det alligevel ske, vil det for os ikke være et fremskridt, men et tilbageskridt – til noget ringere og mindre beboeligt.

Der bør være grænser for vækst – selv i Aarhus.

------------------ Trafikgener. ---------------------

Ønsket om at minimere transportbehovet og effektivisere transport så meget som muligt, kan jeg kun bakke op om. Men byfortætning vil alt andet lige øge transportbehovet, når flere skal fra A til B i det samme område.

Hvis man kunne forvente, at områdets beboere (nuværende og fremtidige) hovedsaligt ville benytte sig af cykler og offentlig transport, så kunne det måske hænge sammen.

Men ser man på igangværende byggerier af lejlighedskomplekser rundt om i Aarhus, er reglen at der bygges parkeringskældre/arealer til de fremtidige beboere- som vel dermed forventes også at være bilejere. Det kan kun give flere biler på Randersvej, ringvejen, ringgaden og naturligvis alle villavejene. Den mere hyppige og længerevarende kødannelse vil ikke just opleves som en effektivisering af transporten i området!

I forvejen må Randersvej jo også lægge asfalt til biler fra den betydelige (og trafikalt set katastrofale) byudvidelse på Aarhus Ø. Hvor meget mere trafik mener byrådet – helt ærligt - at der er plads til indenfor byskiltet? En tur ned ad Nordvestpassagen har allerede karakter af slalom. Der er ikke plads til mange flere biler.

På Miljøstyrelsens støjkort kan man kan se f.eks niveauer for vejstøj målt i 1,5 og 4 meters højde, samt læse om skadeligheden af støj:

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=noise

Bemærk, at områderne markeret med gult allerede ligger tæt på, eller over, grænseværdien for støj i boligområder (som er 58 db - vægtet middelværdi).
Tallene er fra 2017, og der er nok ikke kommet mindre trafik siden da. Ethvert tiltag, som skaber mere trafikstøj, vil derfor direkte påvirke sundheden for beboere i de berørte områder.


------------- Klima -------------------

Hvis man mener den grønne omstilling alvorligt i Aarhus Kommune, så nytter det ikke at rive velfungerende huse ned for at bygge nyt i beton. Naturligvis kan villaer fra 50'erne ikke forventes at være lige så energieffektive som huse bygget efter nyeste reglement. Men når man river noget eksisterende ned, smider man jo også den mængde energi ud med badevandet, som er lagret i tømmer og mursten (og havernes gamle træer), og som blev brugt under opførelsen. Derefter skal man så bygge nyt, hvilket bruger endnu mere energi og skaber flere udledninger.

Et anlægsstop ville give mere mening, hvis man ønsker at nå de kommunale udledningsreduktioner inden 2030. Når det er sagt, kan nybyggeri naturligvis godt forsvares ud fra andre kriterier – hvis det eksempelvis bidrager til at binde bydelen bedre sammen, skabe ejerskab, ansvarsfølelse og stabilitet for områdets beboere.

Med andre ord: byg for at bevare de gode boligområder; deres stabilitet og resiliens. Pres ikke villaejerne ud af kommunen!

-------------- Diversitet – demografisk og arkitektonisk. -------------------

I helhedsplanen refereres flere gange til, "at man kan leve et helt liv ved Randersvej".
Jeg føler dog, at dette citat i nogen grad misbruges til at retfærdiggøre skabelsen af en helt anden bydel, end den, som citatet oprindeligt blev ytret i; en bydel med endnu tættere trafik, endnu mere støj, lange slagskygger i haverne og en endnu mere problematisk parkeringssituation.

Det ville ikke være kønt at bruge dette citat til at skabe drastiske ændringer i muligheden for netop at leve et helt liv ved Randersvej – eller andetsteds i de berørte områder.

Min familie og jeg flyttede i 2021 til Risvangen, fordi vi netop ønskede dét liv, et hus med have kunne tilbyde os. Vi kom fra Ø-gaderne: et fantastisk kvarter, hvor lejlighederne dog ofte ikke er så store, og hvor byens natteliv kan have en vis indvirkning på nattesøvnen.

Vi ønskede at bo i et kvarter, som matchede vores behov, og hvor der boede andre med samme behov. Netop sådan oplever vi Risvangen under ét – uanset om det er villaer, rækkehuse eller etageejendomme. Der er en balance i boligformer hér, som giver diversitet – men her er alligevel fredeligt.

Her er jo netop allerede en blanding af familier og enlige, ejere og lejere. Og her er masser af solide huse i gode materialer, som er værd at reparere på og endda forbedre.

At området er populært hos børnefamilier, kunne man sidste år se på det nærmest ikke-eksisterende antal huse til salg. Der er, med andre ord, behov for de familievenlige villakvarterer; deres lys, luft, og plads.

Der bygges meget nyt i Aarhus; fra tårnhøje Unity på Randersvej, til de flotte bæredygtige rækkehuse i Lisbjerg og Nye. Men nye enfamilieshuse som f.eks Risvangen er så rigt på, har jeg ikke set under opførelse nogen steder indenfor bygrænsen. De lader til at være en truet art. Hvorfor så lægge op til at fjerne dem, der er – og som er eftertragtede af børnefamilier?

Foretrækker kommunen, at denne befolkningsgruppe konsekvent flytter til en anden kommune – i endnu større antal end nu? Skal det stadig være muligt at leve et helt liv ved Randersvej?


------------ Forslag: begrønning – ikke fortætning! ----------------

Benyt chancen - skab en grøn transformation langs Randersvej.
Skab en bydel som for alvor skuer fremad, og overlad ikke det endelige ansvar til ejendomsudviklere: det vil blot resultere i mere af det samme; mere byggeri som kun med nød og næppe og i snævreste forstand lever op til krav om bæredygtighed.

Helhedsplanens tanker om f.eks Stjernepladsen som et lokalt bycentrum er et skridt i den rigtige retning: Aarhus er nødt til at blive mere decentral, hvis ikke trafikken skal bryde helt sammen. Der er allerede mange eksempler på "byer i byen", herunder Trøjborg.

Der er andre gode takter i helhedsplanen, specielt i forhold til cirkulær økonomi og energiforbrug/produktion for nye bygninger. Derfor er det også sært at åbne for muligheden for at bygge endog meget højt i krydset ved ringvejen – med det kølebehov der som regel er i den slags bygninger.

I stedet for en imposant "byport" af glas og beton i 10-15 etagers højde, burde man lægge op til en grøn byport, med vejtræer og anden beplantning. I stedet for 5-6 etager høje boligblokke klods op og ned ad Randersvejs støjhelvede (hvor ingen kommer til at sidde på fortovscafe og nyde "gadelivet"), kunne man etablere et begrønnet støjværn i halvanden etages højde, med butikker og grønne arealer på indersiden; dvs vendt mod kvarterets beboere.

Dette ville også være en bedre løsning end f.eks at eksponere Reginehøjs beboere for endnu mere støj, ved at åbne yderligere op til Randersvej.

På denne måde ville man få indkøb i gå-afstand (især hvis man simpelthen dropper kundeparkering), under langt mindre livsfarlige forhold, end den spidsrod det er i dag, at gå på indkøb i Netto og Rema1000 på Randersvej.

Man kunne tænke stort og modigt, og sløjfe et spor i hver retning på Randersvej, og på den måde reducere trakfikpresset på hele byen. Især hvis man kunne lykkes bedre med at få pendlere til at benytte Letbanen det sidste stykke vej til centrum.

Hvis Aarhus virkelig er "Danish for progress", så ville det klæde kommunen at erkende at ønsket om fortætning netop ikke er fremskridt – det er blot den samme trætte vækst-tankegang, som med tilkomsten af Aarhus Ø og udviklingen af f.eks Godsbanearealet allerede har skabt en hel urimelig belastning af midtbyens vejnet. Begå ikke samme fejl i Aarhus N.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Christian Hagelskjær From

Indsendt

29/05/2022 10:13

Sagsnummer

HS8208486

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00