Jeg har boet i Riisvangen i 40 år, hvoraf jeg seneste 22 år har haft adresse på G. C. Amdrups Vej. Med den nye plan for Christiansbjerg vil vores vej blive delt således, at den østlige del af vores vej vil tilhøre Riisvangen og den vestlige del af vejen bliver en del af det nye Christiansbjerg. Det vil medføre, at min gode næstnærmeste nabo mod vest gennem 19 år vil flage ud og komme til at tilhøre Christiansbjerg, mens jeg og min husstand vil forblive i Riisvangen.

Som jeg ser området Riisvangen og som de, jeg taler med i området udtrykker det, tilhører området fra Randersvej i vest til Dronning Margretes Vej i øst, fra Ringgaden i syd og til Ringvejen i nord, Riisvangen. Det er derfor trist at se en rådmand ved sit skrivebord tegne cirkler på et kort over det nordlige Aarhus for derefter at overtale byrådet til at tilsidesætte 150 års kulturhistorie og sociale sammenhænge. Som bestyrelsesmedlem i vores grundejerforening er jeg ikke blevet orienteret om, at kommunen agter at dele vores vej og jeg er heller ikke blevet inviteret til de møder, der har været afholdt. Det er for mig at se urimeligt, at man har forhandlet om min vejs fremtid uden på nogen måde at have orienteret mig.

Aarhus Kommune kalder planen for det nye Christiansbjerg en helhedsplan, hvilket ikke er den rette betegnelse. Som jeg ser det, er kommunens plan en almindelig lokalplan med hvad deraf følger af dispensationer over tid.

Rigtige helhedsplaner bliver initieret af lokale Fællesråd, der består af borgere i det pågældende område, som indkalder kommunen til drøftelser om områdets fremtid. Der udfærdiges derefter en helhedsplan for området, som låser det regelsæt, som Fællesrådet og Kommunen i fælleskab bliver enige om. Her er der ingen mulighed for at dispensere fra det vedtagne.

Kommunens ‘helhedsplan’ foreskriver, at der i det enkelte område skal være mindst 24% almene boliger. Dette mål opfylder vi i Riisvangen. Der er i området langt flere almene boliger end det foreskrevne. Der er derfor ikke brug for mere alment byggeri i Riisvangen.

Når dele af G. C. Amdrups Vej fremover skal tilhøre Christiansbjergs område, kan vi se frem til faldende ejendomspriser. Der kan derfor forventes et privat gruppesøgsmål mod Byrådet konservativt sat i størrelsesordenen Dkk 300.000.000,- for den tabte ejendomsværdi, som de enkelte grundejere i området Riisvangen har måttet lide som følge af Byrådets ‘helhedplan’.

Jeg finder det meget problematisk, at ‘byrødderne’ i Aarhus nu igen er ude i uhellige alliancer med udenbys financielle interessenter. Vi har på det seneste set, hvorledes den nye bydel Aarhus Ø er blevet til praktisk taget uden kommunal styring, og også set et Byråd, der har solgt jord til spekulanter til alt for lave priser. Vi har set, ufærdige byggerier på Aarhus Ø blive videresolgt, til ekstraordinært høje priser, til andre udenbys financielle interessenter, hvilket underbygger vores opfattelsen af byrådets dårlige købmandsskab, når det gælder handel med byens arvesølv.

Jeg finder det også særdeles problematisk, at kommunen herunder Borgmesteren holder private møder med financielle investorer. På et byrådsmøde omtalt i Aarhus Stiftstidende 26. maj 2022 ville Borgmesteren ikke uddybe nærmere, hvad der foregik og hvem han holdt møde med om byggeriet på Frederiks Plads. Det er heller ikke muligt, på trods af overskreden frist, at få aktindsigt i et møde, der blev afholdt i 2019.

Jeg skal her gøre opmærksom på, at borgere, der ikke får aktindsigt inden det i lovgivningen fastsatte tidspunkt, kan klage til Ankenævnet og som oftest får medhold i, at de skal gives aktindsigt vedrørende deres forlangende, herunder aktindsigt i lister over notater, telefonsamtaler mv.

Byrådet har besluttet, at Aarhus skal vokse indbyggermæssigt med 100.000 indbyggere over en kortere årrække. Man kan spørge, hvorfor Aarhus Byråd på den måde bidrager til en yderligere affolkning af det omgivende land ? Tankegangen og handlemåden er nærmest feudal enevældig, forstået på den måde, at man lige som i middelalderen kæmper om retten til at drive handelsvirksomhed og at have overhånd, når det gælder kommercielle interesser, dog uden der på det nugældende tidspunkt er nogen overlevelseskamp for vores by, der jo trives godt, både økonomisk og på flere andre måder.

Lars Andersen tilføjede et høringssvar den 29. maj 2022. Det tilføjede høringssvar er kopieret ind nedenfor:

For at redde en del af æren her løsningsforslag til byrådet i sagen om ‘helhedsplan’ for Christiansbjerg
Det er åbenbart, at Aarhus Kommunes Byråd og Borgmesteren er rådet i uføre, hvad angår flere byggeprojekter og byudvikling i vores by. For at undgå yderligere ulykker har jeg derfor følgende forslag til vedtagelse i det nuværende byråd:

1) Byrådet vedtager at sætte alle planer om forandring af byen på pause, indtil det næste ordinære kommunalvalg er afholdt. Det må være borgernes demokratiske ret at bestemme, hvilken bydel de bor i og at bestemme hvilke politikere, der skal afgøre, hvordan Aarhus skal udvikle sig bymæssigt i fremtiden.

2) Byrådet vedtager tillige at genoplive det siden 2007 nedlagte Stadsarkitektens Kontor med minimum 50 ansatte, der får til opgave at lægge planer for eventuelle nye bydele og for eksisterende bydele, så vi ikke igen ser den fadæse, som udspillede sig på Aarhus Ø, under ledelse af en såkaldt ‘Stadsarkitekt’.

3) Byrådet foranstalter i den treårige pause en række høringer og samtaler med byens borgere for at afklare, hvem der skal vælges til et kommende byråd, og hvordan vores by skal udvikle sig.

Det er her værd at bemærke, at planen for Aarhus Ø var at skabe adgang for byens borgere til Aarhusbugten. Resultatet, som ses nu, opfylder på ingen måde den oprindelige plan. Tværtimod har byggeriet på Aarhus Ø gjort borgernes adgang og udsigt til bugten meget ringere, end den tidligere var. Den ringere adgang er blandt andet forårsaget af, at indbyggertallet på Aarhus Ø under tilblivelses processen er steget fra oprindeligt 4.500 til i dag at være estimeret til knap 13.000 indbyggere. Samtidig er byggehøjden på øen i forhold til det planlagte øget med mere end 50 %. Det er også værd at bemærke, at byggeriet på Aarhus Ø mig bekendt ikke er bæredygtig, hverken hvad angår byggematerialer, byggemetoder eller med hensyn til selvforsyning med bæredygtig energi.

Lars Andersen tilføjede et høringssvar den 2. juni 2022. Det tilføjede høringssvar er kopieret ind nedenfor:


Stop afviklingen af den menneskevenlige by
Stærke kapitalinteresser, ‘arkitekter’ og andre håndlangere er i gang med at omdanne dele af Aarhus til ørkener af glas, stål og beton med bygninger af unaturligt store dimensioner. Materialer og størrelsesforhold, der er kendetegnet ved at have meget lidt med vores menneskelige kroppe at gøre. Kroppe, som netop mærker og måler ud fra sig selv for at kunne relatere sig til den verden, de befinder sig i.

Politikere, der er valgt til at beskytte byens borgere, hjælper ivrigt til i håb om, at mindesmærker som Hotel La Tour, Mindet og Light House vil kaste lys over deres eftermæle. Der vil opstå områder i Aarhus, hvor mennesker helt naturligt vil søge væk, hvis de vel at mærke har muligheden. Bygningerne, der på ingen måde bliver en del byen, som den er i dag, vil stå tilbage som skamstøtter over den parentes i byens historie, hvor politikerene ikke varetog den fornemmeste opgave byrådets politikere har: At beskytte byens borgere mod angreb fra udefrakommende interessenter.

Hvis vi havde vidst, at Letbanen ville blive brugt som påskud til afvikling af bymiljøet ved Randersvej, var den ikke blevet anlagt. Når man vil til centrum og befinder sig 600 meter fra en Letbanestation på Randersvej, vil det oftest være lettere og mere behageligt at gå gennem det oprindelige Aarhus til knudepunktet ved Dokken end at gå i den vindomsuste og bilfyldte golde ørken på vej til Randersvej, hvilket Letbanen nu åbenbart vil blive årsag til, hvis Byrådets nuværende plan da bliver til noget.