Gå til hovedindhold
Randersvej skal samle Christiansbjerg

Høringssvar /Randersvej

Vi slutter op om Christianbjerg fællesråds høringssvar, samt bakker op om alle høringssvar, der går imod helhedsplanen.

Som beboere på Christiansbjerg siden 1984 holder vi meget af områdets diversitet og ønsker dette bevaret. Fortætningen i det der blev kaldt "den grønne kile" i prospekt og vision for området mellem Katrinebjergvej, Jens Baggesensvej og Helsingforsgade står som et skrækeksempel.
For høje bygninger, for lidt grønt, for få parkeringspladser, for mange mennesker i for små lejligheder - dette virker forfejlet og giver ikke mulighed for en blandet population.
Det gør de gamle villakvarterer derimod - og især som supplement og modvægt til al nybyggeriet.
Muligheden for "at kunne åbne op for at grunde kan lægges sammen og villaer må bygge en etage mere på" er guf for byggematadorer, der ønsker at købe to eller flere grunde, rage et par villaer ned og bygge 8-10 ejerlejligheder. Den formulering, der åbner op for dette, gør vores kvarter til et sted, hvor vi alle "lurer på hinanden" og frygter, hvad der nu kan ske, når en villa i området sættes til salg.
Vi ønsker at villakvarterene fredes og at få en lokalplan, der ikke giver mulighed for at sammenlægge matrikler (som man nu kan se konsekvenserne af i Casas byggeri i firkanten Katrinebjergvej, Jordbrovej, Rødkløvervej og Kløvermarksvej).
At lave pladser, lommeparker, cafeer mm. for folk på farten langs Randersvej, er en sag for sig.
Det bør ikke inkludere så mange bekymringer og konsekvenser for os, der bor her.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kurt Eriksen og Lone Blæsild

Indsendt

29/05/2022 20:47

Sagsnummer

HS8760041

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00