Jeg støtter fuldt ud fællesrådets indsigelse af helhedsplanen, som kan have forfærdelige konsekvenser for de velfungerende villakvarter og deres sammenhængskraft med skoler, institutioner mm. Det gælder området på begge sider af Randersvej og ikke mindst det store villaområde østfor. Forstår ikke præmisser om 'vækstakser' og beslutninger om fortætning af dette område. Er vækst ikke ved at været et uddateret mål og giver fortætning overhovedet vækst? Er en hovedbegrundelse ikke nærmere, at man ønsker bedre passagerergrundlag og økonomi for den omdiskuterede Letbane? Bemærker kortet har besynderlige buede grænser for højt boligbyggeri ind i eksisterende villabebyggelser baseret på 600 m afstand til letbanestationer. Skal den slags streger lavet med en passer på skrivebordet/computeren virkelig give mulighed for at stimulere til tilladelser til nedrivning af gode villaer, ødelæggelse af kvarterer og opførelse af mere højt byggeri. Byen skæmmes så rigeligt af nyt ideforladt, højt firkantet byggeri, som skygger for og ødelægger flotte kig og udsigter i den bakkede by!