Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Randersvej

Høringsvar vedrørende helhedsplan for Randersvej
Vi ønsker hermed at fremføre en række bemærkninger til forslaget til helhedsplan for Randersvej udarbejdet september 2021. Bemærkningerne angår såvel processen omkring inddragelse af borgere og interessenter som den analyse, der er foretaget af de bykvarterer, der er omfattet af helhedsplanen.
Det hedder i helhedsplanens afsnit om borgerinddragelse, at den er ”udarbejdet i samarbejde med lokale borgere og interessenter” (p.82) og, at ”fokusområder og strategier er skabt i dialog med blandt andet beboerne i området” (p.82). Det er meget muligt, borgere er blevet inddraget, men vi bor et kvarter, der er omfattet af helhedsplanen (gaderne øst for Randersvej mellem Skovvangsvej og Nordvestpassagen). Og her er ingen blev inddraget. Desuden blev vi først informeret om de vidtgående konsekvenser, helhedsplanen vil kunne få for vore boligkvarterer (eufemistisk omtalt som ”omdannelse”) på et møde organiseret af fællesrådene fra Christiansbjerg og Trøjborg den 5. maj med deltagelse af Aarhus Kommunes planchef Eva Møller Sørensen. På mødet blev det gjort klart, at dialogen med fællesrådene havde været haltende. Dertil kommer, at en lang række beboere, hvoraf nogle er organiseret i lokale vejforeninger, overhovedet ikke var blevet informeret. I kommuneplanen fra 2017 fremgår det bl.a. med henvisning til FN’s verdensmål, at borgerinddragelse og medinddragelse betragtes som centrale værdier i Aarhus Kommune. I andre lande, vi gerne vil sammenligne os med, lægges der vægt på, at byudvikling sker i samskabelse med de berørte beboere. Det er ikke vores indtryk, at inddragelse eller samskabelse synes at have været bærende principper i helhedsplanen.
Helhedsplanen tager udgangspunkt i kommuneplanens udpegning af Randersvej til vækstakse og bruger de heri fremlagte vækstberegninger til at udfolde de grundlæggende fortætningsprincipper. Beregningerne er foretaget før 2017, og den seneste demografiske udvikling synes ikke helt at følge de antagelser, som helhedsplanen bygger på (jf https://aarhus.lokalavisen.dk/samfund/ECE14063159/markant-flere-flytter-familier-forlader-aarhus-i-hundredvis/). Kan det tænkes, at planen beror på for usikre og for optimistiske fremskrivninger af befolkningstal og boligbehov?
Som borgere i bykvarteret omfattet af de 600 meter øst og vest for Randersvej kan vi varmt tilslutte os ideen om, at der sker en styrkelse af de bymæssige kvaliteter i området. Man kan imidlertid betvivle, at det sker i form af den foreslåede fortætning, som handler om øget etagebyggeri i flere højder. Det nævnes i helhedsplanen, at byudviklingen skal tage udgangspunkt i ”den lokale kontekst og skala” (p.28), i ”områdets eksisterende kvaliteter” (p.30) og, at ”eksisterende bygninger (…) tillægges en stor værdi som nødvendig ressource ” (p.30). Det er imidlertid vanskeligt om umuligt at se, at disse principper overholdes i de angivelser for omdannelse, der fremlægges i plantegningen side 29. Fremlæggelsen er uklar på flere punkter. Det er uklart, hvilke kriterier, der ligger til grund for de former for omdannelse, der omtales. Det er uklart, hvorledes den foreslåede nedskalering af etagehøjde fra seks etager ud til Randersvej over tre til fire etager umiddelbart bag ved Randersvej til et-to etager i næste række kan finde sted inden for ca. 150 meters afstand fra Randersvej.
Det er uklart, hvor grænserne går mellem de forskellige farvezoner, der markerer de forskellige former for omdannelse, og det er uklart, hvad den omtalte kulturmiljøvurdering indebærer. På mødet med fællesrådene nævnte planchefen på et spørgsmål, om der indgik overvejelser om historisk kvalitet i byudviklingen, at der i løbet af de næste tre til fire år skulle foretages en kulturanalyse af bygninger fra før 1940 for at klarlægge deres bevaringsværdighed. Det blev dog ikke nærmere klargjort, hvad en sådan kulturanalyse består i. Denne usikkerhed leder frem til en mere grundlæggende indvending over, om fortiden overhovedet indgår som et parameter, når det i helhedsplanen fremhæves, at byudviklingen skal fremme diversitet og blandede boligtyper. Som det redegøres for i helhedsplanens indledningskapitel, er det berørte område et karakteristisk forstadskvarter udviklet fra 1920’erne og frem til 1940’erne. Mange af villaerne husede arbejderfamilier, der flyttede ud af centrum. Adskillige kvarterer i området bærer gennem deres beboere, deres huse og deres veje på en særlig Aarhushistorie. I et historisk byudviklingsperspektiv har Aarhus gennemlevet perioder med en ret brutalistisk modernisme bygget på fjernelse af fortidens spor med henblik på at realisere ikke altid lige realistiske fremtidsfantasier. Denne tendens ser vi stadig i aktuel byudvikling. Man kunne derfor ønske sig, at helhedsplanen ville lægge større vægt på at medtænke fortiden i dens principper om diversitet og i højere grad klarlægge, hvorledes dele af fortiden kan bevares i det fremtidige Aarhus.
Det fremhæves i helhedsplanen, at nybyggeri skal være af ”høj, arkitektonisk værdi” (p.38). Det kan vi kun tilslutte os, men det bliver ikke klart, hvorledes det sikres. Ser man på de ejendomme, der nyligt er opført af Dansk Boligbyg a/s omkring Randersvej og Malmøgade, så kan det ifølge vores forståelse af værdi, diskuteres, hvor høj den er. Nybyggeri og ”omdannelse” sker gennem private ”udviklere”, som det hedder på moderne dansk. Vi er i vores område allerede bekendt med, at udviklere henvender sig til boligejere, der er sat på helhedsplanens liste over mulig ”omdannelse”. Hvordan vil Aarhus Kommune sikre sig, at private udviklere bidrager til byudvikling af høj, arkitektonisk værdi, og hvordan vil Aarhus Kommune undgå, at boligejere som følge af helhedsplanen kommer til at føle sig som byttedyr for disse udviklere?
I kommuneplanen lægges der stor vægt på skabelse af et fremtidigt grønt Aarhus. Det synes vi, er helt afgørende for fremtidens by. I helhedsplanen fremhæves bæredygtighed som et centralt princip. Adjektivet ”grøn bruges 117 gange i helhedsplanen. Der tales især om grønne gader og ”begrønning” af Randersvej. De mange haver og fællesarealer omtales imidlertid kun sporadisk i helhedsplanen. Det fremstår uklart, hvorledes en fortætning vil føre til et grønnere område. Det er også svært, at få regnestykket i helhedsplanen om, at et fældet træ afløses af to nyplantede træer, til at gå op, hvis en lang række haver skal ”omdannes”. Endelig kan man stille et ret stort spørgsmålstegn ved, hvor grønt kvarteret vil blive i fremtiden, hvis Randersvej fortsat skal være en firesporet hovedakse for biltrafik ind i Aarhus midtby. Hvis man i den fremtidige byudvikling satser på øget biltrafik, er det desuden vanskeligt at følge helhedsplanens udmærkede ideer om et sammenhængende bymiljø med butikker, cafeer og lignende langs Randersvej.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jan Ifversen og Britta Timm Knudsen

Indsendt

30/05/2022 08:17

Sagsnummer

HS6793242

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00