Jeg tager skarpt afstand fra den fremlagte helhedsplan og er dybt bekymret for de konsekvenser implementering kan få for mig og min familie. Vi ønsker hverken at lade vores hus blive opkøbt eller at få 3-4 etagers ejendomme som naboer.

Jeg er ikke modstander af, at kommunen arbejder mod en opdateret samlet plan for området, men denne helhedsplan fremstår med manglende forståelse for virkeligheden udenfor arkitekternes tegnestue. Når man vil træffe beslutninger, der skader så mange familier, synes jeg man skylder at gøre et grundigt forarbejde. Borgerne i boligkvarteret ønsker ikke denne plan. Beslutningstagere bør overveje hvem denne plan så skal gavne og dernæst – hvem de vil repræsentere.

Jeg støtter Fællesrådenes ændringsforslag til helhedsplanen.

I det følgende fremhæver jeg et par af de væsentligste problemer med den fremlagte helhedsplan.

Bevar det mangfoldigt boligkvarter med plads til alle
Et fokuspunkt i Aarhus Kommunes byudvikling er at sikre demografisk diversitet i byområderne. Dette er berettiget, da Aarhus – sammenlignet med andre større byer i Danmark – har en høj grad af segregering, f.eks. Gellerup, Skåde og Risskov. Riisvangen er et idealområder for bebyggelse i Aarhus. Et område med etageejendomme, rækkehuse, villaer og boligforeningsejendomme. På Riisvangen er der plads til alle. Dette anderkendes også i helhedsplanen, men det tilføjes at bydelen fremstår som ”et patchwork af bygningstypologier” – Hvilket forstås negativt af de pågældende arkitekter. Os på landjorden ved, at det jo netop er dette patchwork der sikrer muligheden for et mangfoldigt boligkvarter. Hvis man – som planen lægger op til – fjerner alle de billigste villaer vil man også fjerne en stor del af grundlaget for diversiteten i kvarteret. Det får konkrete konsekvenser i bybilledet, når man fjerner børnefamilier fra kvarteret. Man bør lære af de fejl, der er begået i København og give plads til børnefamilier i Aarhus.

Randersvej og letbanestop er ikke naturlige samlingspunkter
Helhedsplanen gør meget ud af at ”Missionen er at letbanestoppene indgår som mødesteder” og Randersvej skal være et samlingspunkt. Er det naturligt at et trafikcenter på en indfaldsvej skal være et sted vi mennesker samles? Ved S-banestop i København eller ved letbanestop i Oslo er der ikke samlingssteder. Hvorfor skal der så være det i Aarhus? Og tror man oprigtigt på at århusianerne gider at sidde ved Randersvej og drikke kaffe? Ideen om at mødes ved indgangen til en by giver mening i forstæderne, men på Riisvangen er der 7-10 minutter med letbane ind til midtbyen. På Riisvangen er vi en del af Aarhus og vi orienterer os mod midtbyen. Et bymiljø ved eksempelvis Stjernepladsen eller Vandtårnet er simpelthen ikke realistisk. Også på dette punkt virker planen uden kontakt med virkeligheden.

Hvilken synergi på tværs af Randersvej?
Det understreges at ”Helhedsplanen har til formål at skabe nye synergier på tværs af indfaldsvejen (red. Randersvej)”. Dette formål underbygges med argumentet om at ”Tværgående forbindelser, som er nødvendig for det daglige flow i bydelen.” Her kan man igen mærke at planen er lavet på en tegnestue uden forståelse for livet i kvarteret. Der er i området ikke behov for det ”daglige flow” over Randersvej. Der er separate skoler, institutioner og fritidsaktivitet på hver sin side af Randersvej. I kvarteret benyttes Randersvej – lige som alle andre benytter vejen – til at bevæge sig ind og ud af byen. Jeg har svært ved at få øje på potentielle synergier ved at jeg skal opholde mig mere på Katrinebjerg. Hvad er det der tænkes, at jeg skal lave der?

Afgrænsning af området
Planområdet er afgrænset ved 600 meter (fugleflugt) fra hvert letbanestop. Her skulle formålet være at afgrænse gåafstand til kollektiv transport. Hvis man ønsker at afgrænse området på denne måde bør man tage udgangspunkt i gåafstand til kollektiv transport og ikke flyveafstand. Det vil give et helt andet kort at tage udgangspunkt i. I den nuværende plan varierer afstand fra områdets yderkant til et letbanestop mellem 10 og 20 minutter. Det virket lidt sløset bare at tegne streger på et kort med en passer uden at tage højde for virkeligheden på jorden.

Miljøfjendtlig strategi
Aarhus Kommune har i de seneste år gjort meget ud at man vil være foran med den grønne omstilling. At nedbryde velholdte boliger for at bygge nyt er ikke at ”styrke grønne kvaliteter”. Når man fortætter boligmassen vil der desuden – per definition – være mindre plads til det grønne. Fælles for villaerne der ønskes fjernet er de gamle haver. De fleste af haverne har mere end 70 år på bagen og indeholder biodiversitet det tager rigtig mange år at opnå igen. Kommunens 1:2 træ princip er godt, men 2 nye små træer er en ringe erstatning for et 70 år gammelt træ. Samlet set vil planen fjerne grønne områder og velholdte boliger for at bygge højt. Det arbejder imod den grønne omstilling og det går dermed direkte imod kommunens strategi. Som minimum bør planen ærligt redegøre for dette.