Nej tak til Helhedsplanen for Randersvej - bevar villakvartererne
Jeg er, helt afgjort, imod Helhedsplanen for Randersvej - af flere årsager:
1. Planen vil medvirke til et fald i kvarterets diversitet idet villakvarteret mindskes. Området har allerede en høj grad af diversitet, med en god blanding af almennyttige boliger, villaer, rækkehuse og ejerlejligheder.
2. Planen mindsker muligheden for at børnefamilier kan bo i bynære villaer. Århus kommune oplever i forvejen at børnefamilier flytter ud af kommunen på grund af det lille udbud af bynære villaer og dertil følgende meget høje boligpriser. Helhedsplanen for Randersvej vil bidrage yderligere til denne negative udvikling.
3. Planen tager ikke højde for klimaaftryk. Planen indeholder blandt andet forslag om at nedrive fuldt funktionsdygtige villaer for at bygge etageboliger, og det harmonerer slet ikke i et samfund, hvor vi i år brugte vores andel af klodens ressourcer i marts måned.