TRYGT BARNDOMSLIV, GAMLE HAVER, FÆLLESSKAB OG DIVERSITET

Jeg er imod Helhedsplanen for Randersvej, og jeg vil dele mine tanker herunder.

Det er ærgerligt, at man vil slette historiske områder i en gammel by som Aarhus og ensrette bygningerne på en måde, der ikke tager højde for den sjæl, charme og mangfoldighed, der skabes ved forskelligt udseende bygninger og haver, der ikke alle er bygget indenfor det samme årti. Borgerinddragelsen i projektet har, som i så mange lignende tilfælde, været mangelfuld.

Som noget af det første bemærkede jeg, at ordlyden i helhedplanen er meget negativt ladet i forhold til den eksisterende bebyggelse.
Bebyggelsen i området beskrives som et “patchwork af bygningstypologier, og den tidligere beskrivelse af byudviklingen som er skudt op løbende” (s. 17).
Denne diversitet ses ikke som en svaghed for mig, men er netop det, der giver et charmerende, stemningsfyldt kvarter. Det var en af de overvejende grunde til, at min mand og jeg valgte området som base for vores familie for 12 år siden. Her kunne vi forestille os vores børn vokse op og se en tryg ramme om deres barndom - tæt på skole, legekammerater og gode naboer. I løbet af de sidste 10 år er der kommet endnu flere børnefamilier til. Det virker ikke bæredygtigt at neutralisere/starte forfra i et område med argumentet om, at ikke alle huse er planlagt samtidig eller er ens.

Kommunen vil have at “Randersvej skal samle Christiansbjerg” (s. 5) – et område, der ikke er mere splittet end andre områder, hvor der går en vej igennem. Hvis man for alvor vil samle kvarteret, er man nødt til at nedlægge Randersvej, hvilket ikke giver mere mening end helhedsplanen.

Mit indtryk er, at det mest er bygherrer og investorer, der efterspørger den omfattende ændring af området.

Det vil blive endnu sværere for børnefamilier, der ønsker eget hus med have, at etablere sig i Aarhus, hvis helhedsplanen gennemføres og endnu et bynært villakvarter med velholdte og renoverede huse rives ned til fordel for etagebygninger. Det er allerede svært at komme ind på boligmarkedet som førstegangskøber i Aarhus, og det vil blive endnu dyrere at købe de få tilbageværende villaer, der sandsynligvis vil stige i salgspris, så kun meget højtlønnede kan købe.

Desuden er nybyggede lejligheder anno 2020+ ikke billige at leje sig ind i, og det vil tage mange år at skabe en biodiversitet i et nybygget område, der kommer på højde med et veletableret villakvarter med opvoksede haver, gamle træer og et rigt insektliv med bl.a. bier og sommerfugle.

Helhedsplanen anbefaler at “private haver kan indrettes til håndtering af regnvand” (s. 45). Riisvangen har allerede for få år siden gennemgået en omfattende separering af kloak- og regnvand. Aarhus Vand styrede dette omfattende projekt, hvor både de private haver (for egen regning) og veje med succes blev indrettet til at kunne håndtere regnvandet. Arbejdet vil skulle laves helt om, hvis hele området omdannes til etagebyggeri – og der i øvrigt bliver færre haveområder til at opsuge vandet. Er det tænkt ind ift. bæredygtighed?

Kommunen fremhæver, at der vil blive flere grønne områder – men hvordan?
Idealismen og tankerne bag kan for så vidt være gode nok, men mange af de efterspurgte punkter, eksisterer i forvejen, som træer, biodiversitet og grønne områder.
På mødet 5. maj kom det frem, at kommunen ikke har mulighed for at beslutte noget omkring beplantning på private arealer. Hvad hjælper det så, at kommunen planter to træer, hver gang de fælder et på kommunal grund, når de ikke har regler/krav om ny beplantning på private arealer? Hvordan kan de sikre sig, at området bliver mere grønt end til dato, hvis de gamle haver/træer i kvarteret fjernes pga. etagebyggeri? Jeg ser ikke byfortætning i højden samt nedrivning af et velfungerende område som en del af løsningen.

I helhedsplanen står der:
“Området bærer præg af store parcelhus- og rækkehusområder, hvor livet i høj grad leves på egen matrikel, men livet skal i højere grad trækkes med ud i det offentlige rum, hvorfor der skal gøres en indsats for, at skabe levende og indbydende offentlige og fællesarealer, herunder vejrum, pladser/torve og grønne områder.” (s. 34)
Jeg er enig i, at selve Randersvej trænger til en opdatering – forskønnelse om man vil – og at dette område skal gøres så attraktivt og grønt som muligt for alle os, der færdes der. Men at tro på, at folk vil valfarte til grønne områder/pladser ud mod en kæmpe indfaldsvej virker utopisk. Jeg oplever desuden ikke, at enhver er dem selv nærmest i kvarteret, eller at folk kun bliver på egen matrikel. Jeg oplever et fællesskab på tværs af haverne og rundt om i kvarteret, omkring skolerne, hvor legekammerater mødes både i villahaverne, på legepladserne (f.eks. Reginehøj), på fodboldsbanerne eller i skoven. Riisvangen har nærmest sit eget deleøkonomiske minisystem, hvor aflagte børnesager, hårde hvidevarer og overskudsplanter videregives eller haveredskaber udlånes. Efter 2 års pandemi og nedlukning er det sociale fællesskab for alvor blusset op igen.
Alt dette ville kommunen have opdaget, hvis den havde lavet en mere grundig borgerinddragelse. Desværre sidder vi mange tilbage med følelsen af, at kommunen og helhedsplanen mest tilgodeser bygherrerne og boliginvestorernes visioner.

Kortet på s. 31 lægger op til muligheden for at bygge 3-4 etager på Bygvangen 20-26 og Havrebakken 3-5 i et område med eksisterende villaer i en etage med udnyttet tagetage. Skulle dette blive godkendt, vil det nye etagebyggeri variere med mere en etage mod eksisterende nabobebyggelse, hvilket vil give os samt vores naboer urimelige indkigsgener. Det må være en fejl i planen, og jeg forventer, det vil blive fjernet fra den endelige plan.

Lokalplanerne har til formål at beskytte boligejere, bl.a. så de ved, hvad der er tilladt i et område, så de er indforståede med reglerne, før de vælger, om de vil købe og flytte ind. Den tryghed bliver igen og igen tilsidesat til fordel for boliginvestorer, der groft udnytter de fordele, som Kommuneplan 2017 har givet dem. Den har gjort det alt for let for investorer at få vedtaget nye lokalplaner i Aarhus Kommune.
Med denne helhedsplan vil Aarhus Kommune tilsyneladende gøre det endnu nemmere, allerede inden developerfirmaerne har taget kontakt til boligejerne med henblik på at opkøbe deres hjem for at nedrive og bygge i højden.

Jeg håber på, vi, der bor i området, vil blive hørt, og at helhedsplanen vil blive ændret til kun at omfatte en forskønnelse af Randersvej.