Gå til hovedindhold

Høringssvar

ET RUNGENDE NEJ TIL HELHEDSPLAN FOR RANDERSVEJ

ET RUNGENDE NEJ TIL HELHEDSPLAN FOR RANDERSVEJ

Jeg kan i alt væsentligt tilslutte mig oplægget af 4. april 2022 fra Christiansbjerg og Trøjborg Fællesråd i anledning af høringen af helhedsplanen for Randersvej suppleret med nedenstående bidrag til høringssvar. Jeg må tage skarpt afstand fra den postulerede strategiske helhedsplan for byudvikling mellem Ringgaden og Ringvejen med tilhørende miljørapport. En plan for disponering af Randersvej er en ting, men at kalde det helhedsplan og udvide begrebet til strategisk helhedsplan for byudvikling mellem Ringgaden og Ringvejen oplever jeg som usagligt. Der er lagt et forløb parallelt med Randersvej på 600 m til hver side på den angivne strækning, som i bund og grund udtrykker et ønske om at ændre områdets karakter med mulighed for fortætning gennem etagebyggeri. En række postulater fremføres i helhedsplanen som argument for at udfolde visionen. Det berører flere kvarterer med hver sin identitet og funktion, for ikke at tale om de hundredvis af boliger og tusindvis af mennesker, som lever i området.

Der er tale om en mere end 1 km lang strækning på hver side af Randersvej, hvor man tillader sig at kalde det en helhedsplan for området, selvom der i virkeligheden er tale om et brutalt snit igennem beboelseskvartererne Trøjborg, Christiansbjerg og Risvangen, som skaber uhyrlig usikkerhed i lang tid fremover for de mange berørte i og udenfor udpegningsområdet, langt fra den helhedstænkning planen hævdes at være udtryk for.

Det fremgår af indstillingen til byrådet, at ”Forud for helhedsplanen er gennemført en inddragende proces med høring, borgermøde og workshops med de forskellige magistratsafdelinger, private interessenter, borgere, Christiansbjerg Fællesråd, Aarhus Stift, grundejerforeninger mm. Den inddragende proces er baggrunden for indholdet i helhedsplanens seks strategier.” Jeg er selv villaejer i kvarteret Risvangen og kan på ingen måde medgive en inddragelse ud over det nævnte borgermøde, som jeg tror de fleste af os kun blev opmærksomme på, fordi der blev lagt et stykke papir i postkassen kort tid før mødets afholdelse på initiativ af fællesrådene for Trøjborg og Christiansbjerg. En helhedsplan for Risvangen, Christiansbjerg og Trøjborg under dække af Randersvej og letbanen skriger på reel borgerinddragelse. Jeg finder det udemokratisk og ensidigt, at Aarhus Kommune går så vidt i tæt samarbejde med developere om en plan, der har så vidtrækkende konsekvenser for så mange mennesker, uden at vi, der bor, bliver inddraget. Jeg oplever, at kommunen har søgt arbejdsro ved at gå stille med planlægningen over for os, der bor, i stedet for at inddrage. Inddragelsen af fællesrådene er fin, men er sket sent og kan ikke stå alene. Jeg fornemmer bl.a., at de færreste i Risvangen har oplevet sig repræsenteret af et fællesråd.

Ifølge indstillingen til byrådet er baggrunden for helhedsplanen udpegningen af strækningen langs Randersvej som en del af vækstaksen ”Vidensaksen” i Kommuneplan 2017. Derudover ønsker flere private at byudvikle i området. På borgermødet blev omtalt, at ca. 300 villaer planlægges omdannet til etagebyggeri. Hvis vi antager en forsigtigt sat handelsværdi på 5 mio. kr. pr. bolig samt 1 mio. kr. til vedligeholdelse og forbedringer, svarer det ikke blot til værdier og investeringer på mindst 2 mia. kr., men også tusindvis af beboere, som Aarhus Kommune og developere finder anledning til at trække tæppet væk under i ønsket om at styrke Randersvej, letbanen og opføre etagebyggeri.

Sådan en plan er gift for os, der bor her. Vi må leve i evig frygt for at blive naboer til etagebyggeri, som de eksisterende villaer på ingen måde er indrettet til at kunne absorbere. Vores fremtid er med et trylleslag gjort uvis. Hvem vil købe, hvis vi flytter, når man som køber ikke aner, om man bliver omkranset af etagebyggeri? Investorer måske, hvis der er økonomi i det, eller ingen, hvis der ikke er økonomi i det. Et så enormt kvalitetstab for så mange, bl.a. med begrundelse i, at ”flere private” ønsker at byudvikle i området, er næsten ubærligt at tænke på. Det her med at gå ind og disponere over befolkningens ejendom, fordi man påberåber sig retten til det, giver ubehagelige associationer. Det Aarhus, jeg har holdt af, synes at være under forandring med fortætning overalt, hvor der kan findes plads til det. Når pladsen ikke kan findes, eller man ikke har lyst til at benytte de friarealer, der kan findes, udøver man magt og planlægger for fjernelse af private villaer mm. Vi har allerede set på fx Katrinebjerg, hvordan vækst-mantraet hos et magtfuldkomment system annekterer privat ejendom og erstatter det med højt etagebyggeri. Er Aarhus billedlig talt på vej til at blive en by i Rusland, hvor politiske magtudøvere og by-oligarker hæmningsløst annekterer og ødelægger vores boliger og kvarterer for ussel mammon?

I Risvangen, hvor jeg er villaejer, planlægges for 5-6 etager højt byggeri samt saddeltag langs østsiden af Randersvej. Det vil i praksis betyde, at en betydelig del af Risvangs-kvarteret, som netop er kendetegnet ved at ligge lavere i terræn end Randersvej, risikerer at være mørkelagt længe inden solen går ned, særligt om vinteren. Hvis ønsket om sanering langs Randersvej opretholdes, må det derfor være et krav, at ambitionen om høj-etagebyggeri og inddragelse af bagvedliggende områder frafaldes, så de eksisterende beboelser ikke generes af skyggevirkning.

I det hele taget glimrer helhedsplanen ved ikke at belyse problemerne med skygning fra det planlagte etagebyggeri, såvel langs Randersvej som inde i villakvartererne, hvor der kvarters-vis planlægges for henholdsvis 3-4 etagers- og 1-2 etagers byggeri samt saddeltag. Hvis jeg har forstået det korrekt, er et saddeltag skråt, så der i praksis kan blive tale om op til 5 etager højdemæssigt. Det forekommer helt urimeligt at planlægge for etagebyggeri i villakvarterer, der intetsteds vil kunne realiseres uden betydelige skygnings- og indkigsgener for de omkringboende. Det må det derfor være et krav, at ambitionen om etagebyggeri i villakvartererne frafaldes.

I helhedsplanen anvises mulighed for et decideret højhus ved krydset Randersvej og Ringvejen. Helhedsplanen forholder sig desværre ikke til skygge- og indsigtsgener fra det planlagte højhus og den kumulative effekt med La Tour-højhuset, som i forvejen er under opførelse. Der må sammenlagt forventes massive indkigs- og særligt skyggegener i meget stor radius omkring højhusene. Helhedsplanens anvisning af mulighed for et decideret højhus ved krydset Randersvej og Ringvejen er helt uacceptabel og bør udgå.

Den berørte del af Risvangskvarteret er ligesom de øvrige karterer kendetegnet ved et stort antal murermestervillaer fra tiden omkring 1950’erne med hver sit individuelle særpræg og charme. Der er tale om langtidsholdbart byggeri, som langt fra at være saneringsmodent tværtimod fremstår velbevaret i et kvarter, der emmer af trivsel. Det virker helt ude af trit med tiden at slagte store villakvarterer, som netop er eftertragtede mangelvarer for børnefamilier, der er kommet til et tidspunkt i livet, hvor hus og have i bynære omgivelser med gode faciliteter er blevet en mulighed. Samtidig er arealudnyttelsen i kvarteret generelt høj, fordi der oftest er tale om små grunde. Jeg tænker også, at kvarteret tjener til fastholdelse af mange solide skatteydere i en tid, hvor fraflytningen fra Aarhus til parcelhuskvarterer i andre kommuner er en realitet. Jeg opfordrer til, at disse betragtninger inddrages ved behandlingen.

Der er et bæredygtighedsaspekt, som helhedsplanen behændigt undgår at diskutere. Det forekommer helt vanvittigt at nedrive solidt og velholdt byggeri med et enormt materialespild til følge. Det er anført i helhedsplanen, at byudviklingsprojekter fremover skal prioritere
beplantning og indtænke grønne elementer i planlægningen som en vigtig del af områdets
udvikling og som en del af forskønnelsen af Randersvej. Der kan nok indtænkes mere grønt sine steder langs Randersvej, om man vil. I det perspektiv forekommer det grotesk at erstatte de velfungerende villakvarterer med etagebebyggelse. Det kan godt være, at Aarhus Kommune oplever sig selv som klimabevidst, når man vil erstatte hvert kommunalt fældet træ med 2 nye træer med en omkreds på 25 cm, som reelt blot er planter med en diameter af stammen på 8 cm. ”De mange private parcel- og villagrunde medvirker til, at området fremstår visuelt grønt”, skriver man i helhedsplanen. Det er dog noget af en underdrivelse. Beplantningen i villakvartererne ér grøn, og der er så meget grønt, at man blot ved at visitere nogle af de gennemførte bynære fortætninger kan erfare, at helhedsplanens udsagn om at forskønne med begrønning er tæt på at skulle erstattes med udsagnet afløvning for villakvarterernes vedkommende. Jeg opfordrer til, at respekt for ressourcer og grønne områder også lægges til grund for ved behandlingen og fører til opgivelse af planerne om etagebyggeri og fortætning i villakvartererne.

Det planlagte høj-etagebyggeri øst for Randersvej på 3-4 etager langs Ringvejen samt langs Bakkevænget, en del af Hvedevangen, en del af Havrebakken og en del af Kornbakke Allé er et voldsomt indgreb i kvarterets autenticitet, og det forringer kvalitet og sammenhæng af villakvarteret markant. Planerne om etagebyggeri langs Ringvejen og det nordlige Risvangen bør frafaldes med sigte på at fastholde kvalitet og sammenhæng af Risvangs-kvarteret i overensstemmelse strategien om, at parcelhuskvartererne er en vigtig værdi for området, der skal værnes om i planlægningen jf. indstillingen til byrådet. I modsat fald er det forventeligt, at Risvangskvarteret vil fremstå som et ufuldstændigt sammensurium af byggestile og modsat rettede interesser, eller med andre ord forvandles til en usammenhængende bydel uden afsæt i områdets kvaliteter og arkitektoniske DNA stik modsat fremstillingen for byrådet som en sammenhængende bydel med afsæt i områdets kvaliteter og arkitektoniske DNA.

Jeg skal ikke udtale mig om hele Christiansbjerg, men alene forholde mig til Risvangskvarteret, hvor jeg bor, i relation til strategi 4 om styrkede grønne og blå fællesskaber. Kvarteret er nemlig kendetegnet ved lige præcis de kvaliteter, som omtales i strategien. Lad mig blot nævne en skøn lille grøn legeplads ved Havrebakken til gavn for kvarteret som udflugtsmål for såvel børnefamilier som fodboldglade børn, dagplejemødre og områdets institutioner. På den anden side Ringvejen ligger Byparken med masser af både blå og grønne kvaliteter. Er det ikke nok, er det blot at tage en tur ned ad Risvangs Allé for at møde skoven i Risskov, det hele i gåafstand for de fleste. De grønne og blå kvaliteter er på plads i hele området, hvorfor jeg må foreslå at erkende dette ved planens videre behandling i stedet for at opfinde problemer og italesætte begrønning til lejligheden.

En del af strategi 4 i helhedsplanen, som ikke er omtalt i indstillingen til byrådet, er regnvandshåndtering. Her vil jeg fremhæve, at netop en del af det nordlige Risvangen, som ønskes erstattet af højetage-byggeri, har været omfattet af det ambitiøse projekt om adskillelse af regn- og spildevand for Vorrevangen og Risvangen, som blev udrullet af Aarhus Kommune og Aarhus Vand for få år siden. Her har grundejerne måttet investere betydelige summer i håndtering af regnvand på egen grund eller til fællesløsningen med forsinkelse ned ad Risvangs Alle. Dengang hed det sig næsten tragikomisk Helhedsplan Risvangen-Vorrevangen. Af helhedsplanen i høring fremgår, at ”Klimasikring er et vilkår for den fremtidige byudvikling på Christiansbjerg, og derfor skal håndteringen af regnvand være indtænkt som et af de første parametre i arbejdet med udviklingsprojekterne.” Videre fremgår det, at Randersvej skal indrettes, så den fungerer som en skybrudsvej, som skal håndtere skybrudsvand fra et større opland. Her er endnu et indlysende argument for, at det nordlige Risvangen, som har investeret store summer og løst sin del af regnvandshåndteringen, ikke bør være omfattet af planen for Randersvej.

De to kvarterer Christiansbjerg og Risvangen omtales som én bydel, Christiansbjerg, der er klippet over i to byområder på grund af Randersvej. Det er pludselig et stort problem, som lige skal løses med byfortætning og søgte center-konstruktioner langs Randersvej. I indstillingen til byrådet hævdes, at ”Helhedsplanen har til formål at løfte Christiansbjerg langs Randersvej og skabe et attraktivt byområde og bydelscenter. Områdets brugere, aktiviteter og bygninger skal knyttes tættere til den kollektive trafik, og sammenhængene på tværs af Randersvej skal styrkes, så vejen i højere grad opleves som en værdi for områdets beboere fremfor en barriere.” Jeg har meget vanskeligt ved at se Randersvej udvikle sig til et bydelscenter. Randersvej er en stærkt trafikeret, vindomsust og støjende hovedtrafikåre, hvor letbanen har bidraget til at understrege og cementere skillelinjen mellem de to kvarterer Risvangen og Christiansbjerg, som netop er kendetegnet ved at have udviklet sig på hver side af Randersvej med fuld identitet og sammenhængskraft. Jeg bor selv et par hundrede meter øst for Randersvej og kan fint leve med lyden. Hvis Aarhus Kommune ønsker yderligere afskærmning af parcelhusområderne mod trafikstøj, kan det løses med en støjmur i stedet for opførelse af ødelæggende højetagebyggeri.

Helhedsplanen indeholder ikke afgørende momenter, der kan ændre på det udover at ødelægge de skønne kvarterer og den mangfoldighed, vi allerede har. Stjernepladsen og Stockholmsgade-krydset leverer i dag mindre lokale butikker og andre foretagender. Jeg ser ikke, hvordan det skulle være ret meget anderledes, selvom der nok kunne arbejdes lidt med et løft af dele af Randersvej isoleret set på hver side af Stockholmsgade-krydset uden at puste det op til mere. Vil man krydse Randersvej, er det blot at benytte sig af lyskrydsene og fodgængerfelterne. Det ændrer helhedsplanen ikke på, selvom en forbedring af tunnelen under Randersvej for de bløde trafikanter ved Norges Allé da skal hilses velkommen. Det er nærmest til grin at forestille sig levende cafémiljøer, og forordets fremstilling af letbanestoppene med funktion som steder, hvor man har lyst til at blive hængende, når man stiger af letbanen, eller stoppe op og få vejret på cykelturen op ad Rander¬svej, er så falsk, at det skriger.

Jeg oplever, at brugen af den kollektive trafik er stærkt integreret af beboere og andre brugere i området. Jeg er selv flittig bruger af letbanen, selvom jeg er bilejer. Det er da klart, at der vil kunne sælges flere billetter til letbanen, hvis man får flere beboere tæt på dens rute, men at slagte store villakvarterer og udslette levested og milliard-værdier for så mange mennesker, virker helt ude af proportioner. Jeg kan foreslå en større driftssikkerhed som et stærkere virkemiddel til at fremme benyttelsen af letbanen. Noget helt andet er, at den intensive parkering af biler de steder, hvor byfortætning er sket, som fx på villavejene ved Risskov Brynet, må antages at gentage sig ved fortætningen af kvartererne i Risvangen og på Christiansbjerg. Folk køber altså biler, selvom der kører busser og tog, og jo flere biler, der presses ind i byen, jo flere biler kører i byen. Det er da fuldstændigt udokumenteret, at lidt flere beboere klemt ind her i området vil indvirke positivt på trafikbilledet i Aarhus. Jeg foreslår også i den sammenhæng fortætning af de eksisterende villakvarterer gennem etagebyggeri udtaget.

Hvad i alverden er ideen med at nedbryde eftertragtede og mangfoldige kvarterer med fortætning, når det samtidigt er et faktum, at mange små lejligheder i allerede fortættede byområder savner lejere, og mange af de større lejligheder søges udlejet som delelejligheder, fordi familier ikke vælger at bebo dem? Hvordan kan Aarhus Kommune se sig selv som planlægger for ussel mammon til skade for så mange af byens borgere og med pseudoargumenter og varm luft som løftestang? Jeg oplever et tab af tillid til det politiske system, som jeg næppe nogen sinde har oplevet i mit efterhånden lange liv. Den fortsatte linje for udviklingen i Aarhus, som byrådet under Jacob Bundsgaards ledelse og med rådmand, Steen Stavnsbo i spidsen for Teknik og Miljø, udlægger med helhedsplanen for Randersvej, er fjernt fra mine forventninger om æstetik, kvalitet og ordentlighed. Her er ikke blot tale om en plan for et løft af Randersvej, men et løft af Randersvej og falske skønmalerier som påskud for at jævne hundredvis af villaer med jorden for at tjene penge, når lejlighed byder sig. Byfortætning for enhver pris uden respekt for den private ejendomsret og det liv, der udfolder sig. Ingen kan vide sig tryg i et Aarhus, hvor investorer i uskøn omgang med folkevalgte politikere kan gå på strandhugst, hvor det passer dem.

Jeg appellerer til at tage den helhedsplan for Randersvej af bordet, jo før jo bedre!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Poul Hald Møller

Indsendt

31/05/2022 13:59

Sagsnummer

HS8272538

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00