Vi tilslutter os høringssvaret fra Christiansbjerg og Trøjborg Fællesråd med følgende tilføjelser:
1. Grundlaget for helhedsplanen er fra 2017 ”fortætning” – holder det stadig?
Citat fra helhedsplanen: ”Området er udpeget som vækstakse i kommuneplanen 2017, hvor fortætning prioriteres som del af en sammenhængende udvikling”

Er ”fortætningsbehovet” der stadig, dvs. at der skal nedrives huse til fordel for etagebyggeri?
Det blev på orienteringsmødet for helhedsplanen d. 5. maj oplyst, at der pt. står ca. 8.000 lejemål tomme i Aarhus kommune.
Vi mener at behovet fremover vil være stigende ift. muligheden for at bo i et lille hus med have tæt på Aarhus Centrum. Der er bygget rigtig mange lejligheder i vores område de seneste år fx Risskovbrynet, området omkring vandtårnet mm.
Såfremt byrådet mener, at det også fremover skal være muligt at bo bynært med en lille have, så bør området bevares som det er i dag.

2. Princippet om ”nedtrapning”
Citat fra helhedsplanen:
A: ”Som udgangspunkt må et nyt projektområde maksimalt variere med en etage mod eksisterende nabobebyggelse, såvel som at højere bebyggelse kun må etableres i forbindelse med de to markante vejkryds ved Ringgaden og Ringvejen.”
B: ”Med helhedsplanen ønsker Aarhus Kommune, at nybyggerier og udviklingsprojekter tilpasses skalaen på nabobebyggelsen, for derved på sigt at kunne flette området langs indfaldsvejen bedre sammen, som et helstøbt by- og vejrum.”
Ad A:
Dette princip bliver i helhedsplanen ikke kun brugt, når der bygges nyt etagebyggeri.
Det bliver i planen også brugt, der hvor der i dag ligger parcelhuse op til etagebyggeri. Et eksempel er de huse på Nordvest passagen der har haver op til Reginehøj. Sådan har det været siden 1964 (dvs. de sidste 58 år)
Det er uforståeligt at dette princip bruges imellem allerede eksisterende etagebyggeri og parcelhuse, og vi er af den opfattelse, at netop dette betyder, at områdes karakter vil ændre sig i en negativ - og for området usammenhængende retning. Er byrådet klar over hvilke konsekvenser det har, at princippet bruges imellem eksisterende byggeri - og ikke kun der hvor der bygges nyt?
Ad B: Denne helhedsplan forholder sig netop IKKE kun til nybyggeri/udviklingsprojekter. Den ændrer eksisterende områder i et omfang, der er meget større end Randersvej og de huse, der grænser op hertil, på en ikke ”helstøbt” måde.

3. Den fysiske afgrænsning af planen – holder den i virkeligheden. Eller bør der ses anderledes på det?
Citat fra helhedsplanen: ”afgrænsning er defineret ud fra et stationsnærhedsprincip, med en afstand af 600 m til de fire stationer på strækningen langs Randersvej”
Det er vores vurdering, at de to områder mere søger udvikling/samspil ift. skoledistrikter og ikke på tværs af Randersvej – dette tager planen ikke i højde for – det bliver heller ikke undersøgt nærmere.

4. Bemærkninger til forskellige citater fra helhedsplanen
”Aarhus Kommune ønsker, at ny bebyggelse i de bagvedliggende boligområder skal tilpasses nabobebyggelse, så området der afgrænses af helhedsplanen på sigt vil fremstå som en sammenhængende bydel.”
Området er sammenhængende nu, dette vil blive ødelagt med den foreslåede helhedsplan

”Men de forskellige delområder fungerer, som små enklaver uden sammenhæng til hinanden”
Hvordan er man kommet frem til denne konklusion? Dette er ikke den oplevelse beboerne har.

”hvor livet i høj grad leves på egen matrikel, men livet skal i højere grad trækkes med ud i det offentlige rum”
Livet leves ikke på egen matrikel. Det er noget af en påstand, der bygger på manglende viden om tætte naboskaber, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs. Der er gode naboskaber hvor man hjælper hinanden. Livet leves i dag ikke på egen matrikel – tværtimod!

”at sammenlægning af flere matrikler i de bagvedliggende boligområder, til større udviklingsprojekter udelukkende sker, hvor den eksisterende bebyggelse er af ringe arkitektonisk kvalitet, eller som helhed fremstår uharmonisk. Der skal særligt tages hensyn til ældre karaktergivende bebyggelse”
Vi vil meget gerne vide hvem der bestemmer dette og efter hvilke kriterier. Hvilke områder/huse der vil blive karakteriseret som ringe arkitektonisk kvalitet, eller som helhed fremstår uharmonisk. Områderne har deres egen historie og er kommet til i efterkrigstiden, hvor særligt den engelske byggestil var forbilledet. Arbejdere og funktionærer flytter ”nordpå” og bosætter syd for vandtårnet – området har sine helt egne kvaliteter og en særegen karakter, der vil blive ødelagt, med denne plan.

5. Klimaaftryk
Der mangler meget på denne front. Bla. hvad det vil betyde at nedrive eksisterende bebyggelse for at bygge nyt. Hvilke krav vil der blive stillet til bygherre?
Planen beskriver ikke de konsekvenser som byggeri langs Randersvej vil få ift. indkigsgenre og skygge fra byggeri langs Randersvej på 6-8 etager.
Det er meget mærkeligt, at Aarhus kommune der vil være en grøn kommune, ikke gør meget mere ud af at få beskrevet/beregnet klimaaftrykket.

6. Afledte konsekvenser
Hvad betyder det for hele området såfremt store bygherre begynder at opkøbe huse?
De er allerede i gang med at ringe på døre, gode naboskaber kan komme ”på prøve”. Bygherrerne betaler overpris, derfor kan nogle ikke sige nej - andre kan godt. Skal det være det der bestemmer byudviklingen i området?
Den sammenhængskraft der er i området vil, såfremt helhedsplanen bliver vedtaget, i mange år frem blive sat på prøve. Betyder det noget ift. Byudvikling, hvordan borgere trives midt i den såkaldte ”udvikling”?

Såfremt helhedsplanen vedtages, hvordan vil byrådet/kommunen sikre en udvikling i harmoni med området. Så der ikke bygges etagebyggeri tilfældigt rund omkring i kvarteret, nemlig der hvor det er lykkedes for bygherre at opkøbe huse.