Vi er imod helhedsplanen på grund af manglende borgerinddragelse og fordi vigtige overvejelser som klimapåvirkning og trafik ikke er ordentligt belyst. Fællesrådenes forslag er bedre men løser ikke de grundlæggende problemer. Der bør laves en ny helhedsplan efter den nye politik for bykvalitet og arkitektur er færdig.

Kommunen har ikke inddraget eller orienteret os i processen omkring helhedsplanen. Vi bor på Risvangen. Første gang vi blev informeret om at der fandtes noget der hed en helhedsplan for Randersvej var i april da vi fandt en invitation i postkassen til orienteringsmødet. Fra Christiansbjerg fællesråd, ikke kommunen selv. Da vi boede i øgaderne fik vi jævnligt post fra kommunen i e-Boks om hvad der foregik: om lokalplan, om helhedsplan, bare om beboerparkering fik vi en håndfuld breve. Nu kan vores hus på 1.5 etager efter planen få boligblokke på 3-4 etager som nærmeste naboer til to sider. Det kan have en kæmpe indvirkningen for os. Vi har intet fået at vide undervejs. Det er uforståeligt.

Ud over manglen på inddragelse er der flere vigtige overvejelser som helhedsplanen ikke belyser.

Hvordan sikrer vi at nye byggerier ikke går ud over biodiversitet og klima? Er der noget i planen der motiverer udviklere til at bygge steder der nu ikke er grønne eller ikke har beboelse? Frem for at fjerne haver, træer, og huse i god stand der ikke koster meget CO2 at vedligeholde? Det er ikke indtrykket at der bliver stillet krav i den retning. Planen er tænkt til at gælde årtier frem. At biodiversitet og klima ikke er tænkt ind gør den forældet før den er vedtaget. Det i sig selv burde være nok til at sætte processen på pause indtil der er nogle mere tidssvarende rammer.

Hvordan sikrer vi at der bliver bygget det byen og området faktisk har brug for? Familier flytter f.eks i stor stil fra byen. Det er en prioritet at der kommer boliger i de nye byggerier der er attraktive for dem. Hvilke værktøjer har kommunen til at sikre at det er det der sker? Er der erfaringer fra andre steder hvor det er lykkedes som kan overføres hertil?

Hvad betyder planen for parkering i området? Nordvestpassagen, for at tage et eksempel, er ofte reelt ensporet på grund af parkerede biler. I det ene spor er der derfor hård og blød trafik sammen i to retninger. Det gør den rigtig utryg at færdes på. Hvilke konkrete tiltag kan forhindre at de flere parkerede biler der følger med flere beboere ikke gør trafiksikkerheden endnu værre? Kommentarerne fra teknik og miljø til den tidligere høring handler kun om området vest for Randersvej.

Trafikken på Randersvej, Ringgaden, og de andre store veje i området er allerede tung. Ofte på vej op ad Randersvej strækker køen fra krydset med Ringgaden sig ned forbi Stockholmsgade. Hvordan forventes yderligere fortætning at påvirke trafikken på de store veje?

Fællesrådenes plan er klart at foretrække frem for den oprindelige fordi mindre fortætning betyder at problemerne i forhold til biodiversitet, klima, parkering, og trafik bliver mindre. Men problemerne er der stadig. Processen bør sættes på pause indtil den nye politik for bykvalitet og arkitektur er færdig. Tiden indtil da kan bruges på reel inddragelse af beboerne, alle beboerne, i hele området.