Det er utrolig vanskeligt at skrive et høringssvar til helhedsplanen med konkrete kritikpunkter da de begrundelser der ligger til grund for planen er meget vage. Derfor bør planen kvalificeres i langt højere grad inden der kan tages stilling til om den skal gennemføres, ligesom der bør gennemføres en ny høringsperiode efter at en revideret og kvalificeret helhedsplan er præsenteret offentligt.
Til det eksisterende forslag til helhedsplanen må kritikken derfor blive så konkret som helhedsplanen tillader.
Vi bakker grundlæggende op om fællesrådenes forslag til en alternativt helhedsplan, dog med forventningen om at bæredygtighed tænkes meget mere gennemgribende ind end det er tilfældet i det eksisterende forslag. Derudover bakker vi fuldt og helt op om det fælles høringssvar der er sendt fra beboerne på Ystadgade.
Dette høringssvar vil derfor fokusere på to aspekter som vi gerne vil uddybe yderligere sammenlignet med de ovenstående høringssvar :
1) Diversitet/demografi
2) Bæredygtighed
1. Der henvises til at forandringerne skal hjælpe med at skabe mere diversitet i området. Hvilken diversitet er det der ønskes? Det fremgår ikke at planen. der er heller ikke nogen statistikker, tal, demografiske henvisninger som gør det muligt at sammenligne med andre områder i Århus kommune. postnummeret 8200 er et af blot to postnumre i hele Danmark der har en befolkningsandel på over 50% under 30 år. Der er allerede i dag en god afveksling mellem villaer, rækkehuse, lejligheder, boligforeninger og kommunale tilbud som fx børnehjem, ældreboliger, sociale tilbud og børnehaver. Sammenlignet med andre villaområder er Christiansbjerg forholdsvist lille. Fx er Åbyhøj væsentligt mere ensartet med lav diversitet. Området mellem Søren Frichs vej og Viborgvej består stort set kun af villaer. Det samme kan angives i flere villaområder i den sydlige del af Aarhus. At man potentielt fjerner 300 villaer fra et i forvejen begrænset villaområde er ikke at øge diversiteten. Tværtimod. Samtidig er der i randområdet omkring den del af byen der indgår i helhedsplanen allerede bygget voldsomt meget og planlagt endnu mere. Katrinebjerg bygges om med byggerier i 3-6 etager med op til 9 højhuse. Der bygges voldsomt markante byggerier på nordsiden af ringvejen, omkring skøjtehallen, vandtårnet og ud langs Oluf Palmes Allé. Risskovbrynet har ligeledes været i voldsom byggevækst. Alle de områder har dog det til fælles at der har været tale om tidligere industriområder uden nogen beboelsesmæssig værdi der blev omdannet. Det er bestemt ikke tilfældet på Christiansbjerg og Riisvangen.
Argumenterne om øget diversitet er således slet ikke underbygget på nogen troværdig måde og de negative konsekvenser for de to områder Christiansbjerg og Riisvangen negligeres.
2. I helhedsplanen nævnes bæredygtighed kun i meget begrænset omfang. Det nævnes primært energimæssig bæredygtighed som følge af fortætning samt øget transport via kollektiv trafik der vil have en positiv indvirkning på udledningen fra transportsektoren. Derudover er der nogle klimatilpasningstiltag omkring regnvandshåndtering der nævnes flere gange som et vigtigt element. Regnvandshåndtering bør kunne udføres i nødvendigt omfang uden helhedsplanen for Randersvej, og har i øvrigt meget lidt med bæredygtighed at gøre. Aarhus kommune har et mål om CO2-neutralitet i 2030. Et mål som kommunen på mange områder har arbejdet dygtigt og vedholdende med. De store udfordringer er transport og bygninger - særligt byggeri. Og lige præcis byggeri er den udfordring som er sværest at komme i mål med. Og der er ikke meget optimisme at finde når man kigger rundt på det der bygges alle andre steder end i Lisbjerg. 95% af byggerierne i kommunen har en alt for høj klimabelastning, som særligt ses ved den udprægede brug af beton og cement som primært byggemateriale, brug af stenuldsisolering samt kravet om parkeringspladser der kun kan dækkes via p-kældre, som betyder yderligere store mængder af beton. Aarhus kommune kan ganske enkelt ikke nå i mål med sin klimaplan hvis ikke man finder værktøjer der effektivt tvinger byggesektoren og ejendomsudviklerne til at bygge bæredygtigt. Der blev sagt på informationsmødet på Katrinebjergskolen at planloven ikke giver mulighed for at stille den slags krav. Det bør jo så logisk føre til at man voldsomt begrænser mulighederne for at rive sunde eksisterende byggerier ned for at erstatte med klimamæssigt uforsvarlige nybyggeri. Det blev også nævnt at planafdelingen selv mente at de havde lavet et grundigt stykke arbejde med at adressere bæredygtighed. Det er åbenlyst forkert. Der er ingen vurderingen af den klimamæssige betydning som man kan holde planen op på. Det fremgår ingen steder hvor stor en del af kommunens co2-udledning kommer fra bygninger og byggeri. Og når jeg ikke kan finde tal på det for Aarhus kommune, så er der nok ikke mange der kan det. (jeg har arbejdet intensivt med Energi- og Co2-regnskaber for kommuner). Det er derfor fuldstændig uigennemsigtigt og derfor bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i at bygninger og byggeri udgør 33-40% af den samlede CO2-udledning i Danmark. det må forventes at være endnu højere i Aarhus eftersom der ikke er meget landbrug eller tung industri med stor co2-udledning. Hvordan forestiller man sig at Aarhus skal kunne opfylde en 2030-målsætning når så stor en del af udledningen i kommunen ikke adresseres?
Som beboer er jeg voldsomt bekymret over den skødesløshed processen har været præget af fra kommunens side og den skødesløshed helhedsplanen udviser over for et virkelig velfungerende samfund i Århus. Helhedsplanen risikerer at sætte sammenhængskraften og diversiteten fuldstændig over styr i de to områder planen vedrører.
Som indbygger i Aarhus kommune er jeg skuffet over at bæredygtighed slet ikke indgår som et vigtigt parameter i helhedsplanen som kommer til at have konsekvenser langt efter 2030. Vi mener at Århus kommune skylder at rette op på den fejl.
Vi mener således at den samlede helhedsplan fejler groft på disse to afgørende parametre. Vi mener det er så gennemgående skidt at udviklingsprocessen bør forlænges med yderligere kvalificering af helhedsplanen og langt højere borgerinddragelse samt gennemsigtighed i processen.
