Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høringssvar vedrørende Helhedsplan Randersvej

Jeg er imod Aarhus Kommunes forslag til Helhedsplan for Randersvej fra september 2021. Jeg kan dog tilslutte mig det forslag til ændringer til helhedsplanen, som er fremsat af Christiansbjerg Fællesråd og Trøjborg Fællesråd per 4. april 2022.

Herudover har jeg følgende bemærkninger:
• Realisering af helhedsplanen vil som tiltænkt medføre fortætning og et stærkt øget befolkningstal i området. Dette vil muligvis give et bedre passagergrundlag for letbanen, men det vil også føre til stærkt forøgede mængder trafik og parkeringskaos. Trafikale problemer opleves allerede i det sydlige Risvangen på grund af betalingsparkering på Trøjborg og i Riskovbrynet. Også på Nordvestpassagens øverste del holder mange biler fra Reginehøj, og der køres ofte for stærkt på Nordvestpassagen. Flere biler og mere trafikstøj i området er ikke ønskeligt.
• Helhedsplanen vil med stor sandsynlighed resultere i et meget mere ensformigt udtryk i området langs Randersvej og de bagvedliggende kvarterer - med et udtryksløst og mennesketomt indtryk til følge, som det i dag opleves på store dele af Aarhus Ø, fordi der bygges højere og i standardmaterialer. Den nuværende variation i kvarteret med en god blanding af almennyttige boliger, villaer, rækkehuse og ejerlejligheder samt masser af private haver og andre grønne områder vil således mindskes.
• Det er allerede kendetegnende for området, at børnefamilier flytter herfra på grund af det lille udbud af bynære villaer og deraf følgende meget høje boligpriser. Helhedsplanen for Randersvej vil dels nedbringe antallet af villaer i området yderligere, dels skabe (små) boliger, der ikke synes at kunne give gode betingelser for børnefamilier, som ønsker at bo i byen ud over småbørnsstadiet. Helhedsplanen vil således bidrage yderligere til at intensivere denne negative udvikling, hvor der senest er lukket en børnehave i Skovvangsområdet pga. faldende børnetal, og det lader til, at der ikke er tilstrækkelig med børn til dagtilbud i Risskovbrynet.
• I villakvartererne findes i dag en bred vegetation med græs, krat, gamle træer og kompostbunker. Dette giver en større biodiversitet via et rigt insektliv og mulighed for fugle kan bygge reder og finde føde. Alt dette vil forsvinde med den nye helhedsplan, hvor der lægges op til små grønne områder, der må forventes at have forholdsvis ensidig vegetation og i et eller andet omfang også skyggefulde pga. det højere og mere kompakte byggeri, der vil komme til at omslutte områderne. Denne tendens ses fx allerede ved det nybyggede Nordbjerg langs Randersvej, hvor den tætte bebyggelse giver et minimum af luft og lys og forventeligt meget ensformig/begrænset biodiversitet.
• Den arealmæssigt omfattende vegetation i villakvartererne bidrager desuden til at rense luften og bidrager dermed til et sundere bymiljø med mindre luftforurening. Noget som heller ikke tilgodeses med den nye helhedsplans kompakte boligbyggeri.
• Da terrænet i Risvangen skråner ned mod vandet, vil eftermiddags- og aftensolen fra hele Riisvangen villakvarter forsvinde, hvis der bygges i 6-8 etager langs Randersvej, som der lægges op til i helhedsplanen. Dette vil fratage livskvalitet fra en lang række borgere, hvoraf mange over et langt liv har investeret megen tid og mange ressourcer i deres boliger – ikke med fortjeneste for øje – men for at skabe rammerne om det gode liv i Aarhus, som skal være en god by for alle.
• Helhedsplanen mangler at tilgodese behovet for idræts- og kulturfasciliteter i området. Der er i forvejen stor mangel på idrætsfasciliteter til både børn og voksne, og dette problem vil selv sagt øges med fortætningen. Tilsvarende mangler der at blive indtænkt biblioteker og kulturhuse i helhedsplanen – med så stort et befolkningstal, som området har og får, er det ikke tilstrækkeligt, at den slags findes i naboområderne.
• I processen omkring udvikling af helhedsplanen har været uden reel brugerinddragelse, idet hele Risvangen (kvarteret øst for Randersvej) ikke er blevet informeret og hørt undervejs i udviklingsarbejdet. Først få uger før orienteringsmødet – det vil sige meget sent i processen – blev der udsendt information. Brugerinddragelse burde være sket langt tidligere og være meget mere omfattende end at invitere til et orienteringsmøde meget sent i processen.

/ Nina Konstantin Nissen



Oplæg fra Christiansbjerg Fællesråd og Trøjborg Fællesråd:

4. april 2022
HELHEDSPLAN FOR RANDERSVEJ
Oplæg til offentlig høring i foråret 2022
Ved Christiansbjerg Fællesråd og Trøjborg Fællesråd
Forslag og ændringer til Helhedsplan for Randersvej, september 2021
1. Området for helhedsplanen ændres, således at området alene er Randersvej
fra Ndr. Ringgade til Ringvejen. – Planforslagets helhedskort begyndende med side 6 og
herefter eksempelvis side 29, 31 og 57 tilrettes herefter (se fællesrådenes kort*).
2. Villaområderne på begge sider af Randersvej og det inkluderede villaområde
på Trøjborg bevares. – Udviklingspotentialet med hensyn til højere byggeri på disse områder
(se planforslagets kort side 31) ændres til status quo (se fællesrådenes kort).
3. Der kan i begrænset omfang opføres rækkehuse eller villalejligheder, hvor de
eksisterende grundes størrelse og de eksisterende villaers placering gør det
muligt, under overholdelse af de gældende bestemmelser for rammeområdet. –
Har konsekvenser for markering af bygningshøjder i planforslagets strategi 3 (side 28-39).
4. Højere byggeri langs med og ud til Randersvej kan opføres i én, måske to
rækker. I så fald skal der være betydelig afstand til bagved liggende villaer,
hvortil der også skal ske nedtrapning af bygningshøjder, og der skal være størst
mulig afstand fra bygningens kantzone til kørebanen. – Svarer til
”middeludviklingspotentialet” i fællesrådenes kort.
5. Tanken om generel fortætning op til 600 meter fra letbanen opgives, fordi der
allerede er sket en omfattende fortætning i de to lokalområder, og fordi det vil
indebære nedlæggelse af større villaområder.
6. Centerdannelse langs Randersvej koncentreres om Stjernepladsen og området
ved Stockholmsgade. – Øvrige udviklingsmuligheder som eksempelvis indtegnet i
planforslaget side 47 og beskrevet side 58ff. og side 70ff. nedtones.
7. Specielt omkring Stjernepladsen og Stockholmsgade reserveres stueniveauet i
nyopførte bygninger til forretninger og serviceerhverv. – Potentielle arealer
markeret overordnet på fællesrådenes kort.
8. Grønne områder og opholdsarealer udvikles især omkring Stjernepladsen og
Stockholmsgade med størst mulig afstand til kørebanen og hvor muligt med læ fra
nyopførte bygninger. – Markeret overordnet på fællesrådenes kort; har konsekvenser for fokus
i planforslagets strategi 4 (side 40-45).

2
Uddybende bemærkninger til forslag og ændringer
Det gode byliv
Det gode byliv i dag lægger vægt på betydningen af nærhed til grønne områder, udkig til
himlen, sikre forhold for gående og cyklister, muligheder for at bo i et område på
forskellige måder, der afspejler ens familiemæssige forhold og situation i livet. Det
forudsætter en mangfoldighed af boligtyper og af mennesker, der kan bruge dem - både
med hensyn til alder, civilstand og økonomi. Det gode byliv forudsætter større og mindre
byrum, hvor mennesker kan mødes på forskellige måder og få dækket forskellige behov.
Findes sådanne byrum ikke, udvikles området alt for let til et endimensionelt kvarter,
der ikke overrasker hjernen. Den attraktive bydel som ramme for et godt byliv
forudsætter endvidere et vist omfang af indkøbsmuligheder og kulturelle og andre
fritidsfaciliteter, selvfølgelig under hensyntagen til sådanne muligheder i den
umiddelbare nærhed af bydelen.
Især for børn har nærheden til grønne områder og fritidsmuligheder - fx legepladser og
andre fysiske udfoldelsesmuligheder - stor betydning for deres psykiske og fysiske
velbefindende. Derfor ville det hverken afspejle dagens eller fremtidens behov, hvis en
fortætningsstrategi medførte byggeri, der overså de erfaringer, der er udmøntet i
sammenhængene mellem byliv – byrum – bygninger.
Det er ud fra denne tilgang til det gode byliv, at de følgende bemærkninger skal forstås.
Helhedsplanens område
Planforslaget omfatter for meget ved mekanisk at inddrage 600 meter omkring hvert af
de fire stoppesteder for letbanen. Det rejser betydelige problemer i forhold til store
dele af bygningsmassen på begge sider af Randersvej. Dette gælder specielt for
villaområderne på både Christiansbjerg og på Trøjborg. Samtidig omfatter planforslaget
for lidt ved at dele de to lokalområder op i områder på basis af et kriterium – afstand til
Randersvej – der ikke i det daglige har den store betydning for beboerne i de to
områder.
Løsningen er at lave en afgrænset helhedsplan for Randersvej, inklusive en og måske to
boligrækker på begge sider af vejen. I det øjeblik villakvartererne på Christiansbjerg og
på Trøjborg ikke længere ses som en potentiel mulighed for fortætning i højden (jf.
punkt 2 ovenfor), fjernes den egentlige begrundelse for den nævnte afstand på 600
meter. En sådan infrastrukturel helhedsplan skulle suppleres af bydels helhedsplaner for
Christiansbjerg henholdsvis Trøjborg. Her kunne forhold og sammenhænge belyses og
vurderes i en mere overskuelig og brugbar sammenhæng for borgerne.

3
Villaområderne
En rammebetingelse for et godt byliv er forskelligartet bebyggelse og forskellige typer af
boliger. I en bydel kan der med fordel være karréer, byhuse, rækkehuse, dobbelthuse og
villaer, som giver forskellige bomuligheder til forskellige grupper af mennesker. Derved
skabes der plads til en mangfoldighed af mennesker, der efterspørger forskellige
faciliteter, forskellige typer af indkøbsmuligheder og forskellige muligheder i fritiden.
De to fællesråd lægger meget stor vægt på, at villakvartererne bevares som
sammenhængende enheder, inklusive deres karakteristika med hensyn til højder og
arkitektonisk fremtoning. Der er tale om velfungerende, attraktive villaer, som hjælper
til at dække en stor efterspørgsel efter denne børnefamilievenlige boligform inden for
Ringvejen i det nordlige Aarhus. Ud til Ringvejen er der allerede etableret
støjafskærmning. Udkastet til Helhedsplan for Randersvej fra september 2021 kunne
lægge op til nedrivning af villaer, hvilket ville ændre villakvartererne og alvorligt
svække diversiteten i boligformer i området. Dette ville yderligere skævvride
boligmarkedet i det nordlige Aarhus, da de omfattede villaer allerede er ved at være for
dyre for almindelige børnefamilier. Der er i øvrigt allerede mange almennyttige boliger i
de to områder, så der er ingen socialpolitisk grund til at forandre sådanne store,
velfungerende villaområder. Dertil kommer, at villahaver og kvarteret som helhed er
fuldt tilvokset og derfor i besiddelse af væsentlige grønne kvaliteter, som i en længere
årrække ville gå tabt ved nedrivning og fortætning.
Villakvartererne, der indgår i Helhedsplan Randersvej (jf. eksempelvis kort side 29)
bidrager med forskellige bomuligheder, især for familier med børn. Men villaerne giver
også mulighed for at skifte bopæl inden for bydelen, når det bliver nødvendigt. Samtidig
giver beboerne i villaerne, der oftest bor der i længere tid end beboerne i lejligheder,
en vis social og aktivitetsmæssigt stabilitet i bydelen. Og endelig skaber dette en
varieret efterspørgsel på indkøbsmuligheder.
Fortætning i de to lokalområder
Trøjborg og Christiansbjerg er forskellige med hensyn til bygningsstruktur og demografi,
men begge lokalområder er i betydelig udstrækning bebygget. I perioden fra 2016 er der
på Trøjborg opført eller planlagt opført cirka 900 boliger, hvilket svarer til en vækst på
omkring 20 procent – også i antal beboere. Og der kommer løbende nye forslag om
byggeprojekter. På Christiansbjerg er der i Katrinebjergområdet allerede vedtaget otte
lokalplaner med en voldsom fortætning, blandt andet med ni højhuse, samt nedrivning
af villaer og en efterfølgende kraftig fortætning ved Rødkløvervej. Dertil kommer
fortætningen i firkanten omkring Stockholmsgade og Kalmargade samt Risskovbrynet i
helhedsplanens østlige nærområde, ligesom der forventes en fortætning i forbindelse
med helhedsplan for Oluf Palmes Allé. I den forbindelse kan vi ikke anbefale et højhus
på hjørnet af Randersvej og Ringvejen.
Katrinebjerg og Olof Palmes Gade-området ligger lige uden for området for Helhedsplan
for Randersvej, men må ses i sammenhæng med hele Christiansbjerg.
4
I denne situation forudsætter fortsat fortætning derfor oftest en forudgående nedrivning
af lave, velfungerende bygninger, hvilket er et samfundsmæssigt spild og en kilde til
ekstra CO2-udledning.
I særlige tilfælde, hvor grundene er tilstrækkeligt store, kan der gives mulighed for at
opføre en yderligere bygning inden for bestemmelserne i Bygningsreglementet og det
enkelte rammeområde. Byggeriet skal overholde højdebegrænsningen i villakvarteret,
og der bør stilles krav om tilpasning til de bygningsmæssige omgivelser. Eksempelvis bør
et nyt hus med fladt tag ikke kunne opføres i omgivelser af huse med saddeltag. Hvor
forholdene tillader det, kan der opføres rækkehus eller villalejligheder.
Byggeri langs Randersvej
Fordi fortætning oftest rimer på nye bygninger i op til seks etager, skaber fortætning
langs Randersvej også problemer for nærved liggende lavere bygninger. Fællesrådene
kan derfor tilslutte sig helhedsplanens forslag om, at der højst må være én etages
forskel mellem en bygning og en bagvedliggende bygning.
Som konsekvens af ovenstående og af bemærkningerne vedrørende villakvartererne er
det nødvendigt at fastsætte nogle afstandsregler ved eventuelt højt byggeri langs
Randersvej. Der skal være en betydelig afstand mellem den høje boligrække og
villaarealet bagved, og dette frie areal kan naturligt bruges til grønne opholds- og
aktivitetsmuligheder. Tilsvarende skal der være afstand mellem blokkene, hvis der
opføres to rækker boliger ud mod Randersvej.
Den høje og ubrudte facade på lejlighedsbyggeriet på Randersvej mellem Malmøgade og
Stockholmsgade fremstår meget massivt. Derfor bør der bygges lavere og med luft
mellem bygningerne på østsiden af Randersvej over for dette byggeri for at undgå, at
strækningen fremtræder som en lukket kløft. Meget høje og massive flader vil gøre det
ubehageligt at passere til fods eller på cykel.
Udviklingsmuligheder omkring Randersvej
Randersvej vil også i fremtiden være en af de væsentlige transportveje til og fra Aarhus
Midtby – det perspektiv er så at sige sat på skinner. Det udelukker imidlertid ikke, at der
kan gøres en del for at gøre livet omkring Randersvej mere attraktivt. Og det vil også
være muligt at få flere mennesker til at bevæge sig på tværs af Randersvej.
Bebyggelse skal ligge med størst mulig afstand til trafikken. Samtidig skal det i højde,
drøjde og form tage hensyn til de bagvedliggende kvarterer, som tidligere skitseret. Det
daglige liv på Randersvej blive mere mangfoldigt, hvis stueetager i nybyggeri reserveres
til butikker og andre erhverv, hvilket øger tilskyndelsen til at krydse Randersvej for at
handle i den gode forretning på den anden side.
5
En attraktiv cafe vil trække i den samme retning. Og så vil nogle opholdssteder give
plads til mere liv omkring Randersvej. Sådanne gerne grønne opholdssteder skal bare
være trukket 20-30 meter væk fra Randersvej, ligge i læ bag et hus eller på anden måde
indgå i skabelsen af et attraktivt byrum. Ved eventuelt nybyggeri langs Randersvej kan
sådanne muligheder indarbejdes i projekterne.
Det grønne
Betydningen af grønt i de nære omgivelser for den mentale sundhed og oplevet
livskvalitet kan næppe overvurderes. Det er derfor afgørende, at eksisterende større
grønne områder bevares. Tilsvarende gælder villaområderne, der giver et betragteligt
bidrag til det grønne i et område; ikke kun for beboerne, men også for alle der færdes
på villavejene. Åbenheden i et villakvarter giver samtidig gode muligheder for udsigt til
himmel. Og sammenhængende villahaver giver gode muligheder for en differentieret
fauna.
Derfor skal der etableres større grønne områder i forbindelse med eventuelt nybyggeri.
Sådanne større områder har klare fortrin frem for såkaldte lommeparker, der typisk må
ses som et mindre supplement.
De større grønne områder fungerer som mødesteder, giver mulighed for boldspil og
anden leg, kan anvendes som markedspladser; på den måde bidrager de også til
områdets sociale liv og sammenhængskraft. Og endelig kan de ”ombygget” bidrage til
den nødvendige opsamling af regnvand.
*) Det efterfølgende ”Fællesrådenes kort” er parallelt til planforslagets kort side 31. Der
er forskel på bygningshøjder i de to kort, og fællesrådenes kort indeholder et par
afgrænsninger
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Nina Konstantin Nissen

Indsendt

31/05/2022 22:10

Sagsnummer

HS1719387

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00