Vi er imod helhedsplanen og tilslutter os høringssvar fra grundejerforeningen Uldalls Haver. Vi har efterhånden boet i området i 10 år og er som børnefamilie meget glade for den diversitet og det fællesskab, som området byder på. Vi nyder godt af det store fællesskab omkring skoler og idrætsklubber i området samt den forskelligartede natur i haverne, skoven og ved stranden. Vi er bekymrede for de konsekvenser højere bebyggelse vil kunne få for ovenstående i form af mere trafik og mindre natur.