Jeg tilslutter mig ”Forslag og ændringer til Helhedsplan for Randersvej, september 2021” fra Christiansbjerg Fællesråd og Trøjborg Fællesråd.

Bevar også alle haverne i Haveforeningen Kirkevangen.
I Aarhus kommuneplan 2017 fastlægges Rammeområde 14.02.13 RE til rekreative formål i form af kolonihaver.….Max. bygningshøjde: 4 m. (se tillæg nr. 8)
Haverne er markeret som uden for vurdering af Kulturmiljørådet (Side 29 i helhedsplanen). Men på side 31 er haverne øst for Skovangsvej, blevet markeret med mulighed for 3-4 etagers byggeri. Det tænker jeg er en fejl.

Uddybende forslag til byggeri på Randersvej
Hvis muligt ifølge lovgivning og/eller lokalplan, skal det fastlægges at nye høje og middelhøje blokke på Randersvej, placeres med gavle rettet mod vest og øst. Det skal fremgå at der skal være begrænsning i højde af bygninger mellem gavle (max. 2 etager), så der sikres muligheder for lysindfald til og udsyn fra eksisterende bagvedliggende parcelhuse og institutioner.

Øverste tegning side 36 i helhedsplanen viser et eksempel på det. Hvorimod at snit perspektivet i planen, set fra øst, viser høje bygninger med syd/nord vendte gavle og de vil dermed afskære muligheden der at der opstår lys og udsyns tunneler.

Visioner
Hvis det overordnede ønske er et mere sammenhængende område for de mennesker der bor her, så kan kommunen jo arbejde mod en fremtid, hvor der er lukket for privat bil kørsel mellem Ringvejen og Ringgaden. Det vil adressere 3 ud af kommunens 5 nuværende ønsker under strategi 6. Det vil også være visionært for tiden der kommer med endnu flere lette personlige transport midler.

Uddybende kommentar til planens strategi 3
(kilde: Helhedsplan for Randersvej og Forandringshistorie Gellerup)
Det er rigtigt fint at kommunen fremlægger tanker og har planer med rammeaftaler, således vi som borgere, får indblik i byrådet beslutningsgrundlag. Der er mange gode ideer og tanker at læse om i planen.
Det er dog knap så fint, at rammen der så skal planlægges efter, understøtter eksklusion af eksisterende beboere. Hvorfor er det et ønske fra kommunens side, at sunde eksisterende boliger og på rigtig mange måder velfungerende miljøer og mennesker der bor her, skal fordrives. Planens ord udtrykker ønsker om familie egnede boliger og bevarelse af bydelens karakter. Det paradoksale er så, at rammen for strategi 3, omkring hvad der kan bygges hvor (side 31), resultere i en indirekte ”ekspropriering” af områdets eksisterende familie egnede boliger og karakter.

Jeg synes der er interessante tanker at hente i Forandringhistorie Gellerup pr 19.06.2021 (også benævnt som en helhedsplan).
Der står bla. noget om indirekte effekter til forbedring af det område: ”Ændringer fra storskalabyggeri til byggeri, veje og byrum i menneskelig skala, hvilket giver mennesker større ejerskab og tilknytning, gør det rart at opholde sig i området, og understøtter udviklingen af lokalmiljø, tillid og naboskab.”
I historien refereres til studier af lukkede rum (fortætning), der kan påvirker mennesker negativt.
Hvorimod åbne rum, lys og udsigt til skyerne, solen og den blå himmel, kan påvirke mennesker så det forøger kreativiteten og fremmer, at mennesker er velfungerende.
En anden spændende betragtning i historien, er studierne om zoneret og programmeret udearealer og om hvordan de kan identificere et ”ejerskab” (fællesskab).
Og er der noget parcelhuskvarterne her i vores område kan for os, så er det lige netop den slags identificering, samt at sikre lys, rum og udsigt til himlen.

Kommunen bør bruge kræfterne på at sikre etablering af identificering, i de kommende store byggeri langs Randersvej eller hvor sådanne byggeri foregår rundt om i byen. Kommunen skal ikke fjerne det liv, der skal komme først, ifølge tankerne i ”Byliv før byrum før bygninger”.
Når der med ordene i planen refereres til et usammenhængende og ikke helstøbt område, er det med udgangspunkt i bygningerne. Tag udgangspunkt i de mennesker der lever her, her er masser af diversitet. Børn, unge, mødre og fædre, gamle. Her er den studerende, direktøren, sygeplejeren, håndværkeren og IT arkitekten og mange andre. Og de bor også sammen og i samme kvarter. De fleste trives rigtigt godt i de ”ikke helstøbte” og varierende (usammenhængende) boliger/bygninger, der udgør området.