Hvordan skal en mur af høj bebyggelse på begge sider af Randersvej samle et boligområde? I min optik vil den høje bebyggelse bidrage til, at kvarteret opleves endnu mere opdelt, end det er tilfældet i dag. Der er bestemt mulighed og behov for udvikling på begge sider af Randersvej, men det kan fx være i form af skaterbaner, grønne områder, et kulturhus med bibliotek mm. I det hele taget er der i området behov for idræts- og kulturfaciliteter. Hvad med en svømmehal eller legepladser til både de små og større børn og hvor forældrene kan købe en kop kaffe? Men caféer med udsigt til Randersvej og Letbanen lyder ikke som den bedste løsning.
Her fra vores matrikel opleves processen omkring helhedsplanen som et forløb uden reel beboerinddragelse. Aarhus Kommune har i denne proces "glemt" at informere os om udviklingsarbejdet og vi er heller ikke blevet inviteret til høringsmødet den 5. maj.
Jeg håber, at Aarhus Kommune vil lytte til høringssvarene, droppe helhedsplanen for Randersvej og bevare et af de mest attraktive områder i byen.