Gå til hovedindhold
Randersvej skal samle Christiansbjerg

Helhedsplan for Randersvej

Vi kan ikke tilslutte os ”Helhedsplanen for Randersvej.”
Det kom som en stor overraskelse, at en sådan plan var under udarbejdelse.
Første gang vi hørte om det, var via en invitation i den fysiske postkasse om et møde 5. maj 2022, som Christiansbjerg og Trøjborg Fællesråd indkaldte til.
Hvorfor har de berørte beboere ikke fået information i E-Boks fra Aarhus Kommune og det for år tilbage?
Når først et område er udlagt til evt. etagebyggeri og investorer opkøber ejendomme, vil der være stor risiko for at disse vil stå og forfalde.
Risiko for at øvrige husejere stopper med at renovere deres huse vil ændre området og det bliver mindre attraktivt. Nye købere vil ikke købe et parcelhus, der er nedrivningstruet, eller som nabo kan få en 4-6 etagers boligblok.
Byggeri i 4-6 etager langs Randersvej vil medføre alvorlige skyggegener
for os.
Eftermiddags-​ og aftensolen som vi plejer at nyde godt af forsvinder.
Der vil komme øget trafik af store lastbiler, et enormt svineri med byggematerialer til- og fra byggepladsen, ligesom vi frygter alvorlige støjgener.
Fjerner man de gamle haver, som i dag bidrager til at opsamle de stigende mængder regnvand, vil det belaste kloarkkerne. Vi tror ikke på at boligudviklere etablerer grønne områder i stil med de gamle haver.
Lidt nyt græs, nogle træer og buske kan på ingen måde erstatte det mistede.
Den nuværende plan med så mange flere mennesker vil føre til øget trafik og parkeringskaos, som allerede f.eks opleves i den sydlige del af Riisvangen, på grund af de parkeringsmæssige udfordringer på Trøjborg.

Vi kan tilslutte os Christiansbjergs Fællesråd ændringsforslag.
Christiansbjergs Fællesråds forslag om, at byudviklingen udelukkende fokuseres omkring 1-2 husrækker fra Randersvej betragter vi som en acceptabel løsning, dog bør dette byggeri ikke være mere end 1 husrække og ikke overstige 3 etager.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

John Sørensen

Indsendt

01/06/2022 19:23

Sagsnummer

HS9573258

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00