Lad os lægge ud med et citat fra helhedsplanen for Randersvej:
”Parcelhusområderne er et vigtigt aktiv for området, som skal værnes om i kommende planlægning.”
Det er blot én af flere alvorlige selvmodsigelser i helhedsplanen. For heri optræder intet, som vil værne om parcelhusområderne. Planen ligner snarere en drejebog til afvikling af flere af byens mest attraktive kvarterer for børnefamilier – børnefamilier, som i forvejen valfarter fra Aarhus.
Kvartererne er fyldt med villaer, som beboerne løbende har vedligeholdt og moderniseret, og alene tanken om, at en kommune, der gerne vil være grøn, vil rive disse velfungerende huse ned for at bygge nyt, virker absurd.
Af planen fremgår det blandt andet, at man på Bygvangen vil tillade bebyggelse i 3-4 etager, selvom matriklerne grænser direkte op til huse bygget i 1 plan. Det siger sig selv, at man med denne plan ikke alene vil fjerne utallige haver for at bygge nyt, men også vil ødelægge tilbageværende haver med skyggegener fra etagebyggerier.
Den form for planlægning er næppe udsprunget af et ønske om at ”værne om parcelhusområderne”.
Men Aarhus Kommune ønsker heldigvis borgerinddragelse.
Eller hvad?
Hvis det er tilfældet, kan det undre, at helhedsplanen for Randersvej har været under udarbejdelse i årevis, uden at de berørte husejere er blevet orienteret.
Et orienteringsmøde, annonceret ganske kort tid inden afviklingen i begyndelsen af maj, blev afholdt i lokaler uden plads til alle fremmødte, hvilket heller ikke vidner om et dybfølt ønske om borgerinddragelse.
Det er vel kommunens nuværende borgeres interesser og ikke potentielle tilflytteres interesser, som kommunens politikere er valgt til at varetage?