Gå til hovedindhold
Randersvej skal samle Christiansbjerg

STORT NEJ TIL HELHEDSPLANEN RANDERSVEJ

Jeg er meget imod helhedsplanen for Randersvej
Området er enestående og mange frydes over, at der så tæt på Randersvej findes hyggelige huse med frodige haver med kompostbunker.
Jeg har boet hele mit liv på Christiansbjerg og jeg mener at det ville være synd og skam, rigtigt ærgerligt og helt skørt, at spolere et stille og roligt boligkvarter, en dejlig oase tæt ved bymidten. Der hvor jeg bor er der en skøn lille grøn oase med en stor biodiversitet med mange insekter og mulighed for fugle kan bygge reder og finde føde til deres unger. Her kommer både ræven med hvalpe og haren ofte på besøg, samt fugle jeg ikke ser andre steder i Aarhus. Desuden bidrager den store arealmæssig vegetation i villakvartererne til at rense luften og bidrager dermed til et sundere bymiljø med mindre luftforurening. Jeg er meget bekymret for, at alt dette vil forsvinde med den nye Helhedsplan. Der lægges i planen op til små områder med ensidig vegetation med træer og græs i små " lommer".

Planen vil desuden medvirke til et fald i kvarterets diversitet idet villakvarteret mindskes. Området har allerede en høj grad af diversitet, med en god blanding af almennyttige boliger, villaer, rækkehuse og ejerlejligheder.

Planen mindsker muligheden for at børnefamilier kan bo i bynære villaer. Århus kommune oplever i forvejen at børnefamilier flytter ud af kommunen på grund af det lille udbud af bynære villaer og dertil følgende meget høje boligpriser. Helhedsplanen for Randersvej vil bidrage yderligere til denne negative udvikling.

Planen tilgodeser ikke ambitionen om et grønnere Århus. Der lægges i planen op til små områder med ensidig vegetation med træer og græs. I villakvartererne findes i dag en bred vegetation med kompostbunker, krat og træer. Dette fordrer en større biodiversitet via et rigt insektliv, og mulighed for fugle kan byggereder og finde føde til deres unger. Alt dette vil forsvinde med den nye helhedsplan. Desuden bidrager den store arealmæssig vegetation i villakvartererne til at rense luften og bidrager dermed til et sundere bymiljø med mindre luftforurening. Noget som heller ikke tilgodeses med den nye helhedsplan.

Der er ikke taget højde for planens klimaaftryk. Planen indeholder blandt andet forslag om at nedrive fuldt funktionsdygtige villaer for at bygge etageboliger, og det harmonerer slet ikke i et samfund hvor vi i år brugte vores andel af klodens ressourcer i marts måned.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Charlotte Nygaard

Indsendt

01/06/2022 23:43

Sagsnummer

HS4670552

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00