Gå til hovedindhold

Høringssvar

Kan en 4-sporet vej skabe positiv byfortætning?

Overskriften på helhedsplan for Randersvej er ’Randersvej skal samle Christiansbjerg’, men kan en 4-sporet vej med et letbanespor i midten nu også det?

Randersvej er i dag en indfaldsvej med en lidt broget karakter, og især på strækningens østlige side fra Stjernepladsen til Ringvejen har området behov for en opgradering. Men før man begynder at lave planer for udvikling, som nærmest per automatik handler om nedrivning af eksisterende bebyggelse for at kunne bygge højere og tættere, bør kommunen kigge på de kvaliteter, der allerede eksisterer i området bag Randersvej, og se på, hvor det giver bedst mening af fortætte.

Fortætning langs Randersvej giver mening
Det er rigtig godt, at Aarhus Kommune udarbejder helhedsplaner for at opnå en helhed i omdannelsen og udviklingen af bydele. Den fremlagte helhedsplan indeholder mange gode idéer og nedslag, når man ser på fortætningen ud mod Randersvej, og der er ingen tvivl om, at de forslåede eksempler, som fx byfortætning på parkeringspladsen på det sydøstlige hjørne af Ringgaden og Randersvej kan blive rigtigt fint og tilføje noget positivt til oplevelsen af at bevæge sig langs indfaldsvejen.

Men desværre holder planen sig ikke bare til at fortætte langs vejrummet – den arbejder også med at give mulighed for at erstatte eksisterende familieboliger med ny bebyggelse i op til 3-4 etager. Dette er problematisk, da udpegningen virker konceptuel og ikke tager højde for det enkeltes steds kvaliteter og det liv, der leves i områderne i dag.

Byg videre på de kvaliteter der er i dag
Selvfølgelig skal der ske udvikling langs Randersvej, så der sikres sammenhæng mellem byudviklingen og de store offentlige investeringer i letbanen, men skal fortætningen ske på bekostning af familieboliger? Byens indbyggere skriger på familieboliger, og byrådet har netop valgt at inddrage det åbne land til at bygge boliger som disse, så er det ikke fjollet at give mulighed for at rive den slags huse ned?

Bevæger man sig om bag Randersvejs facadebebyggelse, leves der et familieliv i villaen, boligblokken og rækkehuset. Området er forskelligartet og udviklet over tid, som der står i helhedsplanen. Og spørgsmålet er, om det ikke er ok? Ja, ligefrem en kvalitet? For området er et attraktivt blandet byområde, og så er det et område, hvor man kan finde en fritlæggende bolig inden for Ringvejen. De områder er der faktisk ikke så mange af.

Det særligt kritiske punkt i helhedsplanen er, at den med den lidt for brede pensel har udpeget, hvor man kan bygge højt, og hvor der stadig kan være lavt, uden at have fokus på de enkelte områder, og udpegningens konsekvenser. Her er det den grove pensel, der er kommet i brug, hvilket betyder at store områder, der i dag er velfungerende, pludselig bliver overladt til byudviklingens luner, og står for skud næste gang, der er nogen, der får en god idé. Selvfølgelig kan den enkelte stå fast og beholde sin bolig, men hvis blot en enkelt husejer sælger boligen, bliver store familieboligområder omdannet. I stedet kunne man have drømt om, at folkene bag helhedsplanen havde taget den fine pensel frem for at udpege detaljerne og mere lokale fortætningsmuligheder.

I stedet for at begynde med at tillade bebyggelse i højden på steder, der allerede er fuldt udbygget med familieboliger, burde planen holde sig til fortætningen langs Randersvej og på enkelte udvalgte steder i området. Her kunne man lade sig inspirere af andre helhedsplaner fra Aarhus Kommunes side, fx helhedsplanen for Viby, hvor man har arbejdet mere med at angive kanter, hvor der kunne ske en fortætning. Denne tilgang ville være god at bruge i helhedsplanen for Randersvej også, så der sikres fortætning på de rigtige steder – og på en måde, der skaber sammenhæng til de allerede eksisterende huse i området.

Kan der skabes byliv langs Randersvej?
Arkitektur kan gøre rigtig meget, men det bliver svært at sløre det faktum, at nyt byggeri langs Randersvej kommer til at placere sig lige op ad en meget trafikeret indfaldsvej. Derfor kan det blive svært at få skabt det byliv omkring vejen, som der beskrives i helhedsplanen.
Det kan måske ske, hvis man begynder at se på Randersvejs størrelse, bredde og udformning, men dette er på nuværende tidspunkt ikke til diskussion. Der bør derfor ses på, hvordan man kan skabe plads til byens liv på andre lokationer i området, men stadig sørge for at skabe gode kantzoner, gode byrum og give plads til træerne langs Randersvej. Håbet om den summende bygade bør dog pakkes sammen.

Fortætning er godt, men det skal gøres rigtigt
Byfortætning er i bund og grund en god tilgang til udviklingen af vores byer, så vi ikke bruger alt landskabet rundt om byen, men bygger tæt der, hvor infrastrukturen er til det, og der, hvor servicetilbuddene allerede er. Men det skal gøres på den rigtige måde og med respekt for det sted, der bygges, herunder dets historie, dets egenart, dets beplantning og dets skala. Disse aspekter er alle vigtige at have sig for øje, når man fortætter byen.

De områder, der er udpeget i helhedsplanen, har allerede i dag oplevet en fortætning over de seneste år, her tænkes på nye områder ved henholdsvis Kalmargade og Rødkløvervej, hvor en række enfamilieshuse har måttet lade livet for større og mere tæt bebyggelse. Begge steder har det givet mening, da områderne ligger op ad eksisterende højere bebyggelse. Og der kan sikkert stadig findes mindre områder i helhedsplanens område, hvor man kan foretage en sådan øvelse med succes. Det er i disse områder, der skal udpeges i en helhedsplan, ikke store penselstrøg, der bringer op mod 200-300 familieboliger i fare for opkøb og nedrivning.

Hvis man ser på de to projekter, der allerede er ved at blive bygget i området, kan man se, at det ikke kræver store byggefelter for at opnå det, som helhedsplanen vil, nemlig at bygge højt og tæt mod Randersvej, og trappe ned mod villaerne i baglandet. Dette er der arbejdet med ved Kalmargade-projektet, og det er gjort på et byggefelt med en dybde på ca. 75 m, så der behøves ikke større områder i baglandet for at lykkes med nedtrapningen.

Så der er altså god grund til at overveje om nogle af de områder, der er udpeget til bebyggelse i 3-4 etager, bør bevares, som de er. For som helhedsplanen også foreskriver: ’Parcelhusområderne er et vigtigt aktiv for området, som skal værnes om i kommende planlægning.’

Med den skitserede plan vil der blive travlt ved dørklokkerne i stort set hele helhedsplanens område, for udviklerne vil stå i kø for at få lov at udvikle en lille del af et attraktivt område tæt på Aarhus C.

Trine Lybech Madsen, Projektleder Arkitekturens stemme, Arkitektforeningen Østjylland
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Trine Lybech Madsen, Projektleder Arkitekturens stemme, Arkitektforeningen Østjylland

Indsendt

02/06/2022 09:17

Sagsnummer

HS2984642

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00