Gå til hovedindhold
Randersvej skal samle Christiansbjerg

Nej til Helhedsplanen, ja til fællesrådenes forslag

Jeg deler bekymringen omkring den massive fortætning af området og vil til fulde tilslutte mig Christiansbjerg Fællesråd og Trøjborg Fællesråds høringssvar (4. april 2022) og forslag til ændringer. Som fællesrådenes høringssvar påpeger, er områderne nu meget velfungerende med social balance, luft og tryghed for børn. Ved at fortætte området, vil området blive mindre attraktivt, der vil komme mere trafik og risiko for trafikpropper omkring især Stockholmsgade, mindre tryghed på vejene, mindre luft, parkeringsproblemer osv. Endvidere virker det miljømæssigt problematisk, at nedrive allerede velfungerende og attraktive boliger for at bygge nyt samme sted.

Netop modstanden mod fortætning af Aarhus har været et hovedtema ved seneste kommunalvalg, så en vedtagelse af Helhedsplanen er i direkte modsætning til borgernes ønske og politisk selvmål. Bortset fra moderniseringen op ad Randersvej og især krydset ved Stockholmsgade og Stjernepladsen (som er en god idé), er det svært at se, hvem der vinder ved Helhedsplanen. Er der økonomiske interesser på spil, som ikke fremgår klart af planen? Og hvorfor ikke satse mere på de områder omkring fx Humlehuse, Klokhøjen og Nye, hvor der allerede er letbanestop og masser af plads til nybyg?

Tak for ambitionen om at forbedre Randersvej, men lad det blive ved det og IKKE ændre massivt på Christiansbjerg og Trøjborg.

Venlig hilsen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mikkel Godsk

Indsendt

02/06/2022 13:50

Sagsnummer

HS3325027

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00