Da man i nullerne planlagde at letbanen skulle køre langs Randersvej ansøgte områdets beboere i den forbindelse om at få bygget en støjmur/afskærmning mod østsiden. Hvis det havde været en nyanlagt vej skulle der være opført støjafskærmning ifølge loven pga. det høje støjniveau fra Randersvej. Det afslog kommunen imidlertid. Støjen fra Randersvej er tiltaget i de senere år bl.a. også grundet letbanen. Beboere der bor tættere på ringvejen siger at det er støjen fra Randersvej de kan høre, da der er støjafskærmning langs Ringvejen. Det synes derfor som en god ide at bygge højt i 5-6 etager mod Randersvej for at skærme Risvangen for trafikstøj. Da der ligeledes er bygget højt på vestsiden af Randersvej de sidste år og Sejlet der rejser sig op ved vandtårnet vil området alligevel være forandret i forhold til tidligere og højbyggeri på østsiden vil være en naturlig udvikling af området.
Hvis man ser på den miljømæssige gevinst ved etagebyggeri vil der give flere brugere af letbanen hvilket giver god mening ift. byudvikling. Planen om et bytorv ved netto synes som en god ide der vil løfte området så det bliver mere brugervenligt. Bebyggelse i 3-4 etager længere væk end 100m fra Randersvej burde nok revurderes da det bliver et større indgriben i området hvor der vil forsvinde mange fine villaer.