Gå til hovedindhold

Høringssvar

Nej tak til helhedsplanen

Høringssvar vedr. helhedsplan for Randersvej
Jeg ser nogle gode intentioner i planen – hovedsageligt hvad angår beplantning og vandafledning, men generelt er det ikke min oplevelse, at de, der har forfattet helhedsplanen, overhovedet kender vores område eller ser beboerne som personlige individer, der allerede HAR et liv med arbejde, fritidsinteresser, foreningsarbejde, familie og venner. Vi er ikke hjælpeløse eksistenser, der venter på at nogen skal fylde indhold i vores liv.
Jeg føler mig som en brik i et bræt- eller computerspil, hvor spilførerne får points for hvor meget, de kan bringe alle brikkerne sammen og aktivere dem mest muligt. Jeg er en passiv brik, når jeg kan læse, at jeg bør blive hængende ved letbanestoppene, når jeg står af eller skal holde en pause på min cykeltur op ad Randersvej eller dvæle lidt for hyggens skyld, når jeg kommer hjem med letbanen fra Malling. Og jeg kan mærke, at der er noget galt med mig, når mit liv ”i høj grad leves på egen matrikel”, for ”livet skal i højere grad trækkes ud i det offentlige rum” (side 34).
Jeg hæfter mig desuden ved
1. At formålet med planen først på side 80 åbenbares. Nemlig at byen forventes at vokse med 25% de næste 30 år. Det er klar tale, modsat alle de vidtløftige hensigter, der rulles ud i løbet af de første 79 sider, hvor det nærmest fremstår som om planen er lavet for at udbedre diverse fejl og mangler i vores område.
2. Noget, der ligner manglende indsigt i livet og mulighederne på Christiansbjerg og i Riisvangen. Vi HAR områder, man kan mødes på, vi HAR indkøbsmuligheder, vi HAR grønne kiler og lommer, vi HAR en god fællesskabsfølelse mm. Fællesskabsfølelsen rækker muligvis ikke henover Randersvej, men den vil næppe blive fremmet af 6 etagers huse ud til begge vejsider. Og hvor store nabonet har vi egentlig brug for? Spørg dem, der bor langs de andre store indfaldsveje eller langs Ringgaden/Ringvejen.
3. Det absurde i at letbanen blev etableret, for at sikre god offentlig transport for borgere bl.a. langs Randersvej. Og tak for det. Men nu er samme letbane tilsyneladende årsag til (og alibi for) at området skønnes at have behov for aktiv sammenføringshjælp henover banelegemet. Fra at være en service for områdets beboere (bl.a.), så er den nu blevet den ”hovedperson”, som resten af området skal indordne sig.
4. Paradokser, f. eks.:
a. Side 66: ”Når der bygges nyt, skal bebyggelsen trækkes ud til Randersvej, og organiseres med en torvedannelse ud til letbanen” Hvor skal mon den torvedannelse være? Jvf. de nye højhuse, der netop er færdiggjorte på vestsiden mellem Stockholmsgade og Malmøgade. Andre steder er beskrevet, at bebyggelsen netop skal trækkes VÆK fra vejen.
b. Side 22: ”Ny bebyggelse skal understøtte …, og medvirke til at sikre blandede boligtypologier”. Hvad HAR vi da nu? Jvf. side 35: ”Særligt for Christiansbjerg, er dens store variation af forskellige typer bebyggelse, som boligblokke, karréer, villaer, by-, dobbelt- og rækkehuse. ”
5. ”Varm luft” (meningsløse eller hule udsagn og udtryk), f.eks.:
a. Ordet urban bruges hyppigt i beskrivelse af både det nuværende og det fremtidige bybillede. ”Det mest urbane stoppested”, ”urbane opholdsmøbler”, ”byrummet skal styrkes som urban og aktiv plads”, ”bebyggelse med en mere urban karakter” - og sikkert flere steder. I min verden (og ordbogens) betyder urban ”vedr. byen eller bymæssig” og er derfor et overflødigt adjektiv, når vi snakker om Christiansbjerg.
b. Side 35: ”skabe bebyggelse, der går i dialog med sin kontekst, og tager farve af de karaktergivende byggerier i området”. Det er i bedste fald dobbeltkonfekt.
c. Side 35 længere nede: ”Vigtigt at ny bebyggelse indskriver sig i kvarterets overordnede udtryk og fortælling” Betyder det bare: Passer ind i området? - Og hvad er ”gode og karakterfulde kantzoner”?
d. På side 80 bruges udtrykket ”liveability” et par gange. Kan anbefale vedhæftede artikel: https://byrummonitor.dk/Debat/art6578964/Vi-m%C3%A5-ud-af-liveability-tornadoen-der-%C3%B8del%C3%A6gger-storbyerne , som problematiserer begrebet.
Ovenstående eksempler gør mig utryg ved fremtidsudsigterne for Christiansbjerg og Riisvangen, som jeg igennem 38 år har følt mig privilegeret og stolt over at bo i. Jeg forstår, at Aarhus får brug for flere boliger og jeg forstår, at der kan være brug for forbedringer og dermed ændringer flere steder i byen – også langs Randersvej. Men jeg forstår ikke, hvorfor planen for området skal være SÅ omfattende og skal syltes ind i gentagne betragtninger over, hvor revolutionerende godt vores liv vil blive med aktiviteter, fællesskab, natteliv, butikscentre o.l. Det gør mig skeptisk og bekymret over sigtet med planen.
I øvrigt undrer det mig, at min husstand aldrig har modtaget nogen information om planerne, hverken i 2019 eller senere. Kun via en facebookgruppe for beboere i Riisvangen fik jeg nys om borgermødet d. 5. maj, som jeg derfor deltog i. Vi bor i randen af de indcirklede 600 m og burde vel have modtaget information.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kirsten Kirkeby

Indsendt

02/06/2022 20:53

Sagsnummer

HS0334486

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H429

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00